Kom og vask min elefant

Åh, Robert Pattinson! Med dine store, blide øjne, viltre hår og skæve James Dean-smil. Og skægstubbene ej at forglemme. Suk og hviiin! Men hov, hvor er vampyrerne, de skjorteløse varulvedrenge og Kristen Stewart blevet af? Ja, teenageidolet, der kan få pigehjerter til at smelte på kommando, træder ud af “Twilight”-skyggen og forsøger sig med en rigtig voksenrolle i det romantiske periodemelodrama “Water for Elephants”. Og resultatet er næsten hæderligt. Mange teenagepiger vil med garanti labbe det i sig med største fornøjelse, mens det mere modne publikum vil ryste på hovedet af den åbenbare naivitet. Og Pattinsons kedelige surmuleri.

Blev du også blød i knæene og fik blanke øjne til “The Notebook”? Og synes du stik imod alle dine venners mening, at “Big Fish” er Tim Burtons mesterværk? I så fald vil “Water for Elephants” være lige op ad din boldgade. I filmens indledende scene møder vi den 93-årige Jacob Jankowski (spillet af veteranen Hal Holbrook), der har forvildet sig væk fra sit plejehjem og opsøgt et omrejsende cirkus. Her træffer han ejeren, der hellere end gerne vil høre om Jacobs ungdom som dyrlæge i et cirkus under Depressionen. Den unge Jacob (Robert Pattinson) mister begge sine forældre i en bilulykke og står pludselig uden hverken penge, hjem eller afsluttet eksamen. Men heldigvis støder han til det omrejsende cirkus The Benzini Brothers, ledet af den kyniske August (Christoph Waltz), og falder til. Men alt er ikke fryd og gammen længe. For August har en yndig kone (Reese Witherspoon), og hende har Jacob mere end svært ved at holde fingrene fra. Sådan da.

Der er overraskende lidt spektakulært over denne rendyrkede cirkusfilm tilsat romantik i afmålte doser. Faktisk tangerer den det kedelige i løbet af sin lidt over to timer lange spilletid. En løbsk, halvgammel elefant, en brølende løve uden tænder og ikke mindst en herligt manieret Christoph Waltz holder pulsen lige over hvilestadiet, mens den mildest talt lunkne affære mellem den evigt surmulende Pattinson og Reese Witherspoons yndige Marlena desværre trækker nedad i det samlede regnskab. Man tror slet og ret ikke på den gensidige tiltrækning mellem de to smukke mennesker over en dørtærskel.

Instruktør Francis Lawrence, hvis tidligere bedrifter tæller både “Constantine” og “I Am Legend”, formår ikke at omsætte Sara Gruens bestseller fra 2006 til det store lærred. Naiviteten og det rigeligt godhjertede er allestedsnærværende i “Water for Elephants”. Faktisk vil godheden; personificeret af Pattinsons snorlige Jacob, ingen ende tage. Platinblonde Reese Witherspoon vimser det meste af filmen rundt i besnærende og ganske afslørende cirkuskostumer og elegante aftenkjoler, mens den gode Jacob bare forholder sig mut og skuler lidt – nok se, men ikke røre! Og oven i det er han selvfølgelig også god ved dyr. Både elefanten Rosie, hvem onde August har set sig sur på, en Jack Russell terrier ved navn Walter og Marlenas yndlingshest. Ekkoet af Twilights puritanske Edward Cullen er åbenbart ikke sådan at vriste af sig.

Depressionen og det omrejsende cirkusliv i 1930’erne USA var hårdt. Men set gennem Francis Lawrences glansbilledeoptik synes begge dele foruroligende hyggelige. Hos Benzini Brothers er alle joviale og bonkammerater. Her er der ingen freaks eller udstødte – en virkelighed langt, langt væk fra, hvad Tod Browning vovede at præsentere biografgængere for i mesterværket “Freaks” fra 1932. Her var der både jaloux dværge, en iskold femme fatale og virkelige artister med fysiske deformiteter af mere eller mindre ekstrem grad. Bevares, “Water for Elephants” har da også en enkelt dværg med på repertoiret. Og han er sørme også en dyreven som den gode Jacob.