De danske anmeldere er generelt enige i, at det seneste kapitel i “Twilight”-sagaen er en blodfattig omgang uden meget bid i, og fem ud af de seks medier, vi citerer her på Filmz, har givet filmen 3 stjerner eller under.
Eneste undtagelse er – måske lidt overraskende – Filmz’ egen anmelder Søren Ildved (Benway), der normalt er en svær mand at imponere, men som kaster fire stjerner efter “Eclipse” med ordene: “… efter to mislykkede forsøg er det omsider lykkedes for ‘Twilight’-serien at ramme den rigtige tone med denne tredje omgang teenage-vampyrer.” (Søren gav “Twilight” og “New Moon” hhv. 3 og 2 stjerner i sine biografanmeldelser).
Blandt de medier, der ikke er lige så imponeret, finder man bl.a. Berlingske Tidende, der skriver, at ”For en nybegynder, vil ‘Eclipse’ virke indforstået og selvhøjtidelig og i det hele taget som en let fuser.”
Jyllands-Postens anmelder beskriver filmen som ”… sløset og hullet fortalt og komplet uengagerende,” mens Ekstra Bladet dog bemærker, at der er ”skruet lidt op for action-sekvenserne denne gang…”
Klik her for at læse flere citater og se, hvor mange stjerner de enkelte anmeldere har givet “Eclipse”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“The Killer Inside Me” – Politiken skriver: ”… på mange måder en ganske stærk og især kompakt film.”
“When You’re Strange” – Ekstra Bladet skriver: ”… betragtet som portræt formår DiCillos film ikke at komme bag om den skamredne myte…”
Se også sidste uges biografpremiere: De danske anmeldere om “Pas på pelsdyrene”: Årets værste film.
#101 filmz-Bruce 14 år siden
Jeg er af den holdning, at det er småt med forskellene, mht. erfaring og råd indenfor et erhverv, sammenlignet med indenfor film. Man kan have set 90% af alle film, men være ung og udenfor livserfaring og dermed kan det være, at man ikke får en skid ud af 40% af filmene og derfor synes man ikke en given film er god. Har man en nødvendige viden, kan det være filmen er sublim.
Måden hvorpå TSPDT er bygget op, omkring filmmagere og branchefolks udsagn er for mig langt bedre pejlemærker og det uanset om man vil kunne lide de film der anbefales eller ej. Ihvertfald mht. det at sammensætte en liste, som skulle udgøre et filmarsenal af verdens 250 bedste film. Det hverv vil jeg ikke overlade til en mekanisme som IMDB's, uanset om det alle dets fejlmuligheder til trods, er en ok guideline til at udvælge kvalitetsfilm, især hvis man er i stand til at læse og forstå tallene.
At du ikke kan lide Ingmar Bergman film kan jeg godt forstå, for det er svært tilgængelige film. Det er ikke opløftende film. Det er oftest pessimisme i n'te potens og som regel vil et filmpublikum gerne være mindre deprimeret NÅR de kommer ud af en biograf, end før. Det er dog ikke en filmkvalitetsfaktor for mig og du kan så påstå, at det er filmkvaliteten, som er elendig, hvilket jeg så vil påstå ikke passer og så er Somme a la 1. verdenskrig trukket op og vi kommer ikke videre. Men det er én af grundene til, en vægtig af slagsen, at krævende film er upopulære, ikke mainstream og ikke vil optræde på lister a la IMDB's, uagtet at de indholds-, skuespils- og eksekveringsmæssigt, er i særklasse og derfor ofte optræder i filmbranche sammenhæng, mht. lister og lignende, men ikke på kolonihavehus listerne.
#102 Michael Andersen 14 år siden
Enig, men det samme vil jeg også sige om de første 250 film på TSPDT-listen. Populært sagt er "IMDb Top 250" folkets liste med the usual suspects (og her mener jeg ikke filmen) og den er anden er sådan en typisk anmeldernes liste med the usual suspects (ditto).
Det er det samme, når der bliver lavet den slags lister med filmmusik. Hvis den bliver lavet af mainstreamsører synes jeg, som hardcorefans af filmmusik, at den er mangelfuld, og hvis jeg selv skulle lave en liste ville den se anderledes ud, typisk med mere udfordrende filmmusik, men være akkurat lige så forudsigelig. Boooring!
IMDb's liste er et godt sted af starte for dem, der synes 1995 var det bedste filmår nogensinde ;P men når/hvis man vil videre derfra er TSPDT-listen et godt næste trin, men særlig uforudsigelige er de godt nok ikke :)
#103 filmz-Bruce 14 år siden
Glastonburry festivalen vil jo også gerne være anderledes og alternativ, men når så Bossen kommer og spiller, så gør han alle glade, det bliver nævnt som festivalens største succes nogensinde og Sean Lennon bliver pisse sur over han ikke er brite.
Jeg er ikke ude efter nogen facitliste, for den findes ikke. Jeg kritiserer IMDB's liste for dens mangler, ifht. TSPDT, men det er ikke fordi jeg ønsker en 100% TSPDT på IMBD's plads. Jeg vil blot fremhæve de kriterier hvorefter de 250 film er udvalgt og argumentere for, hvorfor jeg finder listen elendig udfra dens navn "Top 250".
Du har da helt ret i, at en anden liste iht. et andet kriterie er ligeså kedeligt ... læs forudsigeligt. Men jeg foretrækker en kedelig forudsigelig liste, fremkommet via professionelles viden, indsigt og erfaring, end via hobbyisters stemme, hvis grundlag for bedømmelse er langt underlegen førstnævntes bedømmelse.
Og touché for 1995 bemærkningen. Det år vil nok hjemsøge mig, som Bill Gates ikke udtalte bemærkning om 640K RAM :) Desværre står mit udsagn til skue for spot og spe, uagtet at nogle vil være enig med mig. Heldigvis har jeg flyttet mig siden da ;)
#104 Michael Andersen 14 år siden
Den lå lige til højrebenet. Kun Jon Dahl ville ikke kunne have scoret på den ;)
#105 filmz-Claudius 14 år siden
Hvad med Wayne Rooney? ;)
#106 Michael Andersen 14 år siden
#107 BN 14 år siden
At Ingmar Bergmans film ikke er opløftende, men pessimistiske, er IKKE forklaringen på, hvorfor JEG ikke kan lide dem. I mit filmskab står mange pessimistiske film, der både afspejler et pessimistisk livssyn og/eller har en pessimistisk eller "dårlig" slutning, f.eks. 'Full Metal Jacket', 'The Chase' (1966), 'Barry Lyndon', 'Apocalypse Now' og The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford'. ... Det er vist kun 'The Naked Gun's Frank Drebin der går opstemt og grinende ud af biografen efter at have set denne type film. ;-)
Mit kriterium for en god kvalitetsfilm er ikke, at filmen ender lykkeligt - i så fald skulle jeg udover de allerede nævnte film også hade 'Atonement', 'Amadeus', 'The Legend of 1900' m.fl.
Nej, mit problem med Ingmar Bergmans film er, at de simpelthen bare ikke fænger mig med deres ofte meget tunge og teatralske fortællestil - det er som om både han og andre europæiske filmfolk i visse af deres film forveksler kedsomhed med realisme.
Du taler om "krævende" film. Men ser du, jeg har ikke noget imod, at en film er krævende i den forstand, at den kræver noget af intellektet og måske udfordrer éns holdninger/fantasi. Men hvis en film derimod er "krævende" på den måde, at instruktørens fortællestil og skuespillernes ageren irriterer mig og UNDER filmen får mig til at tænke mere på form end indhold, ja, så står jeg af. F.eks. må der for min skyld gerne være umotiverede eller uforklarede billeder, dialoger eller handlinger i en film - ja, der må gerne være ting, der er overladt til publikum selv at fortolke. Men nogle europæiske instruktører har/har haft for vane at fylde deres film til bristepunktet med den slags - og dermed er vi ovre i det affekterede og underlige, som åh så gerne vil være "kunst". ... I sådanne tilfælde drager mine tanker på afveje og Monty Pythons "Fishy Fish"-indslag fra 'The Meaning of Life' rinder mig i hu, eller de berømte abekatte, der sidder og laver tilfældige klatter ude i kulissen, mens de kunstinteresserede intetanende går rundt og beundrer deres malerier på den anden side af væggen.
Jeg medgiver gerne, at Bergman og andre europæiske instruktører (som jeg her blot bruger som eksempler) leverer dygtigt håndværk rent teknisk og bruger dygtige skuespillere ... omend jeg også har set eksempler på det modsatte.
Min grundlæggende holdning er, at en vellykket film er en film hvor historien eller plottet glider naturligt afsted, ikke nødvendigt hurtigt, men i en naturlig rytme. Og hvis der leges med tid og rum, springes i kronologien eller klippes fra sted til sted, bør der enten nu og her eller senest henimod filmens opsummerende slutning være en overskuelighed til stede, så man i rimelig grad kan følge med og finde hoved og hale i tingene. ... Men på dette punkt synes jeg faktisk, at virkelig mange filmfolk, ikke mindst fra Europa og Asien, har fejlet stort, idet de har lavet film, hvori personerne agerer unaturligt og underligt, og hvori der enten hersker en totalt død og livstræt stemning (der er ikke er realistisk, men derimod et filmisk postulat), eller hvor en masse handlinger og scener ikke giver spor mening. Og afsted ryger mine tanker til 'Alas Smith & Jones' og deres parodi på Bergman-filmen 'Tystnaden' ('Stilheden'), hvor der er stille som i graven, bortset fra et vægur og enkelte meningsløse replikker, der siges af personer med tunge, alvorlige ansigter og leveres i en overdrevent alvorlig og selvhøjtidelig tone og med laaaaaang tids tavshed imellem. *Gaaaaab*
Her har de såkaldte "mainstream"-film altid besiddet et større og mere konsekvent 'drive' - også i "problemfilm" eller socialrealistiske/autentiske film. Man kan sagtens fortælle en vigtig eller krævende eller realistisk eller mørk eller pessimistisk (etc.) historie på en spændende, livlig eller naturlig måde. Bare fordi en menneskeskæbne er tragisk, tung og trist behøver FILMSPROGET ikke også at være det (som om publikum ikke kan forstå en tragedie uden at få den udpenslet!) .... og her snakker jeg ikke om i stedet at spille lystig musik eller en bruge upassende munter fortællestil, men bare om at tung kirkeorgel-musik, lyden af en pivende vind, langvarige nærbilleder af sørgende mennesker og en efterfølgende 10 minutter lang scene uden dialog, men med masser af billeder af tomme stuer og øde, triste landskaber, IKKE er den eneste måde hvorpå man i en film kan skildre et tragisk dødsfald. Blot et eksempel.
Som jeg så tit har sagt, har jeg også altid foretrukket frem Hollywood-film fremfor danske film, bl.a. fordi der i de sidstnævnte var den der udbredte tendens til, at personerne lød som om de læste op fra en bog, når de sagde deres replikker, men også fordi der alt for ofte var sådan en død stemning. Hverken replikker, plot eller klip faldt naturligt. ... Bare lige for at sige et par ord om et andet filmland, som jeg for det meste går langt udenom.
For nylig så jeg nogle meget lange klip fra 'City of Life and Death' på Youtube, og det var tydeligt, at der her er en asiatisk film, der kopierer Spielbergs stil fra 'Saving Private Ryan' og 'Schindler's List' i en slags mix, hvor man både vil vise krigens helvede på en 'Omaha Beach'-lignende facon og skildre japanernes folkedrab med en stemning á la den i scenerne hvor forskellige jøder omkommer i den af Amon Goeth ledede arbejdslejr.
Nu er det jo - formoder jeg - Spielbergs to film der gælder som "mainstream", mens 'City of Life and Death' er den folkeligt oversete film. Men inspirationen fra Spielbergs film, ja, fra Hollywood og Vesten er så påfaldende, at jeg tænker: 'ER jeg nu også virkelig gået glip af noget? Jovist er det en anden historisk episode fra Anden Verdenskrig der fortælles, men det er lidt ligesom efter udsendelsen af 'Lord of the Rings'-trilogien, hvor kopimaskinen også blev taget i brug.'
Hvis jeg nu skal være lidt kritisk, vil jeg sige, at kopieringen af Spielbergs to film virker som "det kommercielt sikre valg". Dette behøver så ikke at være et dårligt valg eller en dårlig beslutning, men originalt er det ihvertfald ikke; snarere en taknemmelighedskrævende genvej til det man vi kan kalde "særklasse".
#108 filmz-Claudius 14 år siden
De er da knap så slemme. Har du set "Arlington Road" eller Sam Raimis "A Simple Plan"?
Hvor må du dog afsky Bille August ;)
I så fald må jeg til opklaring lige spørge: Mener du "Pulp Fiction" ville være en bedre film, hvis den blev fortalt kronologisk?
#109 BN 14 år siden
Jeg har set 'Arlington Road', og den er udmærket. En herligt ond slutning.
Men bortset fra det, så er der nu da et langt mere pessimistisk livs- og menneskesyn i 'Full Metal Jacket' og 'The Chase' end i 'Arlington Road', hvor det bare er de skumle nazister det handler om.
Haha. Ja, det har du til dels ret i. ;-)
Afgjort nej. Overskueligheden og den logiske sammenhæng kommer henad vejen, og tilsidst i filmen forstår man jo rækkefølgen; jævnfør det jeg skrev herom i #107.
#110 filmz-ab 14 år siden
Set i lyset af, at listen indeholder hav af klassikere nye såvel som gamle, så jo - der er i den grad "bedste" over siden. Ikke hele vejen rundt, men find en side, der er det?
Jeg har set en, Solaris, og den kunne jeg ikke så godt lide. Heller ikke det amerikanske remake, iøvrigt. Men han er vist anerkendt og populær at dyrke blandt artsy eliten, hvor man kan tillægge filmen alverdens lag..
hmm hvorfor er der så ikke film som transformers på listen, eller andre lign populære film? Og fanboys findes, også dem der hylder og forguder selv Tarkovsky..
Jeg ved nu ikke. Filmene bliver ikke bedre af, at en som f.eks Roger Ebert kan anbefale mig en film, som han evt tillægger en helvedes masse, baseret på hans viden og erfaringer. Hvis jeg ikke selv kan se (som filmelsker) disse kvaliteter han snakker om, så er det jo li' fedt. Vi anskuer og tillægger filmene forskelligt, dømt ud fra personlige erfaringer og viden om film.
fair nok - jeg har blot undret mig og spurgt ind til dig, selvom jeg stadig ikke kan følge din tankegang - SELVOM du nu unødvendigt har forklaret dig mange gange :-)
Tjah, muligt DU synes dette, og hvad kan man så bruge det til? Filmen har da alligevel en pæn rating på imdb, men muligvis er den heller ikke bedre, end ratingen fortæller? Det er du så uenig i....
Imdb's top liste er bestemt ikke perfekt sammensat, men som sagt mange gange, så rummer den altså så mange klasse film, til trods for fanboys, og andre "mangler" - Titanic er f.eks ikke på listen, Pirates 2 og 3, og andre store store og populære film, så helt firkantet er tingene ikke, Bruce..