I forbindelse med den snarlige premiere på “The Dark Knight” har redaktionen på IGN Movies set tilbage på de foregående Bat-film for at kåre de 10 værste øjeblikke i den kappeklædte korsfarers filmiske historie.
På deres nedtælling til de mest tåkrummende scener bliver bl.a. Tim Burtons “Batman” hele to gange hængt ud, hvilket skyldes filmens popfunk-soundtrack af Prince – der kolliderer med filmens retro-gotiske look og Danny Elfmans musik – og ikke mindst figuren Vicki Vale (spillet af Kim Basinger), som skal forestille at være en hærdet fotograf, der har oplevet krigens værste rædsler på førstehånd, men som i stedet fremstår som en hvinende, skrigende og besvimende scream-queen ved de mindste forskrækkelser.
Joel Schumachers “Batman Forever” må ligeledes se sig anbragt på den lidet flatterende liste hele to gange – en gang for Batmans (Val Kilmer) kiksede scorereplik om, at pigerne er vilde med hans store bil, mens selve den nævnte Batmobil er årsag til filmens næste indtog på listen. Den kappeklædte helts nye automobil er nemlig pludselig blevet designet til at kunne lette og køre op ad vægge. At Batmobilen desuden har fået et design, der minder om en kæmpe neonlysende penis, hjælper ikke just på sagen.
Den helt store “vinder” på listen er dog den udskældte “Batman & Robin”, der løber med tre placeringer – hvoraf to er øverst på listen. Dette skyldes skurken Mr. Freezes (Arnold Schwarzenegger) utallige, fjollede is-ordspil, og ikke mindst filmen i al dens pinlighed – men især på grund af de notoriske brystvorter på Batmans dragt.
Listen over de 10 værste øjeblikke i Bat-filmene tager sig således ud:
[list][li]10. Den påtvungne skurrende Bat-stemme (“Batman Begins”)[/li][li]9. Prince-soundtracket (“Batman”, 1989)[/li][li]8. Val Kilmers bil-scorereplik (“Batman Forever”)[/li][li]7. Adam Wests hjertesorgs-skuespil (“Batman: The Movie”, 1966)[/li][li]6. Penisformet og murkravlende Schumacher-Batmobil (“Batman Forever”)[/li][li]5. Mr. Freezes iskolde ordspil (“Batman & Robin”)[/li][li]4. Verdens mindst overbevisende krigsfotograf, Vicki Vale (“Batman”, 1989)[/li][li]3. Raketpingviner (“Batman vender tilbage”)[/li][li]2. “Batman & Robin”[/li][li]1. Batdragt med brystvorter (“Batman & Robin”)[/li][/list]Hos IGN Movies kan man læse nærmere om begrundelserne til de valgte øjeblikke på listen.
#41 Lethal Injection 16 år siden
#42 Riqon 16 år siden
Okay, nu ser jeg, at der nok ikke er meget andet at gøre end at ryste lidt opgivende på hovedet. :) Du er nedstemt :p Ej men den slags meninger skal der naturligvis også være plads til - selv om de er forkerte ;D
#43 Patriarch 16 år siden
Jeg fandt dog filmen underholdende i al almindelighed.
#44 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#45 vapor 16 år siden
#46 NightHawk 16 år siden
Helt enig mht. slutningen. Filmen fungere indtil da, inden for sit eget univers, ganske glimrende trods et par detaljer undervejs, som jeg ikke brød mig om. Det kan man så godt vælge at se igennem fingre med, da det trods alt ikke er nok til, bortset fra stemmen, at blive voldsomt irriteret over.
Men da Nolan når frem til akt 4, den store finale, ja så mister han som jeg ser det overblikket med afsløringen af hovedskurkens masterplan, som trods det at være holdt i et mere realistisk set-up, er ligeså fjollet og kaotisk som det man så i Schumachers to film. Og Gordon i Batmobilen...nej det holder sgu ikke. Det er omtrendt ligeså cool, som da Gordon gir Thumbs up til Batman i Batman Forever.
#47 BN 16 år siden
Øhh, hallo! Har IGN Movies-redaktionen ikke fattet, at der er to både indlysende og særdeles gode grunde til, at Batman taler sådan?
A) Det er for ikke at blive genkendt på stemmen. Michael Keaton hviskede i Burton's to film - Christian Bale taler med hæs stemme og brøler. ... Det har altid været lidt komisk (når man sådan tænkte over det), at Spider-Man ikke bliver genkendt på sin stemme af Mary Jane, og at ingen kan genkende Superman, bare fordi han som Clark Kent bruger briller. I 'Batman Begins' og 'The Dark Knight' undgås begge disse lettere komiske/irriterende huller i logikken, idet Batman's maske dækker væsentligt mere af ansigtet end tidligere set i andre film, og idet Batman bevidst ændrer sin stemme.
B) Det er samtidig for at skræmme forbryderne. Med den stemmeføring virker han vred og truende.
Jo, jeg hader også Prince's musik (med hans fimsede, skabagtige stemme), men musikken passer ikke desto mindre perfekt til Jokeren og hans mænd, der jo fjoller rundt og skaber sig, mens de udfører deres skurkestreger. (Og heldigvis fylder Danny Elfman's musik mest i filmen, plus at det gamle, instrumentale tresser-hit 'Theme From A Summer Place' også er med.)
Enig. Den replik er plat. Men det er ikke noget problem for mig, for filmen som helhed er jo direkte elendig. Så hvorfor skulle det forholde sig anderledes med nogen af replikkerne?
Enig. Men hele filmen fremstår jo som en tåbelig parodi, hvor alle opfører sig fjollet, og hvor Batman-universet på ingen måde tages seriøs. Nok ikke lige en film hvori jeg ville forvente at se overbevisende følelser! :-D
Mere end enig!
Jeg tror, jeg ville være enig, hvis jeg så filmen. Men jeg har ikke set den, for forgængeren 'Batman Forever' skræmte mig langt væk.
Delvis enig. Jeg kan godt se paradokset i, at en krigsfotograf hviner og skriger så meget som Vicki Vale gør. Men jeg synes ikke, der lægges så meget vægt på hendes baggrund, og jeg synes egentlig heller ikke, rollen kræver meget andet end at hun ser godt ud, er interesseret i Batman og at hun netop er hjælpeløs og skrigende. ... Men jo, set med meget strenge briller udgør Vicki Vale et af de få svage elementer i filmen.
Delvis enig. En flok raketbærende pingviner er ikke i sig selv skræmmende, og jeg kunne da osse sagtens have undværet denne scene. Men på den anden side: Er pointen ikke, at de via kloaksystemet og floden skulle svømme ud og fordele bomberne over hele byen? Ja, er dette ikke bare et eksempel på en filmskurk, der bruger en lusket metode, i modsætning til en skurk der bruger skræmmende metoder? ... Kort sagt: Det var vel heller ikke meningen, at de raketbærende pingviner skulle virke skræmmende.
Enig, selvom det for mit vedkommende er en forhåndsdom. Jeg har kun set nogle et par scener fra den, men disse scener + forgængeren 'Batman Forever' + alt hvad jeg i øvrigt har læst og hørt om 'Batman & Robin', afholder mig fra at se den.
Meget enig. Det er jo rent til grin.
#48 filmz-movie-boy 16 år siden
#49 BN 16 år siden
Mener du tegne-FILM-serien?
#50 the_paki_don 16 år siden
Grunden til at det virker er, ifølge mig, således aldeles logisk:
Bruce Wayne kan, som Batman, risikere at skulle redde nogen, som han kender i sin normale hverdag. Hvis Bruce taler som Bruce, kan han risikere, at nogen genkender hans stemme. Han slører sin stemme. Smukt.
Der er også en chance for, at han skal ARBEJDE med nogen SOM Batman, som han kan møde i sin hverdag som Bruce. I filmen blev Rachel Dawes brugt meget godt som eksempel. I den nærmere fremtid kunne man sagtens forestille mig, at det var smart, at sløre sin stemme som Batman, hvis nu man skulle danne en treenighed af ass-kicking law-making, som lader til at være tilfældet i "The Dark Knight". Så Bale's brug af sløring af stemmen er helt logisk og godt udført.
Husk nu også på at Ducard underviser Wayne i teatrikalitetens formål og dens effekt. Wayne har bare taget det til sig i sin bombastiske fremføring i kostumet.