Både Ant-Man og Hawkeye har begge været helt fraværende i den officielle markedsføring af “Infinity War” – det er der en god grund til.
Hvis du selv vil finde ud af det, når du ser “Avengers 3”, så skal du naturligvis ikke læse videre, hvor det vil blive afsløret.
Der har været to dominerende teorier om, hvorfor Hawkeye har været gemt væk, som du kan læse om her.
Begge teorier kan endnu være sande. Vi får det bare først afklaret om et år, når “Avengers 4” får premiere.
For hverken Hawkeye eller Ant-Man medvirker i “Infinity War”.
Vi får dog at vide, at de efter “Civil War” har indgået en aftale med regeringen om husarrest, så de kan være sammen med deres familier.
Instruktør-makkerparret Russo har ellers lovet afklaring på Hawkeye-spørgsmålet, men nu tyder det på, at de mener i løbet af “Avengers 3/Avengers 4”-handlingen, som uløseligt hænger sammen.
Således må vi nok vente til “Avengers 4” på at blive klogere på Hawkeyes rolle.
Mere lyst kan det se ud for Ant-Man og makkeren The Wasp, der begge snart kan opleves i “Ant-Man and the Wasp”, som får premiere d. 5. juli. Måske får vi allerede der svar på, hvor Ant-Man konkret var henne under “Infinity War”.
#1 LarsMan89 6 år siden