I forbindelse med den snarlige premiere på “The Dark Knight” har redaktionen på IGN Movies set tilbage på de foregående Bat-film for at kåre de 10 værste øjeblikke i den kappeklædte korsfarers filmiske historie.

På deres nedtælling til de mest tåkrummende scener bliver bl.a. Tim Burtons “Batman” hele to gange hængt ud, hvilket skyldes filmens popfunk-soundtrack af Prince – der kolliderer med filmens retro-gotiske look og Danny Elfmans musik – og ikke mindst figuren Vicki Vale (spillet af Kim Basinger), som skal forestille at være en hærdet fotograf, der har oplevet krigens værste rædsler på førstehånd, men som i stedet fremstår som en hvinende, skrigende og besvimende scream-queen ved de mindste forskrækkelser.

Joel Schumachers “Batman Forever” må ligeledes se sig anbragt på den lidet flatterende liste hele to gange – en gang for Batmans (Val Kilmer) kiksede scorereplik om, at pigerne er vilde med hans store bil, mens selve den nævnte Batmobil er årsag til filmens næste indtog på listen. Den kappeklædte helts nye automobil er nemlig pludselig blevet designet til at kunne lette og køre op ad vægge. At Batmobilen desuden har fået et design, der minder om en kæmpe neonlysende penis, hjælper ikke just på sagen.

Den helt store “vinder” på listen er dog den udskældte “Batman & Robin”, der løber med tre placeringer – hvoraf to er øverst på listen. Dette skyldes skurken Mr. Freezes (Arnold Schwarzenegger) utallige, fjollede is-ordspil, og ikke mindst filmen i al dens pinlighed – men især på grund af de notoriske brystvorter på Batmans dragt.

Listen over de 10 værste øjeblikke i Bat-filmene tager sig således ud:
[list][li]10. Den påtvungne skurrende Bat-stemme (“Batman Begins”)[/li][li]9. Prince-soundtracket (“Batman”, 1989)[/li][li]8. Val Kilmers bil-scorereplik (“Batman Forever”)[/li][li]7. Adam Wests hjertesorgs-skuespil (“Batman: The Movie”, 1966)[/li][li]6. Penisformet og murkravlende Schumacher-Batmobil (“Batman Forever”)[/li][li]5. Mr. Freezes iskolde ordspil (“Batman & Robin”)[/li][li]4. Verdens mindst overbevisende krigsfotograf, Vicki Vale (“Batman”, 1989)[/li][li]3. Raketpingviner (“Batman vender tilbage”)[/li][li]2. “Batman & Robin”[/li][li]1. Batdragt med brystvorter (“Batman & Robin”)[/li][/list]Hos IGN Movies kan man læse nærmere om begrundelserne til de valgte øjeblikke på listen.



Vis kommentarer (63)
Gravatar

#1 HonoDelLoce 16 år siden

Er faktisk enig med med 9 af pladserne..

Men "Den påtvungne skurrende Bat-stemme" synes jeg sådan set overhovedet ikke jeg kan finde en eneste god grund til at skulle være på listen ?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#2 chandler75 16 år siden

Næ, generelt er Christian Bale jo ret hæs... :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 filmz-Kadann 16 år siden

"Mr. Freezes iskolde ordspil" - sandt, det fungerer ikke ret godt i filmen, men det fungerer helt fint i "Batman: TAS", men det er sikkert fordi Freeze er så mange gange sejere i TAS, end Arnie er i filmen. :)

Men jo, bortset fra 10'eren, synes jeg at pinlighederne er dækket godt ind. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#4 Benway 16 år siden

Jeg synes også at stemmen fungerede rigtig godt, eftersom han netop spillede en rolle.

Resten er det svært at være uenig i.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#5 HonoDelLoce 16 år siden

Nu ved jeg ikke om det er fra en film eller et afsnit af en af de gamle serier, men hvad med The Shark-Repellent Bat-Spray ? :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#6 filmz-Kadann 16 år siden

#5 -

Det er fra filmen, men det er lidt svært at se sig sur på det, fordi det er jo en af de gennemgående ting i serien, nemlig at Batman altid lige har det med de skal bruge i den pågældende situation, om det er haj-spray eller det brandsikre undertøj og der selvfølgelig er "bat" for alt ekstraudstyret.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#7 Riqon 16 år siden

Sjovt - lavede også sådan en liste for nylig, men den var alene baseret på Batman Forever:

http://dorlandfilm.wordpress.com/2008/07/07/specia...

#1 - Helt enig. Den stemme er som den skal være.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 NightHawk 16 år siden

Selv om jeg holder mere af Tim Burtons filmudgaver end Christopher Nolans, ja så er det svært at argumentere imod nr. 4 på top 10 listen.

Derimod synes jeg dog at Princes musikbidrag er til at leve med, da det kun optræder 2 gange i filmen, på museet og under paraden, og samlet snakker vi cirka 3-4 min max. Jeg synes slet ikke det er nok til at ødelægge den stemning som Burton og Elfman får skabt på nogen måde.

Resten af listen er jeg enig i, men vil da lige indskyde at Batman og Robin allerede havde brystvorter på deres dragter i Batman Forever, så IGN burde ret beset ha' sat den som nr. 1.

# 1 -

Jeg er så til gengæld helt enig mht. nr 10 på listen. Synes Bale klart overdriver sin stemmeføring, i hvad der bedst kan beskrives som unødvendigt overkill. Vi har jo for pokker allerede forstået skiftet fra playboy til mørk og barsk helt og derfor er der ingen grund til for Nolan at sku' understrege dette skifte ved at la' Batman brøle som en løve.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#9 filmz-BrotherJack 16 år siden

Tja, "Batman Forever" og "Batman & Robin" burde fylde hele listen ud alene, men de skulle vel finde noget fra hver film.

Er en smule enig - Bales toneleje skifter alt for heftigt i første scene hvor han er Batman. Er dog vild med hans Bat-stemme, da den virkelig udtrykker Batmans skizofreni, og hvilken anarkistisk lovløs karakter han bliver som Batman. Vred og næsten ond!
Gravatar

#10 gladiator 16 år siden

Jeg læste et sted, at det var Bale og Nolan der snakkede omkring det med stemmen, fordi Bale synes det var underligt, hvis han bare sku snakke normalt. Ville jeg så også mene. Mener effekten er rigtig fed, når han snakker med det hæse, slet ikke noget som irriterer mig.

De andre ting kan jeg godt være enige i... Men den med stemmen fatterjeg slet ikke er på...

Skriv ny kommentar: