Chris Pine kører kæmpe skæg og langt, rodet hår i det nyeste billede til sin egen instruktørdebut “Poolman”.

I forbindelsen med filmens debut på Toronto International Film Festival er et nyt billede fra “Poolman” blevet frigivet.

Her ser vi Pine i rollen som Darren Barrenman, en drømmer og håbefuld filosof, der lever at af at rense pools i en lejlighedsblok i Los Angeles. Da han opdager et stort vandkup, gør han alt han kan for at beskytte sit elskede LA.

Det nye billede viser os hovedpersonen siddende i en pool med en walkman, og hvad man næsten må formode er blod på sit eller fine jakkesæt.

 

Foruden at være Pines instruktørdebut markerer “Poolman” også stjernens første runde som manuskriptforfatter. Han har skrevet filmen i samarbejde med Ian Gotler, der ligeledes er manusdebutant.

De to har også ageret producere sammen med Pines “Wonder Woman”-instruktør Patty Jenkins.

Læs også: “Er ‘Wonder Woman 3’ på vej? Gal Gadot siger ja – medie siger nej”

Pine har samlet sig et bemærkelsesværdigt cast, der tæller navne som Annette Bening (“American Beauty”), Ray Wise (“Twin Peaks”), Jennifer Jason Leigh (“The Hateful Eight”), Ariana DeBose (“West Side Story”) og Danny Devito (“Twins”).

“Poolman” har endnu ingen premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: