Den seneste filmatisering af brødrene Grimms fortælling om den yndige Snehvide er netop ved at tage sin fysiske form, efter yderligere syv skuespillere er blevet føjet til rollelisten – denne gang de syv små dværge.
Se også: ”The Social Network”-skuespiller som prins i “Snehvide”.
Relativity Medias film, der endnu ikke har noget officielt navn, startede ud med at hedde “The Brothers Grimm: Snow White”, men idéen blev senere hen skrottet, og hedder nu foreløbigt “Untitled Snow White Film”, indtil en passende titel er fundet.
Filmens nylige skuespillere er dværgene Mark Povinelli, Jordan Prentice, Danny Woodburn, Sebastian Saraceno, Ronald Lee Clark, Martin Klebba og Joey Gnoffo der hhv. har medvirket i film som “Water for Elephants”, “Harold & Kumar Go to White Castle”, “Watchmen”, “Bedtime Stories”, “Epic Movie”, “Hancock” og “Pirates of the Caribbean”-filmene.
De syv små dværge kan se frem til at spille sammen med Julia Roberts, Lily Collins, Armie Hammer, Nathan Lane, Mare Winningham og Michael Lerner, der netop også er blevet en del af filmen.
Se også: ”Snow White” finder sin snehvide.