MTV Splash Page har haft sig en snak med skuespilleren Thomas Jane, der nok bedst er kendt for sin rolle som Frank Castle i “The Punisher”, omkring netop “The Punisher” – og hvorfor han takkede nej til at medvirke i “Punisher: War Zone”.

”Min interesse har altid været baseret mere i virkeligheden end i superheltefiktion, og med den originale ‘Punisher’ prøvede jeg virkelig på at presse dem til at lave en film, der var mere ‘Death Wish’ eller ‘Taxi Driver’ end ‘Spider-Man’,” udtaler Jane.

Han mener, at grunden til at både den første og anden film fejlede, var fordi de begge var tegneserieagtige, hvilket ikke går hånd i hånd med selve universet fra The Punisher-tegneserierne, som er mere realistisk og rå end normen.

Det var også derfor, at Jane ikke ville medvirke i “Punisher: War Zone”, fordi producerne ville gøre karakteren og filmen endnu mere tegneserieagtig, hvilket, han mener, er en stor skam, da The Punisher har et stort potentiale, som bare endnu ikke er blevet realiseret ordentligt.

Jane nævner desuden, at han gerne ville vende tilbage og endnu engang påtage sig rollen som Frank Castle, hvis altså serien fik en frisk og mere rå start. Han regner dog ikke med, at det vil komme til at ske, men nævner “The Dark Knight” som et eksempel på, at hans idé til en ny “The Punisher” kunne virke.

I “Punisher: War Zone” spillede Ray Stevenson rollen som strafferen Frank Castle.



Vis kommentarer (45)
Gravatar

#1 filmz-ab 15 år siden

Noget wås. Filmene fejlede fordi de var tynde. Man havde ingen ambitioner, og man havde ikke en god historie eller en ny vinkel. DERFOR fejlede de - og ikke fordi de var tegneserieagtige. Hvordan er det liiige Jane har forsøgt at presse dem til at lave en Taxi Driver??

"ej, kom nu drenge for pokker da - se Taxi Driver, det kunne jeg vitterligt godt tænke mig vi også gjorde". "Kom nu for satan"! "Hold nu kæft Jane, opgi' nu bare dit kontonummer og overlad ideerne til os".

Jeg kunne måske godt give ham ret i, at filmene ikke er realiseret godt nok, og de sagtens kunne have været bedre, hvis man havde andre filmfolk. Og filmene mangler da ikke råhed, de er da så brutale. De mangler bare kant. Del 2 er virkelig ringe.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#2 filmz-Utyske 15 år siden

Jeg synes at han har ret, især m.h.t. "Punisher: War Zone", der blev det regne voldsorgie med totalt fjollede skurke.

Den første Punisher med Dolph'en er også bare en omgang dårlig 80'er-action, hvor man har udskiftet en random Sly-karakter med Dolph'en, dårligt forklædt som Punisher.

Til gengæld synes jeg at udgaven med Jane er ganske fin, da den dels forholder sig fint til tegneserien, mens den formår at være forholdsvis realistisk. Dens største svaghed er dog at skurkens håndlanger er mere interessant end hovedskurken.

Det er bare synd at man ikke lavede en ny efter den formel, i stedet for at lave "Rambo 4: Nu med Punisher".
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#3 XuN 15 år siden

Synes den første Punisher var alt for fed... Total drengerøvsfilm. Men War Zone var så ekstremt pinlig at nogen burde have en røvfuld af Thomas Jane for det.
Gravatar

#4 filmz-Utyske 15 år siden

#3 -

Den første Punisher-film er altså denne: http://www.imdb.com/title/tt0098141/ :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#5 Xen 15 år siden

syns den første var totalt lort.... war zone ( som jeg så først ) var derimod totalt optur, som #2 påpeger voldsorige og det var sku noget der gik rent i hos mig og gutterne, efter en del øl... for min skyld må de gerne lave en 3.
Gravatar

#6 AcidCrow 15 år siden

Heh, så er jeg nok den eneste der synes bedst om Warzone.

#5
Darn, blev lige overhalet indenom.

Synes bare at den første var alt for tøset og følelsesladet, uden at have noget som helst at have det i. Warzone var bare action med Frank Castle som det burde være, hvis man ikke kan komme på en ordentlig historie.

Begge er ringe film, men Warzone var lige en tand bedre, ved ikke at prøve på noget som instruktøren alligevel ikke ville magte med den tynde historie.
Desuden ser Ray Stevenson bare mere bitter ud.
Gravatar

#7 Petrescu 15 år siden

Dolphs version var sløj, men egentligt lidt kult på den klassiske 80'er måde, hvor man sidder og småsmiler af scene der i udgangspunkt skulle tages yderst seriøst.

Janes Punisher markerer sig hos mig som værende den mest vellykkede og mest ambitiøse der kunne have lagt op til en rigtig god fortsættelse, som man så med X-Men I og II.
Men her var der også nogle lettere tumpede elementer, hvor specielt Russeren var kikset og den kvindelige kærlighedsinteresse var malplaceret.

Stevensons præstation var ekstremt lige ud ad landevejen, men også uhyre uinteressant. At plottet var tyndere end Voldborgs hårpragt blev ikke hjulpet på vej af nogle skurke der bedst kunne placeres i 80'ernes b-film og senere spooffilm.

Punisheruniverset har i dén grad et potentiale til at vise samfundets gråzoner, men løbet er formentligt desværre kørt efter to kiks inden for kort tid.
Gravatar

#8 Riqon 15 år siden

Jeg har pænt undgået War Zone og blev temmelig skuffet over, at man ikke tog tråden op fra den første Punisher-film m. Thomas Jane, som jeg vældig godt kunne lide. Jeg opfattede den ikke som tegneserieagtig overhovedet.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 filmz-ab 15 år siden

Utyske.

Den første film med Jane var okay, gav den en middel dom (3 stjerner) men den lider ikke under at den var for tegneserieagtig og overdrevet. Blot ekstrem klichefyldt, og samlebåndsagtig. Det er jo hovedproblemet i filmene, som jeg ser det. De er ikke så vellykkede. En mere realistisk tilgang havde jo ikke ændret på så meget, når manusset er svagt.

War Zone er bare ringe. Ikke fordi den er overdrevet, men blot skidt udført.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#10 Winter999 15 år siden

Kender ikke super meget til Punisher, men jeg har læst lidt her og der og har en ide om hvem han er og for mig ramte Thomas Jane perfekt. Synes ikke det var nogen sindsyg god film, men den var ret underholdende. Da jeg hørte at War Zone kom tænkte jeg "Fedt! Mere Punisher, mere Thomas Jane" ... Da jeg så Traileren og fandt ud af at Thomas Jane ikke var med opgav jeg den med det samme.

Kan ikke lige sætte fingeren på hvad han mener med tegneserieagtige... Det er nu også længe siden jeg har set den.

Skriv ny kommentar: