Filmselskabet Alcon Entertainment, der er finansieret af Warner Bros., er i de afsluttende forhandlinger om at købe rettighederne til en franchise baseret på sci-fi-klassikeren “Blade Runner” fra 1982.

Se også: ”Moon”-instruktør laver hyldest til “Blade Runner”.

Alcon Entertainment har tidligere bl.a. stået bag filmene “The Blind Side” og “The Book of Eli”.

Rettighederne vil indebære, at filmselskabet vil kunne lave både prequels, sequels samt en tv-serie, men at de ikke får lov til at lave en genindspilning af originalen med Harrison Ford.

Filmen var baseret på en roman af Philip K. Dick, som faktisk har fået tre efterfølgere, skrevet K.W. Jeter. Det vides endnu ikke, om de nye film vil gøre brug af disse bøger.

Vil du gerne se “Blade Runner 2” – eller måske endda en helt ny franchise baseret på universet? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (64)
Gravatar

#11 Alex- 13 år siden

Glæder mig til at se hvor dette projekt fører hen. De laver efter min mening ikke disideret dårlige film og Blade Runner er et af de universer jeg synes man ser for lidt til, og også et af de mest interessante. Som #10 siger vil jeg også mene at det ikke vil ændre på hvor vidt den gamle er et mesterværk. Nogle vil også mene at de nye Star Wars film var dårlige overfor den gamle trilogi, men nok flest var positivt stemt overfor dem. Så jeg ser positivt frem til en Blade Runner-sequel.
Gravatar

#12 Eraserhead 13 år siden

Lad ny den film være. Den har det bedst som enebarn.
Gravatar

#13 BN 13 år siden

Skeloboy (10) skrev:
Jeg er åben over for 2'ere, prequels, reboot osv. uanset hvilken film, det drejer sig om. Blade Runner vil altid være et mesterværk uanset, hvad der ellers måtte komme ud.


Jeg kommer til at tænke på Hitchcocks film 'Vertigo', hvor James Stewart vil lave en kopi eller efterligning af den kvinde, han havde forelsket sig i. Hun skal have det samme tøj, den samme frisure, den samme hårfarve o.s.v. Ja, Stewart forsøger på manisk vis at genskabe den magi og forelskelse han oplevede med Kim Novak.
Men det lykkes ikke, og Novaks karakter bliver ihvertfald ikke lykkelig af det. Hun vil hellere have, at han vælger en anden kærlighed, d.v.s. hende selv som et anderledes og selvstændigt individ.
... Stewarts adfærd ligner i princippet det, som nogle filmfolk forsøger at gøre.

Men det skulle ikke undre mig, om de vælger at lave en "Madeleine" i tilfældet med 'Blade Runner'.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#14 nwinther 13 år siden

Jeg kan dårligt forestille mig, at det kan afstedkomme noget godt for Blade Runner som milepæl i filmhistorien. Ligesom Lucas skulle have ladet SW være SW, og ligesom man ikke skal lave en fortsættelse til Ringenes Herre.

BR var en afsluttet film, hvorimod en film som Terminator havde et virkelig godt udgangspunkt for en 2er, som IMO var lige så god, hvis ikke bedre end 1eren. Men heller ikke dér skulle man være fortsat videre.

Og så kom f.eks. T2 forholdsvis kort tid efter 1eren. Det lugtede ikke i samme grad af pengemalkning som dette her gør.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#15 BN 13 år siden

nwinther (14) skrev:
ligesom man ikke skal lave en fortsættelse til Ringenes Herre.


Men meget gerne en prequel eller to! ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#16 Skeloboy 13 år siden

nwinther (14) skrev:
Jeg kan dårligt forestille mig, at det kan afstedkomme noget godt for Blade Runner

Men det jeg ikke forstår er: en ny Blade Runner-film påvirker jo ikke den gamle på nogen måde?
Gravatar

#17 Thomsen 13 år siden

Det er sådan set også min indstilling.

Men så kommer jeg til at tænke på Matrix-filmene. Den første blev modtaget som en åbenbaring. Den blev set som en ny generations Blade Runner og overtog i en periode fuldstændig Blade Runners rolle som den film, der oftest blev skrevet artikler og opgaver om.

Så kom fortsættelserne. Og med dem forsvandt den store kritiske og teoretiske interesse for filmen tilsyneladende også. I dag bliver den typisk refereret til som blot en film blandt flere og ikke særskilt som noget helt særligt på samme måde som Blade Runner.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at Matrix så bare ikke var god nok til at holde interessen fanget og ikke havde de elementer, der skal til for at skabe en kultfilm, som Blade Runner jo unægteligt blev. Men personligt tror jeg, at dens skæbne havde været helt anderledes, hvis fortsættelserne aldrig var blevet til noget.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#18 Troels 13 år siden

det må aldrig ske! Blade runner er et mesterværk, og der kan umuligt komme noget godt ud af at lave en forsættelse!
Gravatar

#19 Skeloboy 13 år siden

#17 - meget god pointe. Men igen: du taler jo ikke om, at The Matrix er blevet en dårligere film, blot at dens status er ændret. Er dog ikke helt enig. Den står stadig som en teknisk åbenbaring, vil jeg mene. Alt dens filosofi-crap er nok glemt, men det har jeg så aldrig ment, var særlig holdbart alligevel.
Gravatar

#20 Zaphix 13 år siden

ski (1) skrev:
NEJ, NEJ, NEJ

Nogle film skal bare stå som de mesterværker de er.

En god film kan næsten ødelægges af dårlige efterfølgere.

Highlander er et skrækeksempel.

Superfed første film og derefter direkte i glemmeboksen med resten.

Lad nu være, please.

100% enig.

Skriv ny kommentar: