De danske anmeldere er generelt enige i, at det seneste kapitel i “Twilight”-sagaen er en blodfattig omgang uden meget bid i, og fem ud af de seks medier, vi citerer her på Filmz, har givet filmen 3 stjerner eller under.
Eneste undtagelse er – måske lidt overraskende – Filmz’ egen anmelder Søren Ildved (Benway), der normalt er en svær mand at imponere, men som kaster fire stjerner efter “Eclipse” med ordene: “… efter to mislykkede forsøg er det omsider lykkedes for ‘Twilight’-serien at ramme den rigtige tone med denne tredje omgang teenage-vampyrer.” (Søren gav “Twilight” og “New Moon” hhv. 3 og 2 stjerner i sine biografanmeldelser).
Blandt de medier, der ikke er lige så imponeret, finder man bl.a. Berlingske Tidende, der skriver, at ”For en nybegynder, vil ‘Eclipse’ virke indforstået og selvhøjtidelig og i det hele taget som en let fuser.”
Jyllands-Postens anmelder beskriver filmen som ”… sløset og hullet fortalt og komplet uengagerende,” mens Ekstra Bladet dog bemærker, at der er ”skruet lidt op for action-sekvenserne denne gang…”
Klik her for at læse flere citater og se, hvor mange stjerner de enkelte anmeldere har givet “Eclipse”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“The Killer Inside Me” – Politiken skriver: ”… på mange måder en ganske stærk og især kompakt film.”
“When You’re Strange” – Ekstra Bladet skriver: ”… betragtet som portræt formår DiCillos film ikke at komme bag om den skamredne myte…”
Se også sidste uges biografpremiere: De danske anmeldere om “Pas på pelsdyrene”: Årets værste film.
#141 filmz-ab 14 år siden
jeg tror altså ikke BN kun tænker på action/eksplosioner eller lign, som skulle være indikator for, at "der sker noget". Mindre går altså også an. Garden Stete er en af de mest gabende kedelige film jeg nogensinde har set, mens Revolutionary Road er fantastisk. Fælles for de to er vel at de er et drama med langsomt tempo. Garden State har bare ikke en fremdrift i historien, den afvikles nærmest ikke, omend eksisterer den heller ikke, alt imens den "skaber sig" som en eller anden gym-elev, der har røget hash. Fy for satan da. Den er for mig en så ligegyldig fortælling, at jeg næsten kan sove til den. Den stiller for mig INTET krav til noget som helst, da den er så banal og så ligegyldig. Synecdoche er derimod krævende, omend blev jeg ikke fænget af den første gang.
Han lavede da Prestige, så helt big business var den heller ikke :-) Muligt Memento er et indie kult, men den er stadig en fed underholdning, hvor historien netop har en fremdrift, i form af strukturen..blandt andet!
#142 filmz-ab 14 år siden
Det kan jeg sagtens. Det har jeg egentlig givet udtryk for flere gange (ikke i denne debat her).
Jeg er stået af her.. En film skal jo fænge mig, uanset dens budget, målgruppe etc etc.
Du skrev:
"Artsy eliten må jo så nødvendigvis være de mennesker der påstår, at de ser Kejserens Nye Klæder, når der ikke er nogle at se ... dem du ikke kan se. Lad os bare lade som om, at jeg tilhører artsy eliten et øjeblik. Kan jeg rumme andre film end artsy fartsy cefe latte repertoiret. Tja min top liste er ret så rummelig synes, med et bredt spektrum af film over en hundrede års perioder, med stumfilm, musicals, krigsfilm, eventyrfilm, actionfilm og kunstneriske (undskyld artsy) film.
Men hvis du påstår, at man skal rumme film uanset kvalitet, så tror jeg du har helt ret i, at artsy eliten IKKE kan rumme film, som ikke overholder et givent kvalitets mindste mål. Men nu tilhører jeg så ikke pøbel eliten, som formår at se kvalitet i alt. En fantastisk egenskab! :)"
Jeg påstår slet ikke, at man skal rumme film for en hver pris og uanset kvalitet.
#143 filmz-ab 14 år siden
Hvem man tillægger hvormeget, afspejles i sidste ende i smagen. Jeg elsker en som Richard Roeper, fordi jeg tit er enig med hans måde at anskue film på. Men jeg har da så sandelig mødt mange ikke-proffer anmeldelser/analyser, fra blot filmfans/elskere der har stor indsigt i at anmelde film, anskue film etc, også fra IMDB og andre diverse sider. Roger Ebert kan nok så mange gange fortælle mig, hvor dyb og genial Garden State er, men når den er røvsyg for mig, hvad kan man bruge hans anskuelser til? Blot et eksempel. Jeg tillægger da også mange almene filmnørder en del, også her på siden, og jeg behøver så sandelig ikke en prof-vejledning eller vurdering, for at få tankerne sparket igang, når jeg læser en god anmeldelse. I øvrigt, så er jeg også en filmelsker, en der elsker at SE film og lade mig rive med - groft sagt, så behøver jeg altså ikke altid vride hjernen og finde frem til diverse temaer og skrive dybdegående indlæg.
Du har ret i, at med man årene udvikler smag - man bliver mre kræsen, f.eks. Det er vel naturligt. Herfra går man ofte enten den ene vej eller den anden :-)
#144 BN 14 år siden
Du citerer mig først for følgende: "Det er "ikke-mainstream" at udfordre sit publikum i udtalt grad. Idag gør man det, hvis man laver langsomme film og film hvori der næsten ingenting sker."
Og derpå skriver du:
"din definition på, at der "sker noget"" - "hvor du formentlig også vil påstå, at der intet sker" - "påstå som du, at der ikke sker noget og at filmen er langsom"
Arrrgh, Bruce! "Langsomme film og film hvori der næsten ingenting sker" er ikke MIN definition på "ikke-mainstream"! ... Jeg skrev jo videre: "Ja, nogle filmfans føler det endda som en prøvelse, hvis en film gemmer sin action til henimod slutningen (jf. 'Open Range')." Og dermed sigtede jeg til store dele af det moderne publikum, som er vant til at der skal "ske noget" hele tiden, altså på den actionprægede måde og helst ikke med for meget snak og for mange stille stunder. Og du kan ikke påstå, at du ikke kender denne tendens, for du skriver selv angående filmen 'Summer Hours': "Majoriteten vil formentlig være udbrændt efter filmens åbnings akt og der påstå som du, at der ikke sker noget og at filmen er langsom."
Efter at have nævnt denne tendens, slår jeg tydeligt fast: "Mig gør disse ting ikke noget, sålænge det ikke går over gevind."
Udover således at have sagt det rent ud, synes jeg jo ellers også, at min forkærlighed for film som '2001: A Space Odyssey', 'Vertigo', 'The Assasination of Jesse James by the Coward Robert Ford' og 'Open Range' viser, at jeg bestemt ikke har noget imod langsomme film hvori der ikke sker så meget på den rent actionprægede måde.
Du citerer mig endvidere for ordene: "Min pointe er, at ting som tempo, klipning, cinematografi og fortællestil hver for sig eller tilsammen har stor indflydelse på, om en film har bred folkelig appel eller kun tiltrækker sig begrænset interesse.
Og derpå skriver du:
Problemet er, at du ikke forstår, hvad jeg mener. Længere oppe i mit indlæg har jeg talt om det at udfordre publikum i udtalt grad. Det kan man da så afgjort gøre med TEMPOET i en film. I Ingmar Bergmans 'Tystnaden' bruger han hele 1½ minut på at lade en gruppe dværge gå henad en gang; man ser dem først helt nede for enden af gangen og hører dem snakke, men kan ikke høre hvad de siger. Kameraet holdes helt roligt; der er tale om én indstilling uden klip. Og sekvensen er uden musik. Alt hvad der sker, er at dværgene kommer nærmere og nærmere og derefter går forbi kameraet. Bemærk: Min pointe er IKKE, at jeg personligt har noget imod sådan en scene, ihvertfald ikke isoleret betragtet. Men kan vi mon ikke blive enige om, at en typisk mainstream film anno 2010 have brugt højst 5-10 sekunder om at lade dværgene gå fra den ene ende af gangen til den anden?
Så er der sådan en ting som underlig, tilsyneladende umotiveret KLIPNING: Det kunne f.eks. være en samtale mellem to mænd, hvor der så midt i samtalen klippes til et helt andet sted, hvor en kvinde sidder og ser meget trist ud. Så klippes der tilbage til de to mænds samtale, og samtalen handler ikke engang om nogen kvinde - og igen klippes der tilbage til kvinden, og man ikke ved ikke hvorfor. Det afsløres måske senere i filmen, eller måske gør det ikke. ... Dette er et tænkt eksempler, men baseret på hvad jeg gennem årene har set på film. Og jeg tror, at mange biografgængere anno 2010 vil tænke: 'Hvad i alverden sker der?' ... Ikke mindst hvis de aldrig får en forklaring.
Eller m.h.t. FORTÆLLESTIL: Vi ser et flashback, mens en person fortæller om en dramatisk begivenhed. Her vil man traditionelt i billedet se det, som personen fortæller. Men i Brian De Palmas 'Mission Impossible' ser vi, hvad der VIRKELIG skete, således at personens oplysninger modsiges af billederne. Første gang jeg så filmen, gik dette henover hovedet på mig, men anden gang forstod jeg, at billederne ikke illustrerede det, der blev SAGT af
Men hvad er der så galt med nogen af disse tre ting? Absolut ingenting. Men hvis man propper en film med den slags, så det HELE TIDEN er langtrukne, tavse scener, underlige klip og disharmoni mellem dialog og billeder, ja, så er éns film ikke "det kommercielt sikre valg" eller stensikker på at opnå bred "folkelige popularitet".
Det er ikke nok en god historie. Nej, MÅDEN du fortæller den pågældende historie på har da helt sikkert også afgørende betydning for, om man kan kalde den "mainstream", og om den vil opnå folkelig popularitet. En del tidligere westerns om Jesse James har være pæne successer, men 'The Assasination of Jesse James by the Coward Robert Ford' blev ikke nogen blockbuster, hvilket helt sikkert skyldes dens anderledes stil, herunder det langsomme tempo.
Du citerer mig for følgende: "Det er noget med det overordnede 'touch', noget med stilen og stemningen. Og gennem hele det 20. århundrede HAR der vitterligt været en tendens til, at europæiske film i særlig grad har haft den Bergman'ske tendens, som jeg prøvede at eksemplificere i mit tidligere indlæg."
Og derpå kommenterer du:
Jeg har set meget (faktisk FOR meget) til Von trier, en hel del til Mike Leigh (som jeg godt kan lide) og så lidt som muligt til Almodovar og Haneke, som ikke er min kop te. Men derudover er jeg jo vokset op med Truffaut, Chabrol, Godard, Fassbinder, Bunuel m.fl. og fordybede mig meget i deres film, da jeg var ung. Men det er film som ikke siger mig noget idag - eller rettere: de siger mig ikke NOK.
Bergman nævner jeg blot fordi han er et godt eksempel på det, som jeg kalder "det overordnede europæiske 'touch'". Det er ofte (men ikke altid) noget med kedelig hverdags-realisme, eller rettere: en postuleret realisme, hvor alting er så tungt, trist og teatralsk, at ordet "livstræt" trænger sig på. Og det er noget med dvælende billeder i en uendelighed, en tung, død stemning, tavse billeder, til tider underlige klip, til tider lidt for teateragtigt skuespil, samt andre ting i fortællestilen, som irriterer mig. I det hele taget synes jeg, alt for mange europæiske har noget fladt, banalt og trivielt over sig, som det kan være svært at sætte ord på - det er der bare. ... De europæiske instruktører har naturligvis hver sit særpræg, og deres film er da også meget forskellige, men det overordnede europæiske 'touch' fornægter sig ikke.
I øvrigt burde jeg nok præcisere det lidt: Det, jeg for det meste ikke gider at se, er film fra Europa, MINUS Storbritannien. Så Mike Leigh hører ikke med her.
Hahaha og ha. ;-) ... Det er ikke én enkelt ting, men ALLE de ting, jeg nævnte, der TILSAMMEN fik mig til at associere til Spielbergs to film.
#145 filmz-Bruce 14 år siden
Der er også en film som Clash of the Titans, som jeg synes at kunne læse der er udbredt enighed om er en gevaldig stinker, men som med 3D indeover sælger væsentlig mere end der kunne forventes, havde den ikke været understøttet af den 3. dimension. Jeg vil også tillade mig at tro, at Journey to The Center of the Earth, cyklede med bedre ben end det burde være have været muligt med det begrænsede materiale :) Når det kommer til animationsfilm, som Coraline eller Pixar film så ja, så sælger de uanset hvad, som de altid har gjort, hvis der er grundlæggende kvalitet til stede.
Jeg har stadig til gode at se en ikke animeret film i 3D, få den tilsvarende boxoffice omsætning, som dens kvalitet berettiger den til.
#146 filmz-ab 14 år siden
Trier har jeg givet flere chancer, og han laver bare ikke film til min smag. Lynch har lavet enkelte jeg virkelig godt kunne lide, men film som Inland Empire er virkelig så forskruet og muligvis den tungeste og mest røvsyge film jeg nogensinde har set, men jeg ved også, at nogen sagtens kan få mere ud af den, men det er en af de film, jeg ganske enkelt ikke magter, selvom jeg stod med en facitliste og forstod den til fulde. Heneke kender jeg ikke nok til, men har set Fanny Games, endelig også den oprindelige, og begge udgaver er stærke psykologiske film, så umiddelbart vil jeg se flere film af ham. Tempo er underordnet - fart såvel som langsom. En film kan sagtens ha' fremdrift i historien. Men film der bare dvæler og stirrer ud i det blå, er mig kedeligt..
#147 filmz-Bruce 14 år siden
Din citering af min citering er ikke helt korrekt. Første udsagn her ovenfor, var et spørgsmål til dig, ikke en konstatering.
Du starter med at skrive:
Men du skrev jo:
Det lyder altså for mig, som en ret klar konstatering, når du skriver "Idag gør man det, hvis man ... og hvori ....
Jeg kan godt se dine tilføjelser mht. Open Range og mht. det "moderne publikum", at der skal "ske noget hele tiden", men jeg er uenig i den definition. Jeg er også HELT på det rene med, at du BN, også har blandede film på dit repertoire og således både er til "det ene og det andet" og det ikke behøver at afstedkomme af action. Men definitionen er jo generel og dens udlægning er jeg på ingen måde enig i, hvilket var det, jeg forsøgte at argumentere for.
Du skrev dernæst
Hvortil jeg svarede
Og så er det nu, at du skriver, at jeg misforstår dig
Jo det kan vi godt. Men når jeg læste dit indlæg, hvor du lagde vægt på tempo, klipning, cinematografi og fortællestil, så forstod jeg dette som filmtekniske konventioner alene og ikke indholdet. Når du i dit eksempel beskriver den scene, så er det det, som jeg nok vil underlægge indhold/historie, men måske du vil sige, det er fortællestil. Jeg tror godt, at man kan lave en multi million dollar mainstream film, som er ukonventionelt konstrueret, blot den på bundlinien har nok ingredienser til at tilfredsstille genkendelsens glæde hos majoriteten.
For mænd, at der kan huskes nogle oneliners, at der var en sej helt og nogle bad ass skurke, at der var store actionsekvenser og digitale effekter som måske pressede niveauet for, hvad der kan lade sig gøre på film.
For kvinder, når talen er på mainstream. At der er nogle lækre mænd med og at der dvæles ved intimiten, når der skal fortælles og vises kærlighed og sex. Gerne en følsom, smuk fyr, som forstår kvinder, og som giver hende modspil. Så kan man sikkert henlægge Titanic til Nørrebro Hallen og vi ville have et stensikkert hit.
Igen ser jeg det ikke som en decideret brug af en given filmteknik, som giver sig udslag i "noget", som tiltaler de mange eller de få. Jeg ser det som decideret indhold, historie. Samme filmteknik vil kunne bruges med andet indhold og uden problemer understøtte skabelonen på en mainstream film.
Jeg kan give dig ret i eksemplerne ifbm. indholdet, hvad den pågældende film angår, men filmteknisk vil man kunne gøre brug af det meste og også i mainstream film, blot indholdet er tilstrækkelig inficeret med "populærstof", mainstream konventioner, action eksekveringer eller noget som tilfredsstiler majoritetens begrænsede krav for at lade sig underholde.
Hvis nu Jesse James havde været fortalt på nøjagtig samme vis, de samme scener, men indeholdt to til tre spektakulære shootouts (i stil med 3:10 To Yuma) til at forbinde start, midten og afslutningen, så er jeg sikker på, at word of mouth havde solgt filmen til et stort publikum. Hvis man serverer en tallerken fuld grøntsager og salat og smider en burger på, så er burgeren helt sikkert forsvundet og de fleste har nok pligtfuldt pillet lidt i garnituren.
Jeg er stadig ikke enig og jeg synes dit Bergman touch som en fællesmængde på en "europæisk filmstil" er bogus. Jeg mener europæisk film er "all over the place" og virkelig formår at udvise innovation på både indhold og teknik. Sverige burde om nogen være Bergman og Strindberg land, men deres film giver da indtryk af meget mere. At jeg så personligt synes, at der ikke er noget at undskylde over, at man har haft en Bergman periode, det er smag og behag.
Det er fuldt forståeligt, at majoriteten IKKE forstår eller ikke synes om Bergmans film. Men i kontekst af "top lister", for at vende tilbage til det, som det hele handler om :), så vil film som Bergmans, ikke være af den slags, som nyder godt af IMDB's indretning. Forståeligt og det behøver jeg vist heller ikke at præcisere, for IMDB er hovedsageligt et popularitets værktøj og man skal ikke underkende, at det er drevet (også økonomisk) af massernes lyst til at studere de film, som indtager top positionerne og kunne relatere til placeringerne på top listen.
Og jeg fatter overhovedet ikke, hvorfor man vil se bort fra så film fra så stort et kontinent, med en så høj grad af diversitet tilstede. Jeg vil afholde mig fra at liste de suveræne film op som Tyskland, Frankrig og Italien (som de største) har produceret de sidste 8-10 år.
De associationer skal være dig velundt :) Du er jo ikke så meget for realisme ;)
#148 filmz-Bruce 14 år siden
#149 BN 14 år siden
Det er rigtigt nok. Men fra at SPØRGE går du over til at FORMODE (med ordet "formentlig") for til sidst så at KONSTATERE ("påstå som du"). ;-D
Jeg mener IKKE, er at langsomme film og film hvori der næsten ingenting sker, er absolut synonymt med "ikke-mainstream". Jeg mener bare, at denne type film til enhver tid er mere i fare for at blive undgået af det brede publikum end hurtige film og film med mere fysisk action i.
Men lad mig omformulere min oprindelige sætning:
Hvis man som filmskaber går efter "det kommercielt sikre valg" og "folkelig popularitet", så skal man ikke udfordre publikum i udtalt (d.v.s. meget høj) grad, hvilket man idag nemt kommer til, hvis man laver langsomme film og film hvori der næsten ingenting sker. ... Og jeg kunne tilføje: Hovedstrømningen blandt biografgængere i vores tid går (desværre) ikke ud på, at tempoet i film skal skrues ned.
Okay, så må jeg hellere skære det mere ud i pap en anden gang. :-)
Jeg vil nu sige, det er fortællestil og har at gøre med MÅDEN man fortæller historien. ... På papiret eller i manuskriptet stod der sikkert bare, at en gruppe dværge skulle gå fra den ene ende af gangen til den anden, men der er jo flere måder at filme (læs: fortælle) det på. Man kan f.eks. filme det i slowmotion og skifte kameravinkel undervejs. Man kan filmen dværgene bagefter, så de FJERNER sig fra kameraet i stedet for at komme tættere på det. Man kan filme dem i fugleperspektiv eller frøperspektiv. Man kan zoome tæt ind på deres ansigter, så vi ikke ser hvor langt der er hen til den anden ende af gangen, ja, så man kun kan se, at de går, men hvor de langt de er nået. Man kan lade scenen være kort eller lang. Man kan lade scenen være MED musik eller UDEN.
(Men det er da rigtigt, at alt hvad man ser på lærredet eller skærmen, kan falde inde under INDHOLD, eftersom det altsammen er i filmen eller foregår i den historie, som filmen fortæller.)
Fuldstændig enig. Men min pointe er, at hvis den slags ting, jeg nævner, fylder FOR MEGET, så bliver der for lidt tilbage, som publikum kan genkende.
Du taler selv om "mainstream konventioner", så der ER jo altså nogle ting man traditionelt gør, og andre ting man IKKE gør, når man går efter "det kommercielt sikre valg". For mange brud på disse konventioner, gør modtagelsen af en film usikker.
I David Finchers 'Se7en' ser vi aldrig morderen begå nogen af mordene, hvilket vi heller ikke gør i så mange andre film og tv-serier omhandlende mordmysterier. Så det er en meget almindelig ting i den type film. Men hvad nu hvis en instruktør besluttede sig for at lave en James Bond-film, hvor vi aldrig så nogen af drabene, hverken skurkenes eller Bonds? Ville det så være "populærstof" nok, at Bond stadig bestilte en drink, der er "shaken, not stirred", at han havde en chef der hed M og at han besøgte eksotiske steder og nedlagde damer på stribe?
Tjah, og mig keder europæisk film bare. Man kan sige, at der mangler en naturligt tiltrækningskraft.
Jamen, europæerne (briterne ikke medregnet) kan jo bare lave nogle flere film, som jeg kan lide. Så skal jeg skam nok se dem. 95 pct. af de gange hvor jeg har givet en ny europæisk (ikke britisk) film en chance, er jeg blevet skuffet.
På min Top 190 befinder sig kun én europæisk film lavet indenfor det årti, nemlig 'Der Untergang'.
Men hvis der forefindes en masse andre ligeså suveræne film, så kan du da ikke være bekendt ikke at liste de film, du hentyder til! På forhånd tak. ;-)
hehe
#150 Michael Andersen 14 år siden
"Coraline" solgte desværre ikke særlig godt. I USA kunne den knap nok omsætte sit budget, og på verdensbasis indtjente den kun lige nok at dække budgettet. "Coraline" er bare en ud af en række 3D-film, som ikke er blevet de store succeser. F.eks. blev "A Christmas Carol" sømmet i kistelåget for Robert Zemeckis' filmselskab ImageMovers, fordi hans 3D-film var en underskudsforretning. Så 3D er på ingen måde en teknik, som kan sælge alt for tiden.
Når du kigger på den ugentlige boxoffice-liste, hvor tit vil du sige at du oplever det med 2D-film? ;)