Der har i længere tid været spekulationer om, hvorvidt instruktøren David Fincher (“Fight Club”, “The Girl With the Dragon Tattoo”) var interesseret i at filmatisere de to sidste kapitler i Stieg Larssons “Millenium”-romantrilogi, “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der blev sprængt”, men noget tyder på, at Fincher hellere vil kaste sig over et nyt projekt.

Se også: Bliver “The Girl With the Dragon Tattoo”-fortsættelserne til noget?

Ifølge Indiewire er Fincher og Sony uenige, da Sony gerne vil have “The Girl Who Played With Fire” i biograferne inden julen 2013, mens Fincher derimod vil instruere “20,000 Leagues Under the Sea” i efteråret eller slutningen af 2012 – en film, der kræver meget pre- og postproduktion grundet brugen af 3D og de store mængder af CGI. Filmen er baseret på Jules Vernes klassiske eventyrbog af samme navn, som er blevet filmatiseret utallige gange. Den mest kendte udgave er formentlig Richard Fleischers “En verdensomsejling under havet” fra 1954, som havde Kirk Douglas og James Mason i hovedrollerne.

Mens hovedrolleindehaverne Rooney Mara og Daniel Craig har skrevet under med at medvirke i en hel trilogi, så er Fincher ikke under kontrakt, og selv hvis han vælger at springe fra, vil han blive udbetalt 5 millioner dollars. Ifølge Indiewires artikel har der også været adskillige skænderier mellem Sony og Fincher under optagelserne til “The Girl With the Dragon Tattoo”, som har været med til at anspore Fincher til at lave noget andet end de to planlagte fortsættelser.

Fincher har tidligere beskrevet “20,000 Leagues Under The Sea” som værende hans “actionblockbuster” i stil med en af hans yndlingsfilm, “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”. Instruktøren har for nyligt godkendt manuskriptet, der er af Scott Z. Burns (“Contagion”) og Andrew Kevin Walker (“Se7en”).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#41 Babo84 12 år siden

Kruse (40) skrev:
Så den er en storfilm fordi at den ser flot ud på en storskærm? Og jeg kan ikke se at den skulle være mere storlagt underholdning, end de film som Fincher i forvejen laver. Der er rigtigt nok store kulisser, men det kan da ikke være det der afgør at det er en storfilm?


Hvad forbinder du så med en storfilm, om jeg må spørge? jeg vil da i den grad mene Alien er en episk film, på en grand-scale amerikansk facon. Ligefra store billeder, stor produktion, til store temaer og menneskedrama i spil. Ligesådan med Benjamin Button.

Kruse (40) skrev:
Right, fordi det er jo enten eller? Finchers film er jo de rene kunstfilm! Hvorfor overhovedet bringe et så tåbeligt udtryk på banen, da det ingen kontekst har til debatten?


Det er Finchers film ikke, men hvordan pokker vil du selv kategorisere Alien, hvis ikke som en stor sci-fi epic? Ja undskyld mig, men tror du er galt på den her.

Kruse (40) skrev:
Men generelt tænker jeg på stortopsatte produktioner og store budgetter(hvilket oftest er konsekvensen af de stortopsatte produktioner


Stort opsatte scener og produktioner behøver man ikke et budget der hedder 300 mil dollars, Kruse. Raiders of the Lost Ark var ikke særlig dyr. Men den har stort opsat produktion og scener.
Gravatar

#42 Babo84 12 år siden

Kruse (40) skrev:
Så ca. $35.000.000 er ikke noget rekordsættende


Det siger de godt nok bagom film, og det kan IK også bekræfte - altså at de siger det.. og de 35 mener jeg ikke helt holder, tror det var noget mere.
Gravatar

#43 Babo84 12 år siden

Kruse (40) skrev:
Men hvorfor er det at du mener at "Alien" er storfilm, men "Zodiac" så ikke er det? Kan en horror/sci-fi godt være en storfilm, men ikke thriller/drama


Jeg har intet nævnt om Zodiac. Det er ikke just en independent film. Og jeg vil da bestemt også sige, at der findes episke dramaer/thrillers. Zodiac hører bestemt også i den ende. Det er jo ikke en kunstfilm, men en film med stor billedside, store stjerner, og stor crime-drama som er baseret på amerikansk historie. Sløvt tempo, jovist.. jeg fornemmer at du kun betragter en storfilm, hvis tempoet er højt?
Gravatar

#44 Kruse 12 år siden

Babo84 (41) skrev:
Det er Finchers film ikke, men hvordan pokker vil du selv kategorisere Alien, hvis ikke som en stor sci-fi epic? Ja undskyld mig, men tror du er galt på den her.


Say what? Prøv lige at læse hvad du selv skriver igen, og så læs hvad jeg skriver. Jeg siger bare at det ikke giver mening at bringe et udtryk som artsy-fartsy(som et et begreb jeg finder tåbelig) på banen, da hverken "Alien" eller nogen af Finchers-film kunne komme under det udtryk. Og jeg snakker ikke om hvordan jeg ville kategorisere "Alien". Men siden du nu spørger, vil jeg kategorise det som en horror/sci-fi. Ordet "epic"(som i øvrigt er overused) er ikke et ord jeg vil bruge til at beskrive "Alien". Og det er ikke et ord jeg ofte har set brugt om den film. Den er f.eks. heller ikke nævnt i wikipedia-artiklen om Epic film(Jeg er selvfølgelig godt klar over at listen ikke er udtømmende).

Babo84 (41) skrev:
Stort opsatte scener og produktioner behøver man ikke et budget der hedder 300 mil dollars, Kruse.


Jeg har heller aldrig påstået at vi skal op i de beløb. Og jeg har også kun sagt at generelt er store budgetter også forbundet med storfilm. Jeg har ikke sagt at de var en nødvendighed.

Babo84 (42) skrev:
Dog de 35 mener jeg ikke helt holder, tror det var noget mere.


Har du nogen som helst kilder på det? Du startede selv med at nævne beløbet 32 mio. dollars og på både Wiki og IMDb skriver de 35 mio. dollars. Desuden er filmen heller nævnt på nogen lister over de dyreste film.

Babo84 (43) skrev:
Sløvt tempo, jovist.. jeg fornemmer at du kun betragter en storfilm, hvis tempoet er højt?


Så fornemmer du forkert. Jeg bragte kun filmenes tempo på banen i forsøget på at finde ud af hvad du mente der krævede for en storfilm.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#45 Babo84 12 år siden

#44

Det med artsy var blot for at understrege at det altså ikke var nogen kunstfilm. Det ved jeg du heller ikke mener. Udtrykket "epic" kan man diskutere, men jeg vil da bestemt sige filmen er en mainstream og stor i hver henseende og egner sig således som en ægte biograf film. Det er jo en film med stort univers på stor skala.
Gravatar

#46 Babo84 12 år siden

Det med batman 1989 kan du læse ved at søge. Ellers se bagom filmen.
Gravatar

#47 Kruse 12 år siden

Babo84 (45) skrev:
men jeg vil da bestemt sige filmen er en mainstream


Og det er jeg også enig i.

Babo84 (45) skrev:
egner sig således som en ægte biograf film.


Men det gør gode film jo også generelt. Især dem med en flot visuel side og en lækker lydside.

Babo84 (45) skrev:
og stor i hver henseende


Og det er jeg jo så ikke helt enig i. Og da slet ikke i hvert et henseende, da noget af det filmen spiller kraftig på er det klaustrofobiske, og hvor indelukket man er på et rumskib.

Babo84 (45) skrev:
Det er jo en film med stort univers på stor skala.


Men jeg mener nu først at universet bliver stort, da det bliver åbnet op i de efterfølgende film.

Babo84 (46) skrev:
Det med batman 1989 kan du læse ved at søge. Ellers se bagom filmen.


På wiki skriver de godt nok også at budgettet steg til 48 mio. dollars. Men det er stadigt ikke tæt på at være det dyreste nogensinde eller det dyreste det år.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#48 IK 12 år siden

Kruse (44) skrev:
Har du nogen som helst kilder på det?


Her!


Tag lige et kig på de første 2 min. af dette link. Robert Wuhl beskræfter, at Batman 89 på daværende tidspunkt var verdens dyreste film. Så er det enten ham eller internettet der lyver. ;-)
Gravatar

#49 Kruse 12 år siden

#48: Men det er nu heller ikke fordi at han har en specielt stor troværdighed på sådan et spørgsmål. Han er en skuespiller, så hvorfra skulle han have stor indsigt ind i filmens økonomi, samt ind i hele filmbranchens finanser? Jeg siger ikke at han nødvendigvis lyver, men bare at det havde været mere troværdigt hvis det var kommet fra en producent. Og det havde hjulpet troværdigheden hvis han var kommet med nogle tal.

Det vil i hvert fald være svært at finde nogen andre kilder der dokumentere hans påstand, og det er bare mærkeligt at den aldrig bliver nævnt som en af de dyreste film nogensinde.

Og uanset hvad, så vil det ikke kunne være i nærheden af den dyreste film nogensinde(hvis vi går teknisk set), hvis man medregner inflation. Den trone sidder Cleopatra stadig tungt på :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#50 Babo84 12 år siden

Kruse

hehe. Jeg vil nu mene universet er ret stort og enormt allerede i den første, selvom den selvfølgelig også spiller på det mere klaustrofobiske. Filmen er skabt til stort lærred og skudt sådan også ;)

Skriv ny kommentar: