Endnu inden Christopher Boes anden spillefilm har fået dansk premiere, er den blevet medtaget på filmfestivalen i Venedig. “Allegro” bliver en af 12 udvalgte film i serien Venice Days, der fokuserer på muligheden for debat med instruktøren.

Boe debuterede i 2003 med spillefilmen “Reconstruction”, som vandt to priser i Cannes. Ulrich Thomsen, Helena Christensen, Henning Moritzen og Jon Lange er blandt de medvirkende i “Allegro”, der har premiere i de danske biografer til september.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Emilio 19 år siden

Synes nu ikke specielt godt om Hr.Boes film, "Reconstruction" var efter min smag en plotløs historie tilført en masse unødvendig "Jeg-vil-være ligesom-David-Lynch-art"
"Revenge is a dish best served cold"
Gravatar

#2 mr gaijin 19 år siden

Jeg var ganske imponeret over "Reconstruction", der var en film, der talte et andet sprog, end vi er vant til at se i landet. Den lignede ikke Lynch i mine øjne. Den mindede mig snarere om "Irreversible" eller "Chungking Express". Venedig er måske ikke så prestigefyldt som Berlin eller Cannes (hvem kan huske vinderne de sidste par år?), men det er en filmfestival, der har sat nogle ganske interessante filminstruktører på verdenskortet. For eksempel Kitano Takeshi, som må siges at være den største fra Japan i lang tid. Jeg var også vild med Peter Mullans "Magdalene Sisters", der vandt løven et par år tilbage. Jeg håber at Boe finder sit rette publikum på den festival. Boe og Refn er de to danske instruktører, jeg forventer mest af i disse dage.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: