Forleden kunne Filmz fortælle, at hele 4.000 mennesker allerede har sikret sig en billet til visningen af “Avengers: Age of Ultron” i Danmarks første IMAX-sal i CinemaxX, København. Men med den nye teknologi følger også en prisstigning, hvilket er helt naturligt, siger direktør i CinemaxX, Kim Brochdorf, til Filmz.
Se også: Danmarks første IMAX-biografsal bliver klar til “Avengers 2″
Det kan ellers undre, at en film, der kan opleves for 100-125 kr. i en almindelig 3D-sal i andre biografer, skal koste 175 kr, fordi der nu står IMAX på billetten. Men det er nu ikke så mærkeligt, siger Kim Brochdorf:
”Vi er glade for, at det endelig er blevet muligt at vise film i verdens største filmformat i Danmark. Det er klart, at det koster ekstra at levere dette til vores gæster. Derfor giver vi da også mulighed for, at man selv kan vælge, hvordan man vil opleve ‘Avengers: Age of Ultron’, og vi viser derfor filmen i IMAX3D i vores IMAX-sal og i almindelige versioner i både 2D og 3D i andre sale,” siger direktøren til Filmz og fortsætter:
”Vores priser i IMAX-salen er 135 kr. for 2D og 165 kr. for 3D. Vi har derudover et tillæg på ‘Avengers: Age of Ultron’ på grund af filmens længde, hvorfor prisen på denne film er 175 kr. For den merpris får man ikke bare IMAX-oplevelsen, men også ekstra god plads. Ved ombygningen af salen har vi fjernet over 200 pladser.”
IMAX-salen i CinemaxX er den første i Norden med Nordens største lærred og får 550 luksussæder og et lærred på over 250 kvadratmeter.
#11 Mr. Anderson 9 år siden
#12 fuskak 9 år siden