Dramaet “Precious”, der tidligere på ugen blev nomineret til seks Oscar-statuetter – deriblandt for bedste film – er historien om en overvægtig 16-årige afroamerikansk pige, som er gravid for anden gang med sin far og hjemme mishandles af sin mor både fysisk og psykisk.

De danske anmeldere har taget godt imod filmen. ”‘Precious’ fortæller en historie, vi alle kan trænge til at høre på en måde, der får os til at høre efter,” konstaterer Politikens anmelder.

Ekstra Bladet skriver: ”… man skal være temmelig frossen indvendig for ikke at blive bevæget.”

”Tænderskærende socialrealisme kobles her med karsk humor og tilpas meget håb til, at man tør elske Precious,” mener Berlingske Tidende.

Klik her for at læse flere citater og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Precious”.

Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

Edge of Darkness” – Filmz skriver: ”Det er en skam, at der ikke er mere i filmen end endnu en vred far, der hævner sig på onde fyre i habitter, men når det er sagt, så er der fortsat ikke mange, der kan brække kæber mere tilfredsstillende end Mad Mel.”

Far til fire på japansk” – Politiken skriver: ”Morsom er den heller ikke – slet ikke i de pinlige sekvenser med Jess Ingerslev som den bizarre Onkel Anders.”

Alle filmene kan ses i landets biografer fra i dag.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 NightHawk 14 år siden

Herligt at se at "Precious" bliver taget så god imod herhjemme. Håber virkelig på at den går hen og bliver den store overraskelse til Oscar showet, selvom det unægtelig er en kamp op af bakke med den konkurrence den er oppe imod.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#2 wimmie 14 år siden

Glæder mig også til at se den :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#3 Balrog-of-doom 14 år siden

Tror ikke den har en eneste chance i kategorien bedste film.. Men Samtidig håber jeg også der sker overraskelser.. Glæder mig til at se den og så vurdere om den fortjener sine nomineringer..
"Why So serious??"
Gravatar

#4 keen 14 år siden

Jeg syntes den er rigtig god. Selvom historien ikke er særlig nyskabende, så er karakterene rigtig troværdige og især hovedpersonen og hendes mor spiller rigtig godt.
Der er en masse små klippe detaljer og sekvenser med dagdrømmeri, der gør filmen tilpas kantet og interessant. Lærerinden er måske en anelse stereotyp og så er det til gengæld fedt at se Mariah Carey uden makeup og iklædt en lille bikini for en gangs skyld.
Kan klart anbefales. 8/10 herfra.
Gravatar

#5 ducktorwho 14 år siden

Fantastisk film.
Gravatar

#6 filmz-Bruce 14 år siden

Har Gollum en cameo?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: