Mange fans har ventet på tredje omgang gammelmands-action med Sly, Arnie, Wesley og alle de andre gamle stjerner i “The Expendables 3”. Det havde de ikke behøvet, hvis man spørger de danske anmeldere, der langt fra er begejstrede.

Se også: Actionstjernerne vælter frem i ny trailer til “The Expendables 3″

Kim Skotte fra Politiken giver to stjerner og skriver: ”Alle gode ting får en ende. ‘The Expendables’ har nu haft tre. Det må være nok.”

Lidt mere positiv er Jacob Ørsted fra Ekstra Bladet, som mener, at filmen er til for hardcore fans: ”For alle dem med et bankende, nostalgisk action-hjerte, der elsker larm, bulder og brag – og ikke for så mange andre,” skriver anmelderen og kvitterer med tre stjerner.

Filmz’ egen Anders Brendstrup er enig med Kim Skotte og mener, at joken må stoppe nu: ”De får muligvis meget sjov ud af at fortælle den samme joke for tredje gang. Det er meget begrænset, hvad alle andre får.”

Hvad mener du, er anmelderne helt galt på den, eller bør “The Expendables”-serien stoppe nu?

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Daywalker 10 år siden

Jeg tænker nu: Når anmeldere går ind for at se denne film, forventer de så et mesterværk?

Jeg har altid set Expendables som en hyldest til de gamle actionfilm fra 80erne. Intet andet end en undskyldning for gamle og nye stjerner at boltre sig i eksplosioner, skuddueller og 80er udødelighed mod skader.

Derfor er det også syndt at se både 2eren og 3eren fået presset en PG-13 rating på sig. Så nu har den serie ikke det kørende for sig mere.

Med de to "facts" burde det være klart, hvad man får.

Men det er ikk4 for at forsvare Expendables, at jeg siger dette. PG-13 er grunden til, at jeg ikke gider at se denne. For en film der kun har den slags som hovedfokus men undlader 80er-volden. Så er der ikke meget at komme efter. Jeg vil have hele pakken.

Måske ser jeg denne, når den kommer på udlejnings-Blu-ray, Netflix el. lign..
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#2 ThomasArnt 10 år siden

Med al respekt for Filmz anmelderstab, som jeg ellers plejer at værdsætte, så brød jeg mig virkelig ikke om den anmeldelse. Grundlæggende er vi måske nok enige i slutresultatet - at det er en dårlig film - men selve anmeldelse virkede fortænkt og mindst lige så pinlig som de tamme replikker filmen er fyldt med.

Gravatar

#3 NeTic 10 år siden

Har ikke set 3'eren...endnu. Og den eneste grund til at se den, for mig, er fordi jeg så 2'eren. Og fordi Snipes er tilbage :)

Efter at jeg så første film tænkte jeg også "åh nej..." da jeg hørte om en 2'er. Og ganske som forventet blev den sablet ned og jeg regnede ikke med at se den. Efter lang tid og en kedelig aften, besluttede jeg mig dog for at se den, bare fordi. jeg gik ind til den fuld stændig uden forventninger og jeg sad med stort smil på det meste af tiden, netop fordi den var så komisk dårlig. Forventer det samme med denne :).
Gravatar

#4 danish99 10 år siden

Jeg er enig, de skal stoppe med mindre sly dropper sit one mand show som han gjorde i 3eren, og så burde han se at få jet li på banen igen, og mere tid til statham og snipes. Hvis en nr 4 skal laves så skal jackie Chan med i en større rolle.
King
Gravatar

#5 Aragorn76 10 år siden

Har sagt det før, og siger det nu igen. Lyt ikke til anmelderne og specielt ikke på Filmz, medmindre du er til Woody Allen og franske film.
Expendables er for hardcore fans og en hyldest til de gamle 80´er film, så uanset hvad anmelderne siger så skal jeg se den.
Gravatar

#6 Kisbye 10 år siden

Aragorn76 (5) skrev:
Har sagt det før, og siger det nu igen. Lyt ikke til anmelderne og specielt ikke på Filmz, medmindre du er til Woody Allen og franske film.
Expendables er for hardcore fans og en hyldest til de gamle 80´er film, så uanset hvad anmelderne siger så skal jeg se den.

Nu er modtagelsen blandt anmelderne generelt noget lunkent. Måske er de alle til Woody Allen og franske film.

Politiken: 2/6
Berlingske Tidende: 2/6
Jyllands-Posten: 3/6
Ekstra Bladet: 3/6
B.T. : 3/6
Ekko: 3/6

Metacritic: 36/100 (baseret på 27 anmeldelser)
Rotten Tomatoes: 32% (baseret på 76 anmeldelser)
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#7 Jach 10 år siden

Mener at film skal bedømmes ud fra hvad de prøver på at udrette med den. På den måde er 3'eren den bedste i serien, ikke 10/10 med over 5/10. De her anmeldere kunne finde på at give få stjerner til en drama fordi den ikke var sjov nok, det har ingen steder hjemme.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#8 Heisenberg 10 år siden

Aragorn76 (5) skrev:
Har sagt det før, og siger det nu igen. Lyt ikke til anmelderne og specielt ikke på Filmz, medmindre du er til Woody Allen og franske film.
Expendables er for hardcore fans og en hyldest til de gamle 80´er film, så uanset hvad anmelderne siger så skal jeg se den.

Expendables 3 er sgu ikke for hardcore fans, for de hardcore fans vil have ultravold og spandevis af blod, og det er dette makværk jo støvsuget for, fordi man går efter en lavere rating, så man kan skovle flere penge ind. Så anmelderne har fuldstændig ret. Det er en film for pattebørn, og ikke dem der voksede op med fed 80'er action.
Gravatar

#9 Høegh 10 år siden

Jach (7) skrev:
Mener at film skal bedømmes ud fra hvad de prøver på at udrette med den. På den måde er 3'eren den bedste i serien, ikke 10/10 med over 5/10. De her anmeldere kunne finde på at give få stjerner til en drama fordi den ikke var sjov nok, det har ingen steder hjemme.


Ellers også synes de bare ikke, at filmen gør det den prøver på særligt godt. Kunne det ikke være en mulighed?

Eller mener du virkelig at alle actionfilm per definition er gode, så længe det bare prøver på at være en actionfilm?
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#10 Tharkz 10 år siden

OK jeg forstår godt ideen i at lave film som hylder de gamle klassikere. Men det er jo de samme som laver en hyldest til dem selv, og så bliver de ved med det.

Skriv ny kommentar: