Bryan Singer er ude efter den manglende succes med “X-Men: Apocalypse”. Så hvem skal nu føre “X-Men” videre til den syvende film i rækken? Det skal Fox-Marvels altmuligmand, Simon Kinberg.

Læs også: Ny “X-Men”-fremtid bliver uden Bryan Singer

Det er Collider, der skriver, at Simon Kinberg – der tidligere har været producer på film som “First Class”, “Days of Future Past”, “Fantastic Four” og “Deadpool” – nu står over for sin instruktørdebut med “X-Men 7”, der angiveligt får titlen “Supernova”.

Som Filmz tidligere har skrevet, så bliver den næste “X-Men”-film sandsynligvis en nyfortolkning af “Dark Phoenix”-tegneserierne, som blev ganske mislykket i “X-Men: The Last Stand”.

Dermed kunne noget tyde på, at Sophie Turner får en central rolle at spille i “Supernova” som sin yngre udgave af Jean Grey, der i tegneserierne som bekendt genopstår som en ond Phoenix.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Elisha 7 år siden

Er jo ikke særlig imponeret over Kinbergs cv som forfatter, så det er ikke ligefrem gode nyheder i mine øjne.

Skriv ny kommentar: