Sidste måned blev det under Comic Con-messen i San Diego annonceret, at hvad mange troede var en “Man of Steel”-fortsættelse, der ville fokusere udelukkende på Clark Kent, rent faktisk viste sig at være et Batman/Superman-projekt.

Manuskriptforfatter David Goyer har tidligere fortalt, at filmen kommer til enten at hedde “Superman Vs Batman” eller “Batman Vs Superman”, og nu er det så kommet frem, hvem filmstudiet har kigget på til at påtage sig rollen som Bruce Wayne.

Se også: Zack Snyder annoncerer: Batman i “Man of Steel 2″.

Kandidatlisten består af seks skuespillere, hvoraf Josh Brolin skulle være den mest eftertragtede af dem. Derudover er Ryan Gosling, Matthew Goode, Joe Manganiello, Richard Armitage og Max Martini også at finde på listen.

At disse er studiets seks valg, betyder dog ikke, at nogle af skuespillerne rent faktisk er interesseret eller for den sags skyld overhovedet i forhandlinger om rollen. F.eks. er Brolin lidt i klemme i forhold til Diane Lane, der i “Man of Steel” spillede Martha Kent, eftersom hun er hans eks-kone.

Gosling er også meget usikker, men det er mest af alt fordi, den canadiske skuespiller netop har færdiggjort optagelserne til sin instruktørdebut og samtidig har udtalt, at han tager en pause fra faget for at fokusere på at redigere og promovere filmen.

Manuskriptet er stadig ved at blive skrevet af Goyer, men jagten på den nye Batman vil blive intensiveret i de kommende uger, da optagelserne til filmen starter i begyndelsen af 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (70)
Gravatar

#21 Riqon 11 år siden

Hvordan kan Brolin og Gosling overhovedet være under overvejelse til samme rolle, så forskellige som de er? Det lyder, som om de ikke har nogen egentlig vision endnu, men skriver karakteren, efter de har fundet en populær skuespiller til at besætte rollen.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#22 Highland Park 11 år siden

Riqon (21) skrev:
Hvordan kan Brolin og Gosling overhovedet være under overvejelse til samme rolle, så forskellige som de er?
Ja hvordan kan man overhovedet overveje to forskellige skuespillere til en og samme rolle?!

Riqon (21) skrev:
Det lyder, som om de ikke har nogen egentlig vision endnu, men skriver karakteren, efter de har fundet en populær skuespiller til at besætte rollen.

Populær og dygtig - hvad er der nu galt med det?

http://www.imdb.com/title/tt0372784/trivia skrev:
Only days before the role of Batman was cast, eight actors were asked to audition for the part. The actors were Christian Bale, Joshua Jackson, Eion Bailey, Hugh Dancy, Billy Crudup, Cillian Murphy, Henry Cavill and Jake Gyllenhaal.

Joshua Jackson - Nolan havde ingen vision!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#23 Riqon 11 år siden

Highland Park (22) skrev:
Ja hvordan kan man overhovedet overveje to forskellige skuespillere til en og samme rolle?!


Til trods for ironien spekulerer jeg på, om du mon alligevel ikke formår at se min pointe. Tag nu for eksempel alderen: Ser du ikke, at en 50-årig Batman er anderledes end en 30-årig Batman? At de har forskellige indre kampe, forskellig livserfaring, forskellige måder at relatere til en ung Supermand på, og at det derfor bliver to helt forskellige historier? Og hvis historien allerede er på tegnebrættet, så vil det formodentlig kun være den ene skuespiller (hvis nogen), der passer til den. Og at aldersforskellen (blandt andre forskelle) mellem kandidaterne derfor er suspekt?

Highland Park (22) skrev:
Populær og dygtig - hvad er der nu galt med det?


Jeg har ikke sagt, der var noget galt med at være dygtig, det ville da være fjollet... Min pointe var, at det er bedre at vælge skuespiller ud fra, hvad der passer til deres vision end ikke at have en vision, når de går i gang med at vælge deres Batman. At både Brolin og Gosling er under overvejelse tyder på, de endnu ikke aner, hvor de egentlig vil hen.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#24 Highland Park 11 år siden

Riqon (23) skrev:
Til trods for ironien spekulerer jeg på, om du mon alligevel ikke formår at se min pointe. Tag nu for eksempel alderen: Ser du ikke, at en 50-årig Batman er anderledes end en 30-årig Batman?
Der er nu kun 12-13 års forskel på Brolin og Gosling, og der er jo ingen, der siger, at de skal spille en karakter på deres egen alder.

Riqon (23) skrev:
At de har forskellige indre kampe, forskellig livserfaring, forskellige måder at relatere til en ung Supermand på, og at det derfor bliver to helt forskellige historier?
Jeg oplever ikke den relativt lille aldersforskel som nogen hindring. Selv to skuespillere på samme alder og med nogenlunde samme fysik vil kunne byde på vidt forskellige rollefortolkninger. Det forekommer mig, at du tager det for givet, at Gosling og Brolin forventes at spille Batman på samme måde, men valget af skuespiller er da netop, hvad der i høj grad kommer til at kendetegne karakteren.

Riqon (23) skrev:
Og hvis historien allerede er på tegnebrættet, så vil det formodentlig kun være den ene skuespiller (hvis nogen), der passer til den.
Så finder de vel ud af hvilken - jeg kan ikke fortænke dem i at ville se to forskellige udgaver af karakteren, før de træffer det endelige valg. Det behøver ikke at vidne om et visionsløst projekt.

Riqon (23) skrev:
Og at aldersforskellen (blandt andre forskelle) mellem kandidaterne derfor er suspekt?
Nej, det synes jeg ikke.

Riqon (23) skrev:
Highland Park (22) skrev:
Populær og dygtig - hvad er der nu galt med det?


Jeg har ikke sagt, der var noget galt med at være dygtig, det ville da være fjollet... Min pointe var, at det er bedre at vælge skuespiller ud fra, hvad der passer til deres vision end ikke at have en vision, når de går i gang med at vælge deres Batman.
I mine øjne er det kvaliteten af den færdige film, der tæller. En foruddannet vision er ikke et kvalitetsstempel per se.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#25 Riqon 11 år siden

Highland Park (24) skrev:
Det forekommer mig, at du tager det for givet, at Gosling og Brolin forventes at spille Batman på samme måde, men valget af skuespiller er da netop, hvad der i høj grad kommer til at kendetegne karakteren.


På det punkt er vi delvist enige, og netop derfor syntes jeg, de tilsyneladende modsatrettede overvejelser virkede underlige, altså som om de overvejer at lave to forskellige film.

Highland Park (24) skrev:
En foruddannet vision er ikke et kvalitetsstempel per se.


Klart der potentielt kan laves mange forskellige film, som alle ville blive gode, men er det ikke netop en forudgående og nøje planlægning i forhold til hvilken film, man vil lave, der plejer at karakterisere de gode film, særligt når det kommer til blockbusters? Mens film, hvor manuskriptet og karaktererne er konstrueret i sidste øjeblik, ofte bærer (negativt) præg af det og ikke virker gennemtænkte.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#26 Geekalot 11 år siden

Stik nu bare Christian Bale en ordentlig slat Dollars, så skal han nok hoppe i den dragt igen :)
Gravatar

#27 Batsy 11 år siden

Jeg stemmer på Brolin, jeg ved ikke hvorfor men sidste kampscene mellem ham og Sean penn i Gangster Sqaud mindede meget om kampen mellem batman og mutanten.

- Gangster Sqaud end fight
- The dark knight returns end fight.

Det hele med at Mutanten og Sean tror de vinder, og så de sidste ende for ordentligt bank, plus mudderet, brutalitet og musikken har samme mørke episke tone.

"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#28 Slettet Bruger [2256212183] 11 år siden

Geekalot (26) skrev:
Stik nu bare Christian Bale en ordentlig slat Dollars, så skal han nok hoppe i den dragt igen :)


Jeg vil nu foretrække en Batman, der ikke har stået i stemme-lære hos en dødsmetalsanger. :)
Gravatar

#29 misuma 11 år siden

Jeg gad godt se Jim Caviezel i rollen som Batman, bare så'en af nysgerrighed.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#30 Lord Beef Jerky 11 år siden

Superman vs Batman er i øvrigt et filmisk koncept, der har været på vej længe. Jeg mindes da, at Wolfgang Petersen allerede før Poseidon var i gang med pre production på filmen, som så blev udskudt i årevis og til sidst droppet for ca. 5 års tid siden.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: