Orson Welles’ klassiker “Citizen Kane” har siden 1962 været Sight & Sounds bud på verdens bedste film nogensinde. Magasinet bliver udsendt af Det Britiske Filminstitut, og listen, der bliver udgivet hvert årti, anses af mange kritikere for at være en af filmverdenens vigtigste toplister.
Når “Citizen Kane” efter 50 år så ikke længere er verdens bedste film, hvilken film er så? Sight & Sound mener, at svaret er Alfred Hitchcocks thriller “Vertigo”, der udkom i 1958 og havde James Stewart og Kim Novak i hovedrollerne.
Dette er kulminationen på en næsten 60 år lang revurdering af Hitchcocks film. Da “Vertigo” havde premiere, klarede den sig både finansielt og kritisk godt nok, men fik kun Oscar-nomineringer i to tekniske kategorier. Gennem årene voksede folks kærlighed til filmen dog, dels på grund af en ændret holdning til Hitchcock, og dels fordi instruktøren selv trak filmen tilbage fra markedet i 1973. Ti år efter blev den dog genudsendt i biograferne.
Over 800 personer, heriblandt filmkritikere, akademikere, producere samt forfattere, bliver udspurgt til listen. I 1992 startede Sight & Sound en separat liste med input fra instruktører, der i år tæller Martin Scorsese, Quentin Tarantino, Francis Ford Coppola, Woody Allen og Mike Leigh. Her lander Yasujirô Ozus “Tokyo Story” fra 1953 på førstepladsen.
Der er også blevet plads til den danske instruktør Carl Th. Dreyer, der lander som nummer ni på Sight & Sounds kritiker-liste med “Jeanne d’Arcs lidelse og død” fra 1928. De to top 10-lister kan ses her:
Kritikernes liste over verdens bedste film nogensinde:
1. “Vertigo” (Hitchcock, 1958)
2. “Citizen Kane” (Welles, 1941)
3. “Tokyo Story” (Ozu, 1953)
4. “Spillets regler” (Renoir, 1939)
5. “Sunrise: A Song of Two Humans” (Murnau, 1927)
6. “Rumrejsen år 2001” (Kubrick, 1968)
7. “The Searchers” (Ford, 1956)
8. “Man with a Movie Camera” (Dziga Vertov, 1929)
9. “The Passion of Joan of Arc” (Dreyer, 1927)
10. “8 ½” (Fellini, 1963)
Instruktørernes liste over verdens bedste film nogensinde:
1. “Tokyo Story” (Ozu, 1953)
2. “2001: A Space Odyssey” (Kubrick, 1968)
3. “Citizen Kane” (Welles, 1941)
4. “8 ½” (Fellini, 1963)
5. “Taxi Driver” (Scorsese, 1976)
6. “Dommedag nu” (Coppola, 1979)
7. “The Godfather” (Coppola, 1972)
8. “Vertigo” (Hitchcock, 1958)
9. “Spejlet” (Tarkovsky, 1974)
10. “Cykeltyven” (De Sica, 1948)
#51 nwinther 11 år siden
Nej, du er ikke alene. Jeg så den for nogle år siden og fattede den simpelthen ikke. En dreng bliver købt af en bank og hvad fanden? Men jeg forstår mig måske heller ikke på den slags (jeg synes også at Moby Dick er en mega mærkelig bog, og hvordan det er en af "the great american novels" forstår jeg heller ikke).
Nå - men til listen.
Bemærkelsesværdigt, at den ikke går til efter 1970'erne.
Egentligt ser jeg det som et kvalitetstegn. Mange film opfattes i deres samtid som noget helt fantastisk for efter nogle år at forsvinde ind i glemslen eller blive latterliggjort. (Jeg spår Titanic og Avatar til at høre til den kategori).
Spørgsmålet må være - kan filmen holde til tidens tand. Forbliver den at være et referencepunkt eller fremstår den som genreskabende.
Man ser ofte sådanne lister - også på musikområdet. Her kan det undre, at man placerer helt unge kunstnere såsom Rihanna på lister over 100 bedste sange i det 20./21. århundrede.
Alt for mange af disse sange, film, bøger forsvinder ind i glemslen - og nogle af dem som aldrig blev nr. 1 på en salgsliste bliver 20 år senere fremhævet som absolutte mesterværker.
#52 Sweetiebellefan 11 år siden
#53 Kruse 11 år siden
Det er rigtigt gode pointer :)
Det dog kun top 10 der ikke går til efter 1970'erne. Den nyeste film på top 50 er fra 2001 :)
#54 MMB 11 år siden
Ja, det er et super citat. :) Vi kan selvfølgelig spekulere i, om det ene citat har fremtvunget det andet, men under alle omstændigheder er det interessant at læse, hvad de store filmskabere synes om hinanden. Så behøver man heller ikke være så fortvivlet, hvis man ikke lige synes om en af de "stores" film. :)
#55 Thomsen 11 år siden
#56 Muldgraver 11 år siden
Spændende, og to meget forskellige måder at forstå film og kunst på, som jeg vil mene hver har sin berettigelse, uden at man behøver nedgøre den anden, omend konflikten til stadighed kan være sund at fastholde, så traditionerne - begge - ikke støver til. Pendulet svinger, tiden æder, pendulet er nu et digitalt blink, batteriet tømt, solen smiler altid lige lovligt meget.
#57 Business Monkey 11 år siden
Sjovt han lige nævner Antonioni. Fik i denne anledning set L'avventura i går, og her er om noget en helstøbt film, der formår at skifte uden aldrig at tabe (og stødt afsløre) sin tematik i takt med at andre tekniske elementer aller får lov til at komme i spil.
Oven i alt dette er der en fantastisk sensibilitet omkring filmens valg at udtrykke sit univers.
Men kan godt se, hvorfor den 'senere' Antonioni kommer med i Wells udtalelse.
Og for lige at 'spice' Citizen Kanes relevans ift. til film fra i dag, vil jeg blot ty til at se kapitel 11 'The Language of Cinema' i Mike Stoklazas fantastike anmeldelser af Star Wars prequelsne.
Simpelthen skønne (og hysterisk sjove) observationer!
[url= The Language of Cinema[/url]
#58 Thomsen 11 år siden
http://www.ultraculture.co.uk/12342-sight-sounds-1...
"Someone needed to tell the truth about this movie"! :-)
#59 Richard Burton 11 år siden
Ikke ligefrem George Gearløs typer :)
#60 Business Monkey 11 år siden
8½ anmeldelsen er så forfærdelig og forkert at den er fantastisk sjov!