Ifølge The Hollywood Reporter overvejer James Cameron at optage fortsættelserne til “Avatar” med 60 billeder i sekundet.
Se også: Filmz TV: 3D-debat med James Cameron og Michael Bay.
Industristandarden har ellers siden 30’erne lydt på 24 billeder i sekundet, men med de nye tekniske muligheder og 3D-filmenes indtog, begynder denne standard så småt at ændre sig. Ifølge Cameron er der mange fordele, man kan opnå ved skiftet til højere framerates. Bl.a. burde billedet stå mere klart med mindre flimmer i billedet.
Cameron udtaler, at han overvejer at skifte til både 48 og 60 billeder i sekundet og personligt hælder til den sidste. En anden markant filmskaber, Peter Jackson, har allerede taget skridtet til 48 billeder i sekundet med hans to prequels til “Ringenes Herre”-trilogien.
Cameron mener dog, at 60 billeder i sekundet er et bedre match til 3D. Han fortalte publikum til CinemaCon i Las Vegas at “3D viser dig et vindue til virkeligheden; den højere framerate fjerner glasset fra det vindue.”
#41 nwinther 13 år siden
Ikke noget - så længe det ikke går ud over fortællingen. Det er mit indtryk at Cameron (og Lucas for den sags skyld) er alt for teknikfikserede - og ofte uden at have en rigtig god grund til at være det.
Jeg kan sagtens forstå behovet for lyd vs. stumfilm, da f.eks. betoning, stemmeføring osv. kan være væsentlige for at historien bliver fortalt eller replikken leveret på den rigtige måde. Det samme med farver, hvor visse scener ikke giver mening i S/H.
Der blev i sin tid også lavet meget lort med lyd på. Hvorfor tror du der var så stort et behov for at der skulle synges i alle film?
Heroverfor står f.eks. 3D, som ikke har rykket i filmkunsten. Det medvirker kun til at fjerne opmærksomheden. Det samme med HD (som dog har en marginal større berettigelse end 3D). Hvilke film bliver spoleret af at se i 720? Igen, "pikforlængeren" HD kan let tage opmærksomheden fra plot, dialog eller lignende - især hvis man har lavet et lorteplot. Og så bliver HD - eller 60 fps - et figenblad. "Se min flotte film - ér der ikke mange detaljer/fps/dimensioner? Historien? Ja, altså... Har du set detaljeniveauet?".
HD eller 60 fps er sikkert uskadelige. Men når man lancerer sin film, og sådanne features spiller en rolle på plakaten og i markedsføringen, så er der næsten garanti for, at filmen er noget hø. For instruktøren er ikke interesseret i at fortælle en historie - men i at filme i mange frames eller høj opløsning. Det kan endda være, at det bliver en standard - ligesom f.eks. Surround Sound. Men det er i bund og grund uinteressant - ligesom en kunstner kan vælge at male på en aluminiumsplade i stedet for lærred eller masonit. Kunsten bliver bare ikke bedre af dét.
Høj framerate, HD, Surround og - størst af alt - 3D, bliver blot gimmicks som skal få os til at købe nyt grej. Men egentlig skelsættende, såsom Lyd eller Farver, bliver det aldrig. Og så kan Cameron da sidde og gnubbe sig i skrævet i bár begejstring over 60 fps. Det bringer bare ikke mit pis i kog - jeg distancerer mig blot.
#42 nwinther 13 år siden
Åh, undskyld. Jeg var ikke klar over, at vi skulle deep-throate alt hvad Lille C smider i hovedet af os... Klart 60fps skal skrives ind i grundloven, som §1... Mr. Fanboy.