Én scene i “Venom” forhindrer, at Tom Hardys udgave af Eddie Brock kan blive en del af MCU.

Sony-Marvel har store planer om en dag at hente Spider-Man hjem fra Marvel Studios og integrere ham i det nye Marvel-univers, der er startet med “Venom”.

Og det er den eneste mulighed for en genforening, fordi “Venom” reelt afskriver Eddie Brock som en del af Marvel Cinematic Universe, skriver ComicBook.

I “Venom” opsøges den tidligere New York-journalist Eddie Brock således af Life Foundation-forskeren Dr. Dora Skirth, der vil advare Brock om Drakes forsøg med rumvæsener. Den oplysning bliver Brock meget overrasket over – han nægter at tro på liv fra rummet.

Men det ville han ikke gøre, hvis han var en del af MCU. Lige siden 2012 med “The Avengers”, hvor New York blev angrebet udefra, har universet bygget på en almen idé om, at der findes faretruende væsener fra det ydre rum.

Derfor ville en journalist, der har arbejdet i New York, ikke være overrasket over, at der findes rumvæsener. Og derfor findes Eddie Brock og Venom ikke i MCU – og kan næppe heller komme til det.

Derimod er det mere sandsynligt, at Sony henter Spider-Man hjem igen fra Marvel Studios efter den kommende “Far From Home”.

Således er den manglende R-rating i “Venom” en direkte konsekvens af en mulig integreret fremtid med Spider-Man – læs om det her.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Mejse 6 år siden

tja hvis de bringer flere universer på banen, kan han jo sagtens, men umiddelbart nej.
Gravatar

#2 durante_angelo 6 år siden

Hvis de virkelig gerne ville have ham i MCU, så er det ikke sværere end at sige at den hænder inden The Avengers? Der er jo ingen der siger at filmene skal være i kronologisk rækkefølge (men samtidigt har et plothul hist og pist vist aldrig forhindret filmindustrien i noget, så de kunne også bare ignorere det)
Gravatar

#3 Edward Teach 6 år siden

Det ændre de da bare. Intet er definitivt. Intet har betydning. Alle de døde i Venom kan bringes tilbage. Ingen chockværdi. Multiverser og tidsrejser, så er Venom med i avengers.... Fuck det er dumt.

Skriv ny kommentar: