MTV Splash Page har haft sig en snak med skuespilleren Thomas Jane, der nok bedst er kendt for sin rolle som Frank Castle i “The Punisher”, omkring netop “The Punisher” – og hvorfor han takkede nej til at medvirke i “Punisher: War Zone”.
”Min interesse har altid været baseret mere i virkeligheden end i superheltefiktion, og med den originale ‘Punisher’ prøvede jeg virkelig på at presse dem til at lave en film, der var mere ‘Death Wish’ eller ‘Taxi Driver’ end ‘Spider-Man’,” udtaler Jane.
Han mener, at grunden til at både den første og anden film fejlede, var fordi de begge var tegneserieagtige, hvilket ikke går hånd i hånd med selve universet fra The Punisher-tegneserierne, som er mere realistisk og rå end normen.
Det var også derfor, at Jane ikke ville medvirke i “Punisher: War Zone”, fordi producerne ville gøre karakteren og filmen endnu mere tegneserieagtig, hvilket, han mener, er en stor skam, da The Punisher har et stort potentiale, som bare endnu ikke er blevet realiseret ordentligt.
Jane nævner desuden, at han gerne ville vende tilbage og endnu engang påtage sig rollen som Frank Castle, hvis altså serien fik en frisk og mere rå start. Han regner dog ikke med, at det vil komme til at ske, men nævner “The Dark Knight” som et eksempel på, at hans idé til en ny “The Punisher” kunne virke.
I “Punisher: War Zone” spillede Ray Stevenson rollen som strafferen Frank Castle.
#11 The Insider 15 år siden
#12 filmz-Utyske 15 år siden
Tja, jeg jeg kan nu godt lide den, men det har måske noget at gøre med at jeg kender den specifikke historie den er baseret på og jeg mener bestemt at det er en af de bedre superheltefilm der er kommet ud, hvis eneste problem, som skrevet, er at skurkens håndlanger er mere interessant end hovedskurken. Resten fungerer glimrende, efter min mening.
#13 evermind 15 år siden
#14 filmz-ab 15 år siden
Husker den ihvertfald som middelmådig, men ku godt lide Jane og den brutale side af filmen, men også lidt typisk hævndrama, hvor man måske savnede lidt mere gods i. Måske jeg burde gense den, den var bestemt ikke dårlig, som anmelderne i sin tid sagde.
#15 Høegh 15 år siden
"The Dark Knight" er da præcis lige så tegneserie-urealistiske som alle mulige andre superhelte film, hvis ikke mere.
#16 filmz-ab 15 år siden
Øhh what??
TDK har netop en mere realistisk tilgang. Den foregår i realistiske rammer. Der er ingen større kræfter, bøhmænd osv osv. Den er jo ikke ligeså overdrevet som Sin City, f.eks. Tror du har misforstået noget her.
#17 Dragon_Claw 15 år siden
Thomas Jane leverede en udmærket Frank, så godt som han kunne. Desværre var han hæmmet af en rodet instruktør, som ikke kunne finde sin egen stil, plus et klichefyldt & nosser-løst manus, hvor han drukner sine sorger i sprut (igen nu!) og render rundt med en brand hane i sin sportstaske, som en del af hans Olsenbande agtig hævn plan...
Ray Stevenson springer til gengæld forspillet over, og går direkte efter struben med et strejf af sort humor: Sådan som det ville foregå i en af Garth Ennis våde drømme.
Og Dolph manglede firma logo´et (WTF!).
#18 The Insider 15 år siden
#19 Høegh 15 år siden
Der er ganske vist ingen traditionelle "superkræfter" med i "The Dark Knight", men den er så til gengæld James Bond/cartoon urealistisk på stort set alle andre punkter.
Den er vel omtrent lige så realistisk som schumacher's "Batman Forever"... hvilket jo ikke siger så forfærdeligt meget.
"The Dark Knight" er en god film, men bare fordi den pakker det hele ind i en realistisk indpakning, gør det jo ikke de hoppende motorcykel-biler, flyvende helte, skurke med halve ansigter og super gadgets der kan alt, mindre tegneserie-urealistiske... faktisk kun mere.
#20 Riqon 15 år siden
Hahahahahahaha