Som den første kineser i historien skal Wong Kar Wai stå i spidsen for juryen ved dette års Cannes Film Festival, den 59. af slagsen, der løber af stablen den 17.-28. maj.

“In the Mood For Love” og “2046” hører til instruktørens seneste, stærkt anerkendte bedrifter, men det var nu for filmen “Happy Together”, at Wong Kar Wai i første omgang snuppede prisen for bedste instruktør tilbage i 1997.

Den nyudnævnte juryformand løfter en tung arv fra fornemme instruktørkolleger som Quentin Tarantino, Martin Scorsese og David Cronenberg, men også fra sidste års kontroversielle formand, Emir Kusturica, der kastede en skygge over løjerne ved at erklære det generelle niveau for lavere end forventet.

Wong Kar Wai er i øjeblikket i Rusland, hvor han instruerer filmen “Lady from Shanghai”, der har Nicole Kidman i hovedrollen.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 mr gaijin 18 år siden

#5 Når jeg skriver, at Kar-Wai er fornavnet, så er det fordi det ikke er normalt at skrive fornavnet på en instruktør alene.

Jeg er enig i, at Lars' film bestemt er interessante rent æstetiske, og mange ser nok hans film på grund af dette. Men jeg er mere interesseret i det fortællemæssigeindholde i de film. Men det vidner jo blot om deres kvalitet, at de kan ses for både det æstetiske og andet indhold. Jeg syntes bestemt, at den æstetiske stil, som Wong benytter sig af, skiller sig ud fra andre. Specielt i film som "Ashes of Time", "Chungking Express" og "Days of Being Wild" rammer Wong igennem billeder, hvad der foregår i det indre af karaktererne, på en måde som jeg ikke har set før. Specielt den måde han bruger karakterer, der er alene på. Ja, han tager som regel afsæt i en mere eller mindre realistisk verden (med undtagelse af "Ashes of Time" der på mange måder overgår en film som "Hero"), men i en film som "Chungking Express" viser han et Hong Kong, som ingen har set det før.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: