Årets Bodil-nomineringer fra Danske Filmkritikere afslørede en stor afstand imellem publikum og anmelderne. Det bør der ikke være, kritiserer Danske Biografer. Men Danske Filmkritikere vil ikke lade sig diktere af billetsalget.
Se også: Bodilprisen: Anmelderne og publikum er dybt uenige om årets film
Således mener biografernes formand, Kim Pedersen, at afstanden imellem publikum-flertallet og anmelderne kan føre til et folkeligt oprør i stil med det, vi har set i USA personificeret ved Donald Trump.
Filmz har forelagt Kim Pedersens kritik til formanden for Danske Filmkritikere, Jacob Wendt Jensen, som vi har bedt om en kommentar:
”Når vi nominerer film, følger hver anmelder sit hjerte og tænker typisk ikke på billetsalgstal. Jeg gør i hvert tilfælde ikke,” siger Jacob Wendt Jensen til Filmz.
I stedet mener filmkritiker-formanden, at den aktuelle afstand imellem publikum og anmeldere skyldes en dalende kvalitet blandt de største danske film:
”Filmkvaliteten falder, og derfor bliver anmelderstjernerne færre og gabet til publikum måske dermed lidt større.”
Bodil-prisen uddeles d. 4. marts.
#1 Kim Pedersen 7 år siden
Jeg har overhovedet ikke koblet tilskuerantal med Bodil-nomineringerne.
Hvad jeg derimod har undret mig over er, at "Shelley", "Forældre" og "The Neon Demon" er blevet Bodil-nomineret i bedste film-kategorien, da ingen af filmene rangere i toppen af årets bedste film, når man ser på det gennemsnitlige antal stjerner filmene er blevet tildelt, ja, af netop de folk der sidder i Bodil-komitéen. Sidste års næstbedste film, i henhold til gennemsnitlige antal stjerner, "Der kommer en dag", er til gengæld helt blevet forbigået i bedste film-kategorien.
At årsagen til kløften mellem publikum og anmelderne skulle skyldes en dalende kvalitet, blandt de største danske film, savner derfor afsæt i realiteterne.
At jeg skulle mene at anmeldernes arrogante, hovne og bedrevidende stil alene skulle kunne føre til opstanden af en dansk Trump, er ligeledes en mild overdrivelse. Herregud, anmelderne er jo kun en lille del af kulturparnasset.
Men læs min blog i sin helhed her: http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...
#2 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
Det er faktuelt forkert. Du har i din blog medtaget seks anmeldere/pr. film ud af omkring 50 medlemmer af Danske Filmkritikere. Og stort set ingen af Ekkos anmeldere kan alligevel stemme, så det er helt galt at tage dem med. Her på Filmz fik "Der kommer en dag" to stjerner, men den har du belejligt nok ikke taget med i din beregning.
Resten af din blog omhandler to ting: 1) At anmelderne er arrogante. En påstand du dog ikke bakker op med belæg. 2) Film med gode anmeldelser, der har solgt få biografbilletter, og film med dårlige anmeldelser, som har solgt mange billetter. Så naturligvis handler din blog også om denne afstand.
#3 Geekalot 7 år siden
#4 Kim Pedersen 7 år siden
Ekko er da i allerhøjeste grad relevant, da chefredaktøren er medlem af Danske Filmkritikere. På nøjagtig samme måde som Filmz’ chefredaktør.
M.h.t. til arrogance behøver vi såmænd ikke gå længere end til Filmz’ egen chefredaktør, som allerede nedsabler film inden han har set dem. Det er da topmålet af arrogance.
Min blog handler om den afgrundsdybe kløft der er mellem anmeldere og almindelige borgere i dette land. Så er den ikke længere og der er ingen årsag for dine videre fortolkninger, som – så meget andet du beskæftiger dig med – savner afsæt i realiteterne.
Alene den Filmz-artikel som denne kommentar bygger på. Hvis du bare var den mindste smule bekendt med de journalistiske spilleregler, ville de også vide at du slet ikke kan skrive en sådan artikel, da du – som medlem af Danske Filmkritikere – er part i sagen.
#5 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
Jeg har vist aldrig påstået andet.
Politiken og JP gav begge tre stjerner. Ni anmeldere er stadig meget lidt ud af 50 medlemmer.
Forskellen er bare, at Ekkos redaktør - til forskel fra mig på Filmz - sjældent anmelder. Det gjorde han heller ikke i tilfældet 'Der kommer en dag' - så Ekkos anmeldelse kan ikke bruges til at gætte på Ekkos holdning i Bodil-sammenhæng.
#6 Sklertic 7 år siden
Anmelderne kan sagtens være med til af- og bekræfte visse fordomme omkring film, men om de har en egentlig indflydelse på billetsalget, det sætter jeg spørgsmålstegn ved. Jeg kan desværre ikke selv besvare det, da min google/internet research ikke gav afkast. Det eneste jeg kan forholde mig til, er min egen opfattelse og erfaring.
At priserne ikke går til publikumsfavoritterne er ikke noget nyt. Jeg ser Bodil/Oscar osv. som en intern fest, hvor vi bare ser hvem fagfolkene godt kan lide.
#7 Justin 7 år siden
men priserne
Bedste ikke-amerikanske film
Bedste amerikanske film
hvorfor er de der ?
og hvorfor er Bodil prisen en hemmelighed ?