I Danmark har han lavet fire succesfulde spillefilm, hvor han har bestemt det meste selv. Men der er forskel på at lave “Kongekabale” og “En kongelig affære” herhjemme og så lave en stor blockbuster som “The Dark Tower” i Hollywood. Her bestemmer instruktøren nemlig sjældent.

Se også: ”Fantastic Four”-problemer: Josh Trank og Fox kunne ikke samarbejde

Derfor vil Nikolaj Arcel heller ikke kalde “The Dark Tower” sin egen film lige så meget, som han vil gøre det med de danske film. Den er kun delvis hans:

”Der er elementer af mig i den. Men der er stor forskel på at lave film i Danmark og i Hollywood. Derovre er jeg ikke den øverste person i hierarkiet. Det er lidt som at lave en reklamefilm, hvor man skal lave et godt produkt, som dine chefer gerne vil have, at det skal se ud,” siger den danske instruktør til Filmz.

Det betyder også, at for første gang nogensinde så er Arcel ikke tilfreds med alle scenerne i en film, som han lægger navn til:

”Der er scener, hvor jeg er vildt glad, og så er der scener, som jeg egentlig ikke kan lide, men hvor en anden bestemmer, at vi beholder den.”

Den erfaring betyder nu også, at danskeren i fremtiden vil ændre personlighed, hvis han skal instruere eksempelvis “The Dark Tower 2”. Det nytter nemlig ikke noget at være flink i Hollywood:

”Hvis jeg nogensinde skal lave en stor blockbusterfilm igen, så er jeg nødt til at skifte personlighed; hvor vi gør det på min måde, eller så skrider jeg. Man er nødt til at blive et dumt svin.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Tsunamijhoe 7 år siden

Haha,han får aldrig lov til at bestemme noget som helst.. Tvivler også stærkt på om han nogensinde igen får et job med samme budget..
Der er kun 2 eller 3 arbejdene instruktører der kan kræve final cut eller kreativ frihed inden kontrakt underskrift,og når de er væk findes det gamle system ikke længere,og alle film vil blive lavet ud fra excel ark og folk hyret ind til opgaven.. Kræver de nogen som helst magt,bliver de bare ikke hyret,længere er den ikke. Studiet vil altid kræve final cut og de som producere vil bestemme alt.
Vi har jo set det for nyligt, hvor folk er blevet fyret på store produktioner fordi de ikke ville følge studiets linie.

Det sagt,så er de filmfolk der er udklækket i det nuværende studio system bedre rustet til fremtidens opgaver,fordi de ved hvad der kræves,desværre er det på bekostning af kreativitet.

Så jeg håber lidt det nuværende system bryder sammen,og studierne vil tage lidt flere chancer på mindre budgetter og unikke manuskripter hvor kreativiten igen er i højsædet,men som det er nu er alt det kreative flyttet over på TV siden,så der skal nok nogle flere blockbuster flop til førend hollywood ser lyset igen.
Gravatar

#2 Geekalod 7 år siden

123

Skriv ny kommentar: