Den største britiske filmsucces nogensinde. I Storbritannien solgte den mere end “Avatar”. Hvordan følger man op på en succes som James Bond-filmen “Skyfall”? Det vil vise sig med “Spectre”, der får premiere i næste måned.

Se også: Daniel Craig tvivler på mere Bond til ham efter “Spectre”

Det var dog ikke uden en følelse af pres, at Daniel Craig & co. gik til opgaven med at lave en opfølger til “Skyfall”:

”Hvor går vi hen herfra? Hvordan gør vi det? Det kunne være blevet en tung byrde. Det blev det ikke, men det var massivt pres på i begyndelsen,” siger Craig til Esquire.

Selv håber Craig, at han har ændret Bond-karakteren fra særligt det kvindesyn, der dominerede Agent 007 tidligere:

”Forhåbentlig er min Bond ikke så sexistisk og kvindehadsk som tidligere versioner. Verden har ændret sig,” konstaterer Daniel Craig, der dog føler sig sikker på, at “Spectre” bliver et hit:

”Den er ‘Skyfall’ gange 10!”

“Spectre” får premiere d. 30. oktober.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (36)
Gravatar

#31 patrickjane 9 år siden

X&O (30) skrev:
Wow TEMA!? Jeg kunne godt tænke mig at få forklaret hvordan den er åbenlys bedre i Skyfall? Cinematografi kan vi ikke blive mere enige om. Det er Bond seriens flotteste film, og helt klart noget af Deakins bedste og de siger ikke så lidt. Karakterhåndtering... tjah jeg kan da også godt lide han er blevet gammel efter filmen hvor han blev til James Bond del 1 og 2, men det klæder da karakteren meget godt. Dog er det film fra to forskellige tider, med to forskellige formål. Hvis jeg endelig skal forsvare GoldenEye - så har den klart bedre action sekvenser end Skyfall, for det er en anden ting: Martin Campbell er en mester til action (eller hans 2nd units er det vel nærmere). En tank igennem Moskva, verdenshistoriens højeste spring (i 1995) og et freefall ind i en flyvemaskine. Sammenlignet er Skyfall en temmelig tam actionfilm.


Hmm, tjae vi kan jo så samtidig diskutere hvor dårlige actionsekvenserne i GoldenEye var lavet. Tydelige miniature modeller, og det frie fald ind i flyvemaskinen var temmelig ringe lavet. Scenen med tanken igennem Moskva var sådan lidt bahhh, men det er jo så min mening. Slut scenariet i parabolen var til gengæld godt lavet.
Gravatar

#32 patrickjane 9 år siden

Men jeg vil gå så langt at sige at GoldenEye er den bedste Brosnan film. Inden det hele gik over gevind med fjernstyret og usynlige biler, OMG!
Gravatar

#33 X&O 9 år siden

patrickjane (32) skrev:
Men jeg vil gå så langt at sige at GoldenEye er den bedste Brosnan film. Inden det hele gik over gevind med fjernstyret og usynlige biler, OMG!


Til gengæld kan jeg godt gå med til at kalde Skyfall for Daniel Craigs dårligste. Og ja, jeg mener Quantum er en bedre film.
Gravatar

#34 Ruger 9 år siden

#30

Dømt ud fra din reaktion, formoder jeg, at du kun har set "Skyfall" på overfladen - eller ikke har gidet at forstå subtext og den ellers fine tematik, som gennemsyrer filmen. Sam Mendes er tydeligvis en noget mere ambitiøs og begavet instruktør end Martin Campbell, som ganske vist kan håndtere heftig action (ovenud vellykket i "Casino Royale"). Man behøver ikke se nærmere i kortene for at spotte nogle af kønstemaerne i "Skyfall", homoseksuelle antydninger og moderens position, hvor handlingen konstant centrerer omkring Bond, Silva og M.

Nej, "GoldenEye" har ikke bedre action. Den er tilgengæld fordummende, infantil og det, der er værre.
Gravatar

#35 X&O 9 år siden

Ruger (34) skrev:
#30

Dømt ud fra din reaktion, formoder jeg, at du kun har set "Skyfall" på overfladen - eller ikke har gidet at forstå subtext og den ellers fine tematik, som gennemsyrer filmen. Sam Mendes er tydeligvis en noget mere ambitiøs og begavet instruktør end Martin Campbell, som ganske vist kan håndtere heftig action (ovenud vellykket i "Casino Royale"). Man behøver ikke se nærmere i kortene for at spotte nogle af kønstemaerne i "Skyfall", homoseksuelle antydninger og moderens position, hvor handlingen konstant centrerer omkring Bond, Silva og M.

Nej, "GoldenEye" har ikke bedre action. Den er tilgengæld fordummende, infantil og det, der er værre.


Ha! Nu er det jo mig der fristes til at udøve vold på mig selv.
Gravatar

#36 MystiskeMox 9 år siden

Indeholder spoilers til "Skyfall"
Ja, en ny Bond film skal altid ses også selv om den sidste ikke var nær så vellykket som de tidligere og Bond film ikke rigtig er Bond film mere, men sådan noget midt i mellem. Bond er en helt anden type nu end han har være i de sidste over 40 filmår, man skal måske lige tænke over om man bare vil lave aktionfilm eller Bond film. For mig er han den dårligste Bond efter Timothy Dalton, men alle er dog stadig gode Bond, men der er et godt stykke op til de andre skuespillere. At mange så har en helt anden mening er jo så fint for dem.

I den sidste film var der fx ingen Bond babes, nye Bond biler eller gadges. Der var ingen større trussel mod verdensfreden eller lignende, men bare en lille privat hævnagt. Bond står og ser til to gange mens en person bliver dræbt og den ene endda det der til dels udgør Bond baben i den film, det ville aldrig være sket førhen. Bond løser ikke mere opgaverne med charme, elegance og intelligens i stedet går man mere op i aktion og lange jagter.

Vi får et dårligt gennemtænkt plot, hvor Bond alene skal hamle op med 30-40 terrorister (her burde der have været en som havde trukket håndbremsen og fået skrevet historien om) nå ja og så vel næsten det aller værste, Bond er jo en super fiasko. Bond er ellers per definition aldrig en fiasko når filmen er slut, men selv det har de lavet om. Bond får ikke fremskaffet planen med de lækkede agenter og han formår ikke at beskytte sin chef, som var hele målet med at tage afsted. Alt i alt er der virkelig meget Bond som er væk. Og først nu ser det ud til at de har fremskaffet en Q og Moneypenny, nå ja og så en ny M. Alle meget lovende til gengæld, hvis de ellers vil begynde at køre et Bond koncept igen. Men det var godt nok også på tide. Jeg siger ikke at de ikke må udvikle sig, men det skal nu engang stadig være 100% Bond film.
Bond er desværre ikke længere Bond.

Skriv ny kommentar: