Publikum og anmelderne er ikke altid enige. Filmz gav 5 stjerner til “Shelley”, der netop har modtaget en Bodil-nominering til Bedste film. Men kun 143 personer så den i biografen. Den afstand imellem publikum og anmeldere kan føre til en dansk Donald Trump.
Se også: Bodilprisen: Anmelderne og publikum er dybt uenige om årets film
Det er formanden for Danske Biografer, der nu advarer imod det, han kalder anmeldernes arrogance over for det folkelige:
”Større forståelse mellem det lille café latte-drikkende københavnske kulturparnas og de øvrige borgere i dette land er tiltrængt. Den samme arrogance var jo årsagen til, at en mand som Trump kom til magten i USA,” skriver Kim Pedersen i en blog hos Filmmagasinet Ekko.
Seneste eksempel på denne distance er ifølge Kim Pedersen “Dræberne fra Nibe”, som et nærmest enigt anmelderkorps slagtede.
Det samme var tilfældet med en film som “Klassefesten 3”, som solgte over 500.000 billetter, men som blev forbigået af Danske Filmkritikere til årets Bodil-nomineringer.
Bodil-prisen uddeles d. 4. marts.
#1 Elisha 7 år siden
en populær film behøver ikke nødvendigvis at være en fantastisk film.
Så længe alle film ses og bedømmes udfra hvad de er er det ok.
Der hvor jeg synes at anmelderne bliver problematiske er når f.eks. expendables 2 sammenlignes med film af Ingmar Bergman. Film bør vurderes udfra hvad de er og ikke udfra at de ikke er et svensk social realistisk drama.
Personligt vurderer jeg nok en film udfra et relativt simpelt kriterier: har jeg lyst til at pause filmen eller ej fordi den er kedelig.
#2 sunijoensen 7 år siden
#3 Lazlo H 7 år siden
Tak, tak og atter tak for at sætte ord på mine tanker. Er 100% enig.
#4 Nickell 7 år siden
#5 silegnaV 7 år siden
#6 jonasbh 7 år siden
Der er langt flere danskere, der spiser på McDonald's end på de små snobbede franske restauranter, som kultureliten roser til skyerne. Måske skulle kultureliten udvise større forståelse og give bedre bedømmelse til Big Mac end escargot.
Og hvad med vinanmelderne der totalt ignorerer vin i papbox uden forståelse for den brede befolknings smag.
Det må stoppe...
#7 Gasivodo 7 år siden
og ja #2 vinder!
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#8 Kim Pedersen 7 år siden
Det er hvad man roligt kan kalde en opstramning af mine holdninger. Herregud det københavnske anmelderkorps er jo blot en lille del af det københavnske kulturparnas.
Hvad jeg efterlyser er en større forståelse mellem det lille café latte-drikkende københavnske kulturparnas og de øvrige borgere i dette land og at anmelderne - som en del af dette parnas - bør lægge det hovne, arrogante og bedrevidende fra sig.
Men læs min blog i sin helhed her: http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...
#9 silegnaV 7 år siden
#10 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
At Danske Biografer mener, at anmelderne - som en del af det, der bliver kaldt 'kultureliten' - kan medføre en vrede i befolkningen, der kan føre til en dansk pendant til Trump, synes jeg, er interessant. Meget interessant. Selv om jeg er meget uenig.