Spillefilmen, som vi alle gennem rigtig mange år har nydt på talrige medieplatforme, er i fare. Filmz har i en klumme – med overskriften “Filmz mener: Biografer og streaming er ikke hinandens modsætninger” – redegjort for sin mening.

Den overskift er brancheforeningen Danske Biografer for så vidt ikke uenig i, blot det kan ske i fredelig sameksistens, hvor de respektive mediers bidrag bliver anerkendt, så spillefilmsproduktion kan opretholdes. Biografer er filmindustriens største indtægtskilde, uden biografer ville spillefilmsproduktion slet ikke kunne lade sig gøre. Biografer og spillefilm er nemlig uløseligt forbundne.

Man skal være opmærksom på, at spillefilm er produceret for biografernes store lærred. Hvis en film er produceret for tv, er det ikke længere en spillefilm, men derimod en tv-film. Der er stor forskel på en spillefilm og en tv-film.

Spillefilm er nemlig noget helt specielt: Der bliver kælet for detaljer, dyrt avanceret udstyr bliver benyttet, og en optagelse bliver taget om og om, indtil instruktøren er tilfreds. Den slags luksus er der ikke råd til i en tv-film.

Det Danske Filminstitut og foreningen Danske Instruktører er pt. i gang med at lave et spin, som skal bane vejen for, at spillefilmene kan ses på dvd, Blu-ray og streaming samtidig med, at de går i biograferne. Og de vil have de danske politikere til at gennemtvinge deres plan.

Problemet er blot, at kommerciel biografdrift ikke kan lade sig gøre, hvis forbrugeren får valget mellem at se filmen hjemme i sofaen eller i biografen. Det viser alle undersøgelser. Og man kan jo også blot spørge sig selv, hvorfor biograferne ikke længere viser re-premierer. Re-premierer stod, indtil videoens fremkomst, for 30% af biografernes omsætning. Video dræbte re-premieren, ligesom vod og streaming har dræbt Blockbuster.

De nye digitale medier har bragt spillefilmsbranchens økonomi i frit fald. Tidligere kunne forbrugerne købe en dvd for 179,- kroner. Nu kan forbrugeren få adgang til tusindvis af film for kr. 79,- pr. måned.

Det siger sig selv, at denne prissætning ikke kan betale de hundedyre spillefilm – og det er den prissætning, filminstituttet og de danske filminstruktører nu vil omfavne og samtidig minimere filmbranchens største indkomstkilde: biograferne.

De økonomisk naive danske filminstruktører står da også i modsætning til deres amerikanske kolleger, hvor mange forlanger 4 måneders biografeksklusivitet i de kontrakter, de indgår.

Problemet er blot, at der i det miljø, Filminstituttet og filminstruktørerne arbejder på at skabe, slet ikke vil være økonomisk grobund for de hundedyre spillefilm. Det burde være ikke mindre end en katastrofe for spillefilmselskere, uanset på hvilken platform man foretrækker at se spillefilmene. At biograferne har de nye film for sig selv i 3-4 måneder, er en meget lille pris for at bevare spillefilmene.

Hvad mener du?

Synspunkterne i denne uges klumme er Danske Biografers – og altså ikke Filmz’ redaktionelle holdning.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#11 X&O 11 år siden

Outbound Sith (8) skrev:
Når salene fyldes med film, der burde være "straight to video" og vice versa, så er der ikke meget at sige til, at biograferne lider. Der skal visionære distributører til; mennesker, som tør tage en chance på en smal film og takke nej til den nyeste bæ fra Adam Sandler.


Der er vidst noget med at biograferne køber pakker af film fra distributionsselskaberne, så de er tvunget til at vise film som Grown Ups 2 for at kunne få lov til at vise film som fx Captain Phillips. Igen lander lorten hos kapitalisterne i Hollywood som kun har ét formål med at lave film.
Gravatar

#12 Highland Park 11 år siden

JesperW.Lindberg (10) skrev:
Ang. Hr. Pedersens henvisning til streamingtjenesternes konkurrencedygtige priser, der truer indtægterne fra de fysisk tilgængelige salgsvarer, så er det da blot for filmtitlernes ejermænd, at opsige det samarbejde. Men der må jo være en økonomisk gevinst at hente for rettighedsindehaverne?

Tilsyneladende ikke:
"Producenter tjener håndører på Netflix & co."

I øvrigt blev Blockbuster ikke lagt i graven af andre end sig selv. Man ligger som man har redt. De havde så rigeligt med tid på at forberede vod-løsninger, inden de nye markedskonkurrenter gjorde sit indtog, men i stedet valgte man at kravle op i stævnen af skuden og vente på, at vandet nåede til navlen... til nakken... til...
Deres nuværende situation er helt og aldeles selvforskyldt.

http://www.ekkofilm.dk/artikler/gradighed-skyld-i-filmbranchens-problemer/ skrev:
Spørger man folk med indgående kendskab til markedsudviklingen, er det ikke antallet af solgte dvd’er, der har været problemet, men derimod deres pris.

”Jeg har været 26 år i branchen, og jeg har aldrig set en prisstigning,” siger Thomas Schultz, der er formand for Foreningen af Danske Videogram Distributører og salgs- og marketingdirektør hos SF Film.

”Når nye formater er blevet introduceret, har de selvfølgelig kostet mere end de gamle. Men ud over det er priserne aldrig gået op. Jeg tror ikke, man har set noget tilsvarende for andre produkter,” fortsætter han og bliver bakket op af Kim Pedersen, branche-ekspert og formand for Danske Biografer.
Nej, priserne er aldrig steget, fordi de har været så rigeligt høje fra starten af grundet afgifter, fast prissætning etc. Efterhånden som markedet ændrer sig i takt med teknologiske landvindinger gør forbrugermentaliteten og -kvalitetsbevidstheden ligeså. Hvis man så gerne vil konkurrere med de nuværende alternativer, hvorfor så udgive så pokkers mange skrabede dvd'er blottet for ekstramateriale (mens deres blå pendant ofte er spækket med det) og i visse tilfælde i tvivlsom kvalitet? Vil man den dag i dag have forbrugeren til at betale relativt høje beløb for en dvd, er man nødt til at tilbyde en vare, der kvalitetsmæssigt står mål med prisen - og så vidt muligt med kvaliteten af de udenlandske udgivelser - samt har noget ekstra at byde på i forhold til vod. Desuden er der intet nyt i, at dvd-udgivelserne falder drastisk i pris. Det selvsamme skete med videobåndene, da dvd'erne i sin tid fejede dem af banen. "Aliens - Director's Cut"-udgivelsen på vhs, som jeg i sin tid havde givet 179 kr. for, kostede i løbet af kort tid sølle 25 kr. Branchen bør være forberedt på en gentagelse af den udvikling.
Udfordringerne er uden tvivl mange og store i branchen, men det kræver både selvindsigt, -erkendelse og nytænkning at tage dem op.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#13 X&O 11 år siden

Highland Park (12) skrev:

Nej, priserne er aldrig steget, fordi de har været så rigeligt høje fra starten af grundet afgifter, fast prissætning etc. Efterhånden som markedet ændrer sig i takt med teknologiske landvindinger gør forbrugermentaliteten og -kvalitetsbevidstheden ligeså. Hvis man så gerne vil konkurrere med de nuværende alternativer, hvorfor så udgive så pokkers mange skrabede dvd'er blottet for ekstramateriale (mens deres blå pendant ofte er spækket med det) og i visse tilfælde i tvivlsom kvalitet? Vil man den dag i dag have forbrugeren til at betale relativt høje beløb for en dvd, er man nødt til at tilbyde en vare, der kvalitetsmæssigt står mål med prisen - og så vidt muligt med kvaliteten af de udenlandske udgivelser - samt har noget ekstra at byde på i forhold til vod. Desuden er der intet nyt i, at dvd-udgivelserne falder drastisk i pris. Det selvsamme skete med videobåndene, da dvd'erne i sin tid fejede dem af banen. "Aliens - Director's Cut"-udgivelsen på vhs, som jeg i sin tid havde givet 179 kr. for, kostede i løbet af kort tid sølle 25 kr. Branchen bør være forberedt på en gentagelse af den udvikling.
Udfordringerne er uden tvivl mange og store i branchen, men det kræver både selvindsigt, -erkendelse og nytænkning at tage dem op.


Ekstra materiale er en god pointe. Men det er nu ikke fordi jeg synes blu-ray filmene ligefrem er spækket med det, eller også er det i hvert fald bare ikke om det som jeg gerne vil se. Nolans film kunne jeg fx godt tænke mig gik lidt mere i dybden med skabelsen, men det er måske bare Nolan der ikke tillader det?

Og det kan godt være at formaterne ikke stiger i pris, men de glemmer også lige hvor mange gange de tjener penge på filmen. Jeg har da adskillige film som jeg både har haft på VHS, dvd og nu Blu-ray. Når man tilmed ved at en film kommer på tilbud til halv pris efter maksimalt et år, hvorfor så skynde sig at købe den, hvis den stadig er frisk i hukommelsen.
Gravatar

#14 Highland Park 11 år siden

X&O (13) skrev:
... det er nu ikke fordi jeg synes blu-ray filmene ligefrem er spækket med det...
Jeg har ikke selv blu-ray men har efterhånden set ret mange eksempler på danske udgivelser, hvor dvd'en højst rummer en enkelt 5 minutter lang featurette foruden et par trailere, mens blu-ray-udgaven har langt mere ekstramateriale at byde på. Der er sikkert ofte en masse materiale, som heller ikke er inkluderet på blu-ray-skiverne, men i diskussionen ang. dvd'ens skæbne finder jeg førnævnte forskelsbehandling enormt relevant.

X&O (13) skrev:
Og det kan godt være at formaterne ikke stiger i pris, men de glemmer også lige hvor mange gange de tjener penge på filmen. Jeg har da adskillige film som jeg både har haft på VHS, dvd og nu Blu-ray.
Nemlig.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#15 StarTrek 11 år siden

Nu er der ikke den stor forskel mellem Tv-Film og spillefilm, da der er mange TV serie der komme i en biograf version, og på teknisk udstyrs side er der snart hele ikke den stor forskel (man optage i dag Tv film og serie med et minimum med 1080p (for Tv er det med 25fps og for biograf er det med 24fps), så ting flyder sammen.

Plus at tv til hjemmebrug blive større og større og billiger og billiger, der var en gang hvor et 32 tommer tv var mega stor og dyr.

Tro mere at det er de økonomiske udgifter der ligges ud til biografer fra filmselskaber, for bare inden for meget få år, har biografer måtte udskifter udstyre ud op til flere gang, for at kunne følge med den tekniske udvikling inden for film, og dette er ikke holdbart for nogle.

Bare inden for de sidste fem år, har de dansk biografer måtte udskifte film projektor, først til 1080p digital film projektor og de biografer der ikke har udskifte lyd anlæg til digital har også måtte udskifte dette på samme tid, kort tid efter kom 3D og så skulle digital film projektor udskiftes igen, og igen kort efter kom så 4K, og så kom en ny lyd standart nemlig "dolby atmos" og om kort tid ville vi se 8K og måske også 4K 3D, så den tid hvor biografer kunne havde udstyre i over 50 år, men små udskiftning hen af vejen er forbi.

Og med indførelse af digital film, er det kun filmskabere det tjene på det, for for biografer koste det det samme at leje en film, som det koste at leje en film kopi, plus at det udstyr men bruger til digital filmoptagelser fald og falder i pris, derudover er digital kopi fra filmskaber låst til en give biograf og hvilken periode og på hvad tid film skal vises, derved er biografer bundet på hænder og fødder og kan ikke bare ænder dato og tid til en tidspunk der giver flere kunder i butikken, derudover blive udgifter lagt på billetprisen for at finansiere det løbe udskiftning,

Men Nordisk Film har jo tage en sagen i egen hånd og er begynde at udgive Blu-ray film en ringe og ringe kvalitet (her er det snart normalt med 1080i/25fps og Dolby Digital), og hvis man skal havde folk i biografer igen så skal man kun højeste udgive film på DVD eller streaming i en kvalitet det ligge lidt over SD og altid skåret til 16:9 format, og ingen 3D film, derudover skal det værre forbud at eje eller købe film fra udlandet, kunne let tænke mig at Nordisk Film til næste år helt holde på med at udgive film på Blu-ray og da det netop er ene på marked for film og tv distribution kan de let gøre det.

Men man må hele ikke glemme at hele det dansk filmbranche har fået særbehandling af det dansk fagforening og af politiker (det samme gælder for tv branche) disse branche er kendt for at bruge gratis og billige udbetale medarbejde og derved er disse branche i klasse med hotel/restaurant og bygge branche, derfor er der kun nogle meget få personer der tjener penge på at producer film eller tv, Zentropa er en god eksempel på et filmskaber der ville gå meget lange, nu ville de til at flytte film produktion til Kina for Danske støttekroner.

Så ja den er helt gal inden for den dansk dansk filmbranche, og sådan har det værre i mange år.
Gravatar

#16 The Insider 11 år siden

#14, Jeg har ikke selv blu-ray

Say whaaaaat?! Hvorfor er du ikke sprunget med på den bølge, dude? :-)
War. War never changes.
Gravatar

#17 Fredag 11 år siden

undefined skrev:
Problemet er blot, at kommerciel biografdrift ikke kan lade sig gøre, hvis forbrugeren får valget mellem at se filmen hjemme i sofaen eller i biografen.
Man kunne jo være fræk og sige, at i liberalismens navn, så må biografen uddø, hvis den ikke kan klare sig uden særregler....Men sådan har jeg det nu ikke helt.

Hvad jeg dog gerne ville vide er, om artiklens forfatter med dette citat så anerkender, at det biograferne i dag byder på, det ikke er godt nok, siden folk ville vælge IKKE at se filmen der, hvis de kunne vælge?

Det må da i hvert fald være underligt at sidde og forsvare et produkt man ved, folk ikke ville vælge, hvis de fik et valg???
Gravatar

#18 The narrator 11 år siden

Måske skulle biograferne overveje, at lave særforstillinger til det mere kræsne publikum.

1: Ingen børn
2: Ingen slik
3: Ingen reklamer eller trailere.

Til gengæld kunne billetterne koste 20kr ekstra.
Gravatar

#19 StarTrek 11 år siden

Fridag (17) skrev:
Man kunne jo være fræk og sige, at i liberalismens navn, så må biografen uddø, hvis den ikke kan klare sig uden særregler....Men sådan har jeg det nu ikke helt.

Hvad jeg dog gerne ville vide er, om artiklens forfatter med dette citat så anerkender, at det biograferne i dag byder på, det ikke er godt nok, siden folk ville vælge IKKE at se filmen der, hvis de kunne vælge?

Det må da i hvert fald være underligt at sidde og forsvare et produkt man ved, folk ikke ville vælge, hvis de fik et valg???

Bl.a. Nordisk Film, se DVD og især Blu-ray plus film streaming som den størst størst trusler mod de rigtig biografer, en grund er at det er blive super dyrt at drive biografi i dag på grund af den teknisk udvikling, derfor er det noget der skal give efter, og jeg tro at vi skal snart vinke farvel til DVD, Blu-ray og film streaming i Danmark.

Det se på at Danske film blive udgive i en ringer og ringer kvalitet, og ja en film skal selvfølge se i biografen og ingen andre steder.

Og da Nordisk Film er blive stort set er blive ene ejer af den dansk film skat og ejer stor set alle biografer i Danmark, og det med en slag kan tage live alle andre små biografer der blive drive af frivillige, ved at holde op med at leje film til den type biografer.

Så fremtiden kan hurtig blive at man skal til udlandet hvis man skal ud og købe dansk film, de er jo også en bedre kvalitet en ditto dansk udgivelser.

Gravatar

#20 BN 11 år siden

#19:

Huh? Undskyld, men det forstod jeg ikke en meter af.
http://beautifulnight.aurovine.com/

Skriv ny kommentar: