Punisher, The
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 16. jan 2005 | Af: azathoth | Set på DVD
Det er en ganske uoriginal historie om hævn, som publikum præsenteres for. Der er masser af film i genren, som fx. de to Kill Bill film, og “The Punisher” har ikke rigtig noget der kan fremhæve den positivt i forhold til så mange andre. Frank Castle er undercover FBI agent og under en operation bliver den fremtrædende forretningsmand Howard Saints søn slået ihjel. Det er Saint naturligvis lidt muggen over, og han lader det gå ud over Frank Castle og hans familie. De er nemlig samlet i Puerto Rico til en familiesammenkomst, og her bliver de dræbt alle som en af Saints gorillaer. Frank overlever på næsten magisk vis, og drager nu tilbage til sin hjemby Tampa, Florida for at få hævn over Saint og hans familie.
Plottet er ligetil, og krydres med bl.a. Franks plagede tilværelse med druk og selvmedlidenhed. Han får dog lidt hjælp af sine naboer, der af en eller anden grund føler et fællesskab med denne enspænder. Plottet har også visse svagheder: Først og fremmest så afhænger hele filmen af at Frank overlever. Skurkene er simpelthen for dumme til at kontrollere at han nu også er død, en fejl der alt for ofte går igen i disse film. Ligeledes giver Frank sig til kende for omverdenen da han vender tilbage til Tampa, uden at politiet gør noget som helst. Hele mandens familie er pløkket, og man troede at han var død. Nu står han pludselig foran politistationen, er det er der INGEN der synes er underligt. Ligeledes er Franks planer for at få hævn mere komplicerede end filmen har godt af. Det er sløset arbejde af filmens skabere.
John Travolta er ved at begå karriere-selvmord… endnu engang. Han spiller rollen som filmens skurk Howard Saint. Der er absolut intet nyt i Travoltas præstation. Han kopierer mere eller mindre sig selv fra “Broken Arrow”, “Face/Off” og “Swordfish”. Travolta skal til at tage sig sammen, ellers skal der vist mere end en Quentin Tarantino til at genoplive hans karriere… igen!
Ellers er der ikke meget at komme efter i skuespilsafdelingen. Rebecca Romijn-Stamos giver en forglemmelig præstation og det samme gør de fleste andre birolleindehavere. Bedste birollepræstation kommer fra Will Patton, der giver en isnende præstation som Saints gorilla Quentin Glass.
Conrad Hall Jr. er filmens kinematograf og hans smukke arbejde er med til at forstærke filmens atmosfære. Lyset i Castles lejlighed passer perfekt til hans humør. Et andet lyspunkt i filmen er den minimale brug af CGI. Filmen er lavet for $30 mio. og der har simpelthen ikke været råd til det helt store, hvilket kun er til filmens fordel. Filmens stunts har takket være dette det helt rigtige “feel” og det er et stort plus og et cadeau til filmens skabere.
Disse lyspunkter kan dog ikke trække filmen en klasse op. Det er og bliver en middelmådig film, som i allerbedste tilfælde kan levere lidt hjernedød action en søndag eftermiddag.
På den negative side så lider transferet under manglende skarphed. Dette er knap så tydeligt i close-ups, men når karaktererne er længere væk fra kameraet er deres ansigter helt udviskede. Ligeledes er der en del grums på transferet og disse to fejl trækker ned i vurderingen.
I action scenerne kommer der godt gang i subwooferen, mens surround-højtalerne er lidt for passive. Der er dog visse scener hvor disse udnyttes, og når det sker er separationen rigtig god. Det er ikke et lydspor i topklasse, men det er ganske acceptabelt.
Dernæst er der to styks “Deleted scenes”, der ikke er specielt interessante. Der tales i dokumentarprogrammerne og på kommentarsporet om et helt sideplot, som ikke er med i filmen. Hvorfor ikke vise det her?
Dernæst er der et dokumentarprogram på ca. 25 minutter kaldet “Keeping It Real: Punisher Stunts”, der viser hvordan nogen af filmens stunts er lavet. Her er specielt fokus på et stunt hvor Castles bil hopper over en bro.
Et andet dokumentarprogram følger derpå, også ca. 25 minutter langt, kaldet “War Journal: On The Set of ‘The Punisher'”. Programmet er ganske interessant og omhandler naturligvis filmens tilblivelse med bl.a. interviews med cast og crew.
Til sidst er der en musikvideo, “Step Up” af Drowning Pool.
Filmen er ikke topkvalitet og det samme gælder den tekniske side, der godt kunne have været bedre. Ekstramaterialet er ganske udmærket, men ikke nok til at gøre denne udgivelse til noget man bare SKAL have på hylden.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet