Aaron Sorkin (“The Social Network”) har i et par år arbejdet på manuskriptet til en film baseret på Steve Jobs’ liv. For en uge siden kom det så frem, at David Fincher havde været i forhandlinger om at instruere filmen, men at hans pengekrav kom i vejen for en endelig aftale. Nu er det så en anden prisbelønnet instruktør, der meget vel kan komme til at instruere filmen om Apple-medstifteren.

Se også: David Fincher forlanger svimlende beløb for at instruere Steve Jobs-film

Ifølge The Hollywood Reporter er Danny Boyle (“Slumdog Millionaire”) nemlig i forhandlinger om at skulle instruere Aaron Sorkins manuskript. Og mens Fincher foretrak Christian Bale til rollen som Steve Jobs, så har Boyle en anden skuespiller i tankerne til rollen. Boyle har efter sigende allerede kontaktet Leonardo DiCaprio angående rollen som den excentriske it-direktør. De to har tidligere arbejdet sammen i 2000 på filmen “The Beach”.

Om Boyle eller DiCaprio ender med at blive involveret i projektet, vil tiden vise. Uanset hvad, så skal vi dog ikke forvente en film i stil med “Jobs” fra sidste år. Sorkins manuskript er nemlig hovedsageligt bygget op om tre store scener: Annonceringerne af den første Mac, NeXT-computeren og iPoden.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Patriarch 10 år siden

Fincher + Bale havde været perfekt.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#2 Juiceren 10 år siden

Kan godt nok slet ikke se DiCaprio som Jobs udseendesmæssigt :S
Gravatar

#3 Christo 10 år siden

Bale som Jobs, havde været perfekt!

Leonardo som Jobs? huh? What just happened
Gravatar

#4 moulder666 10 år siden

Uanset hvad denne film ender med, kan jeg ikke forestille mig, at det bliver en kommerciel succes. Der HAR allerede været een film om Jobs (selvom Kutchers film heller ikke blev den store succes) og helt ærligt...jeg synes ikke rigtig, at emnet har brug for yderligere en film.

Men hey - de skal da bare slå sig løs - jeg bliver jo kun glad, hvis min pessimisme bliver modbevist! :-)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#5 X&O 10 år siden

For mit vedkommende, så fungerer castings af kendte skuespillere ikke til roller som kendte personligheder ved mindre de ligner rigtig godt. Og her synes jeg så ikke Leonardo DiCaprio passer ind. Jeg håber for ham, at han snart vælger nogle lidt mindre projekter, hvor han kan udfolde nogle andre sider af sit talent.

Skriv ny kommentar: