Der har i længere tid været spekulationer om, hvorvidt instruktøren David Fincher (“Fight Club”, “The Girl With the Dragon Tattoo”) var interesseret i at filmatisere de to sidste kapitler i Stieg Larssons “Millenium”-romantrilogi, “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der blev sprængt”, men noget tyder på, at Fincher hellere vil kaste sig over et nyt projekt.
Se også: Bliver “The Girl With the Dragon Tattoo”-fortsættelserne til noget?
Ifølge Indiewire er Fincher og Sony uenige, da Sony gerne vil have “The Girl Who Played With Fire” i biograferne inden julen 2013, mens Fincher derimod vil instruere “20,000 Leagues Under the Sea” i efteråret eller slutningen af 2012 – en film, der kræver meget pre- og postproduktion grundet brugen af 3D og de store mængder af CGI. Filmen er baseret på Jules Vernes klassiske eventyrbog af samme navn, som er blevet filmatiseret utallige gange. Den mest kendte udgave er formentlig Richard Fleischers “En verdensomsejling under havet” fra 1954, som havde Kirk Douglas og James Mason i hovedrollerne.
Mens hovedrolleindehaverne Rooney Mara og Daniel Craig har skrevet under med at medvirke i en hel trilogi, så er Fincher ikke under kontrakt, og selv hvis han vælger at springe fra, vil han blive udbetalt 5 millioner dollars. Ifølge Indiewires artikel har der også været adskillige skænderier mellem Sony og Fincher under optagelserne til “The Girl With the Dragon Tattoo”, som har været med til at anspore Fincher til at lave noget andet end de to planlagte fortsættelser.
Fincher har tidligere beskrevet “20,000 Leagues Under The Sea” som værende hans “actionblockbuster” i stil med en af hans yndlingsfilm, “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”. Instruktøren har for nyligt godkendt manuskriptet, der er af Scott Z. Burns (“Contagion”) og Andrew Kevin Walker (“Se7en”).
#21 Høegh 12 år siden
Dog når man omtaler en film som 'en blockbuster' inden den overhovedet er udkommet, og inden den har bevist at den faktisk kan tjene de helt store beløb ind, så ligger der umiddelbart noget andet i blockbuster-begrebet. Nemlig selvsagt forventningen om, at den skal tjene 'en ordentlig røvfuld penge ind' - Og med den forventning ligger der typisk også langt flere krav fra studiet om hvordan filmen skal være og ikke-være. Fx at filmen skal tiltale en så bred målgruppe som muligt, og/eller ikke indholde for meget blod/sex/din mor etc.
Så det er nok hovedsageligt derfor, at mange ikke just ser det som noget positivt når diverse studier eller indstruktører går ud og ret beset siger: "jeg har tænkt mig at lave en film der skal tjene siiindsygt mange penge - Huzzah!"
#22 IK 12 år siden
Hvorfor går du så meget op i budgettet? Grunden til at jeg gerne ville se Fincher lave noget mere 'storslået' er fordi, at jeg simpelthen tror, at han har evnerne og viljen(meget sandsynligt ud fra hans kommentarer) til at gøre noget exceptionelt. Kan det ikke tænkes, at der var flere topklasse Blockbusters i liga med Inception? Hvor fedt ville det være med endnu en sand auteur bag kameraet. Måske har jeg mere tiltro til Fincher end du har. ;)
Romantiske komedier har jeg faktisk intet imod. Bare de er gode. :) 500 days of summer var faktisk min favoritfilm fra 09. Musicals er ikke lige min genre, men Singin in The rain er jo sublim, så jeg er alligevel ikke så snæversynet, som du tror måske.
Folk må mene det de vil om Nolans "upersonlige" blockbusters, men jeg er bare hanrende uenig. De film afspejler i den grad hans egen kærlighed til filmmediet, det episke og storslåede.
#23 Kruse 12 år siden
Nu var det ikke mig der bragte blockbuster-begrebet på banen, men det ligger uden tvivl også i begrebet nu til dags, at det er film med store budgetter. Og så er det at jeg siger at jeg endnu ikke har set en af disse nyere "storbudget-film", som kan måle sig med de bedste film fra Fincher.
Men her ligger problemet jo så lidt hos mig. For jeg mener ikke at Inception er "topklasse". Den er bestemt god, men for mig kan den ikke måle sig med de fire bedste film fra Fincher.
Så det er lidt min erfaring som forhindrer mig i at ligefrem håbe at Fincher laver en "storfilm". Men som sagt, denne film(nyheden) lyder bestemt interessant og jeg er frisk på enhver film fra Fincher.
Jeg tror skam ikke at du er snæversynet, og det var heller ikke min pointe. Men du har vel ikke set en musical eller romantisk komedie, som du elsker helt ligeså meget som "The Dark Knight" og "Inception"?(Jeg går udfra at disse to film ligger meget højt på din favoritliste). Så hvis du skal være ærlig ville du så ikke hellere håbe at Nolan gav dig endnu en film af den slags?
Huh? Det var nu ikke den kritik som jeg spurgte ind til.
#24 IK 12 år siden
Jeg ved skam godt at du ikke er SÅ begejstret for Inception, men synes du ikke den er meget overlegen ift, andre nyere blockbusters. Flere film af den type med den kvalitet vil jo ikke skade filmkunsten, tværtimod. :)
PS. Det er selvfølgelig ikke noget vås. :)
#25 Kruse 12 år siden
Jo jo, men jeg kan stort set ikke komme på en eneste nyere "blockbuster-film", som jeg mener er til mere end 8/10. Og selvom at det bestemt ikke på nogen som helst måde er en dårlig karakter, så rangerer Fincher's bedste film bare højere for mig. Men jeg kan også godt se at med din kærlighed til "The Dark Knight" og "Inception", så har du et smule anderledes syn på blockbusters end jeg har.
#26 Babo84 12 år siden
Altså begrebet betyder bare at en film omsætter for 1000 mil. Men ja. Udtrykket er ofte negativt ladet som Høegh er inde på og rigtigt nok.
#27 Babo84 12 år siden
Hvis du tager de tidligere storfilm lige fra Alien (11 mil er også en sjat penge for den gang) til Star Wars, Terminator og Raiders Of The Lost Ark, så er de netop tænkt som kæmpestore film/produktioner og storunderholdning. De har ikke nødvendigvis mere kant end de bedste fra nyere tid med større budgetter.
#28 Babo84 12 år siden
Er du ikke vild med Matrix, mener jeg at huske? Men uanset budget, så kan Fincher ikke lave de rene 10ere hver gang. Han er noget svingende og har det været hidtil, og hvis han kan lave en 8er med en storfilm, er det godt gået. Som det lyder på mig, så har du andre præferencer end mig. Jeg vil bare have han laver gode film. Stort såvel som småt. Bare det er godt.
#29 Therien 12 år siden
Jeg var nu også inde på det.. Håbede bare ikke at uddybende forklaring var nødvendig ;)
#30 Kruse 12 år siden
Omregnet efter inflation, svarer det nogenlunde til $32.599.523(omregnet til 2010-penge), hvilket er mindre budgetter end alle Finchers-film("Se7en" kostede dog stort set det samme). Desuden vil jeg på ingen måde kalde "Alien" for en "storfilm", som "Star Wars" og "Raiders of the Lost Ark" er det. Efterfølgeren "Aliens" kan måske godt passe den beskrivelse.
På samme måde er jeg heller ikke sikker på at jeg vil holde "The Terminator" i samme kategori(Det går måske lige). Efterfølgeren derimod er klokkeklar.
Jo, men den er også snart 13 år gammel. Den ligger nok på en 9/10 hos mig, og det samme gør "Casino Royal" nok også. Jeg siger heller ikke at de ikke findes, men bare at de er al for sjældne.
Så svingende vil jeg nu ikke mene at han er, men alligevel vil jeg til hver en tid foretrække en svingende instruktør med et højere topniveau, end en stabil instruktør der ikke formår at ramme det niveau.
Er vi i øvrigt egentligt ikke mere over inde i, at du bare godt kunne tænkt dig en action eller adventure film fra Fincher?