Cameron Diaz har fået hovedrollen i filmen “Bad Teacher”, der beskrives som en “fræk komedie”.
Filmen følger en skolelærinde, der er grov i munden, og som dumpes af sin kæreste, hvorefter hun kaster sig ud i en konkurrence med en kvindelig kollega om at vinde en mandlig lærers hjerte.
Jake Kasdan (“Walk Hard”) står bag kameraet på projektet, som får manuskript af Lee Eisenberg og Gene Stupnitsky (“The Office”).
Optagelserne går i gang til foråret i Los Angeles.
Cameron Diaz kunne sidst ses i komedien “Til Jackpot os skiller”. Hun vil til næste år kunne opleves i bl.a. Richard Kellys “The Box”, Michel Gondrys “The Green Hornet” og “Shrek Den Lykkelige”.