Som den første kineser i historien skal Wong Kar Wai stå i spidsen for juryen ved dette års Cannes Film Festival, den 59. af slagsen, der løber af stablen den 17.-28. maj.

“In the Mood For Love” og “2046” hører til instruktørens seneste, stærkt anerkendte bedrifter, men det var nu for filmen “Happy Together”, at Wong Kar Wai i første omgang snuppede prisen for bedste instruktør tilbage i 1997.

Den nyudnævnte juryformand løfter en tung arv fra fornemme instruktørkolleger som Quentin Tarantino, Martin Scorsese og David Cronenberg, men også fra sidste års kontroversielle formand, Emir Kusturica, der kastede en skygge over løjerne ved at erklære det generelle niveau for lavere end forventet.

Wong Kar Wai er i øjeblikket i Rusland, hvor han instruerer filmen “Lady from Shanghai”, der har Nicole Kidman i hovedrollen.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 mr gaijin 18 år siden

Er optagelserne på "Lady from Shanghai" begyndt? I så fald er det en af de bedste nyheder længe, da Kidman har udsat projektet længe (blandt andet for at lave film som "Bewitched").

Trier kan forresten være glad for, at han ikke har en film i klemme i år (eller når han at spytte en ny film ud til den tid?). Både Wong og Trier er fantastiske instruktører, men de er i hvert deres ende af filmverdenen. Wong Kar Wai er en mester i at fortælle historie igennem æstetiske og stilmæssige udtryk og stemninger, mens Trier fokuserer mere på det rå menneskelige drama.

Forresten, er dette ikke første gang at en asiat er juryformand for Cannes eller en anden af de store festivaler (Venedig, Berlin, Cannes)?
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#2 ks 18 år siden

Det er i hvert fald et rigtig interessant valg, det skal jeg love for.
Gravatar

#3 JannikAnd 18 år siden

#1

Jeg ville nu kalde Trier en langt mere æstetisk filmmager en Kar-Wai.
Gravatar

#4 mr gaijin 18 år siden

#3 Hvad mener du er mere æstetisk i Triers film i forhold til Wongs (Kar-Wai er fornavnet) film?

Æstetisk er måske ikke et velvalgt ord, da alle instruktører som udgangspunkt er æstetiske, og da det er forskelligt, hvad der appellerer til vores sanser. Det har som regel altid været noget andet end det æstetiske udtryk, der har pirret mig ved Triers film. Men det gælder selvfølgelig ikke for alle.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 JannikAnd 18 år siden

#4

Trier benytter sig som regel af en langt mere eksplosiv æstetik end Kar-Wai (der er forskel på asiatisk rækkefølge end vestlig).

Nu har jeg kun set en håndfuld af Wongs film, og selvom jeg nyder dem, føler jeg ikke det er grundet hans filmssprog.
Trier derimod er, hvad jeg kalder en æstetisk auteur, der fortæller sine historie med et filmsprog, der tager afstand fra realisme - det gør Wong ikke. "Element of Crime", "Europa", "Dogville", "Riget" og alle hans øvrige produktioner er langt mere æstetisk iøjefaldende end Wongs film - ikke at de er bedre...
Gravatar

#6 filmz-mr. pluralis 18 år siden

Ingen af disse instruktører er en skid æstetiske i forhold til folk som Ole Christian Madsen, og specielt Tony Scott - se bare "Man on Fire", "Domino" og Madsens "Nordkraft" (Madsens æstetiske geni sås jo allerede i "Pizza King")
Gravatar

#7 JannikAnd 18 år siden

#6

Ja ja, du snakker, fjols!
Gravatar

#8 filmz-Bruce 18 år siden

Ja Domino var æstetisk i top! Kun overgået af Snoop-Dogs innovative "Doggystyle".
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#9 filmz-ataris 18 år siden

Jeg synes Nordkraft var ganske god, men jeg foretrækker klart Wong Kar-Wai/Christopher Doyles cinematografi frem for Ole Madsens MTV-musikvideo stil.

Men ellers synes jeg det er et meget interessant og velfortjent valg.
still cuckoo for cocoa puffs
Gravatar

#10 JannikAnd 18 år siden

#8/9

Knægten tar' pis på jer. Han hader de film...

Skriv ny kommentar: