Der har i længere tid været spekulationer om, hvorvidt instruktøren David Fincher (“Fight Club”, “The Girl With the Dragon Tattoo”) var interesseret i at filmatisere de to sidste kapitler i Stieg Larssons “Millenium”-romantrilogi, “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der blev sprængt”, men noget tyder på, at Fincher hellere vil kaste sig over et nyt projekt.
Se også: Bliver “The Girl With the Dragon Tattoo”-fortsættelserne til noget?
Ifølge Indiewire er Fincher og Sony uenige, da Sony gerne vil have “The Girl Who Played With Fire” i biograferne inden julen 2013, mens Fincher derimod vil instruere “20,000 Leagues Under the Sea” i efteråret eller slutningen af 2012 – en film, der kræver meget pre- og postproduktion grundet brugen af 3D og de store mængder af CGI. Filmen er baseret på Jules Vernes klassiske eventyrbog af samme navn, som er blevet filmatiseret utallige gange. Den mest kendte udgave er formentlig Richard Fleischers “En verdensomsejling under havet” fra 1954, som havde Kirk Douglas og James Mason i hovedrollerne.
Mens hovedrolleindehaverne Rooney Mara og Daniel Craig har skrevet under med at medvirke i en hel trilogi, så er Fincher ikke under kontrakt, og selv hvis han vælger at springe fra, vil han blive udbetalt 5 millioner dollars. Ifølge Indiewires artikel har der også været adskillige skænderier mellem Sony og Fincher under optagelserne til “The Girl With the Dragon Tattoo”, som har været med til at anspore Fincher til at lave noget andet end de to planlagte fortsættelser.
Fincher har tidligere beskrevet “20,000 Leagues Under The Sea” som værende hans “actionblockbuster” i stil med en af hans yndlingsfilm, “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”. Instruktøren har for nyligt godkendt manuskriptet, der er af Scott Z. Burns (“Contagion”) og Andrew Kevin Walker (“Se7en”).
#1 X&O 12 år siden
#2 Therien 12 år siden
#3 Babo84 12 år siden
#4 Kruse 12 år siden
Jeg håber for guds skyld at Fincher holder sig fra at lave en blockbuster. Jeg tror at det vil være spild af hans talenter.
#5 Collateral 12 år siden
#6 Babo84 12 år siden
Medmindre du har noget imod blockbusters (hvilket ikke er min opfattelse, men er i tvivl nogle gange) så kan jeg ikke forstå din indvending her? Kan det ikke tænkes han lavede noget fantastisk her med en blockbuster der er ligeså værdigt som et mindre projekt. For dit udsagn lyder lidt som om fincher er for fin til den type?
#7 Therien 12 år siden
Nej, han er FOR god til det.
#8 Babo84 12 år siden
hvad ved du om det?
#9 Kruse 12 år siden
Og hvad er det præcist du gerne vil se fra ham i en blockbuster? Vil du se ham lave action? Eller vil du se en film fra ham fyldt med CGI og special effects? Denne film som nyheden omtaler lader til at indeholde sidstnævnte. (Og det er ikke fordi at jeg mener at disse ting nødvendigvis er dårlige, men bare at de ikke er kvaliteter i sig selv.)
#10 IK 12 år siden
Med andre ord så vil du bare se det samme igen og igen? Hvis man skal følge din tanke, så skulle en herre som Nolan aldrig have lavet blockbusterfilm. Han skulle bare have fortsat med smalle film som Following, Memento og Insomnia (fremragende film bestemt). Men det ville sgu være en skam, for så ville ikke få åbenbaret Batman Begins, The Dark knight og Inception - 3 af de bedste blockbusters jeg har set.
Kan ikke være mere uenig. Jeg mener stærkt, at veleksekveret action og fotorealistisk CGI er kvalitet i sig selv ligesom musik, redigering, fotografi, skuespil osv. En god action- og CGI-scene kræver overblik, træning, dygtighed, sans for spænding/suspense osv. At skære det hele over en kam, finder jeg ret urimeligt.