I mange år var George Lucas kendt for at presse “Star Wars”-citronen til det yderste og udsende den ene nye udgave af trilogien efter den anden: De nye udgaver med nye scener i 1997, et længe ventet dvd-bokssæt i 2004 og de originale cuts i 2006 i en efter sigende “limited edition”.

Fremtiden vil desuden byde på Blu-ray-udgaver af filmene og sandsynligvis også 3D-udgaver.

Se også: Lucas slår fast: “Star Wars” udkommer på Blu-ray til næste år!

Men Lucas er ikke den eneste store Hollywood-kanon, der har fået en ry for at være grisk. James Cameron følger meget godt med.

Selvom “Avatar” allerede har slået alle rekorder og omsat for over 2,7 mia. dollars, genudsender Cameron filmen i biograferne i en 8,29 min. længere version med ikke tidligere sete scener.

Men det stopper langt fra der. Selvom filmen allerede er udsendt på dvd og Blu-ray, udkommer der til november en ny Special Edition. Modsat den nyudgivne biografversion vil denne dog indeholde hele 16 minutters ekstra scener – så selvom man har været en tur forbi biografen igen, bliver man nødt til atter at investere i dvd’en eller Blu-ray’en, hvis man vil have alle “Avatar”-scener med.

Se også: Officielt: “Avatar Special Edition” udsendes i danske biografer.

Og til næste år slipper Cameron desuden efter planen 3D-versionen løs på dvd og Blu-ray…

Hvem er mest glad for at hive penge op af deres fans’ lommer – James Cameron eller George Lucas? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (101)
Gravatar

#41 Hr. Nielsen 14 år siden

nwinther (37) skrev:
Men filmen - hvis den da kan kaldes det


Sikken dog noget fis at lukke ud synes jeg nok...........Har intet imod man hader denne slags underholdningsfilm og er til de mere kunstnerisk vigtige film (jeg kan selv se begge dele), men det her finder jeg da lyder lamt....Det ville klæde nogle mennesker at erkende at der findes en verden udenfor deres egen lille forståelse.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#42 Yoda 14 år siden

Thomas Nielsen (41) skrev:
Sikken dog noget højrøvet fis at lukke...........


Enig! Hans udsagn giver ikke megen mening. Det kunne dog være interessant at høre fra hestens egen mule, hvad der skulle gøre, at filmen ikke er en film.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#43 PredatorX 14 år siden

Yoda (42) skrev:
Enig! Hans udsagn giver ikke megen mening. Det kunne dog være interessant at høre fra hestens egen mule, hvad der skulle gøre, at filmen ikke er en film.


Det kan være han mener fordi den er digitalt filmet og ikke filmet på film?... :) (hvilket jeg faktisk ikke aner om den er hehe).
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#44 Yoda 14 år siden

PredatorX (43) skrev:
Det kan være han mener fordi den er digitalt filmet og ikke filmet på film?... :)


Det kan naturligvis godt være, at han har den tekniske side i tankerne.

Mig bekendt er "Avatar" filmet rent digitalt, men er også blevet overført til både 35mm og 70mm film. Some one correct me, if I'm wrong!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#45 Hr. Nielsen 14 år siden

#42 Det kunne være interessant ja.....Og hvis du undrer dig over at jeg slettede 'højrøvet' (du var så hurtigere end jeg:), så var det for ikke at risikere at det (atter engang) blev misforstået og endte i den gamle kaffe latte diskussion.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#46 Åkepool 14 år siden

nwinther (37) skrev:
Men filmen - hvis den da kan kaldes det


Sikke dog en lavpandet udtalelse.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#47 Yoda 14 år siden

Thomas Nielsen (45) skrev:
Og hvis du undrer dig over at jeg slettede 'højrøvet' (du var så hurtigere end jeg:), så var det for ikke at risikere at det (atter engang) blev misforstået og endte i den gamle kaffe latte diskussion


Ja, du har ret. Hvis man først spiller café latte-kortet, så ender man i mange tilfælde i en diskussionsmæssig blindgyde. Så sorry, at jeg var lidt hurtig. Personligt lagde jeg dog intet i dit ordvalg ... og jeg var jo enig. ;-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#48 nwinther 14 år siden

Yoda (42) skrev:
Det kunne dog være interessant at høre fra hestens egen mule, hvad der skulle gøre, at filmen ikke er en film.


Den smule jeg har set og læst, samt de omtaler af filmen jeg har haft med venner og bekendte, som har set den, siger mig, at der er tale om en rutchebane - et disney-ride (forlystelse på dansk), som er helt afhængigt af sine (især 3D) effekter for at levere underholdningen, hvorimod grundsubstansen i filmen - plottet, dialogen, manus osv. er noget nær ikke-eksisterende. Og det er jo ikke fordi Cameron ikke kan levere den slags. Især i hans tidlige karriere har han lavet film som kunne indeholde det hele - og selvom de var effektmættede, var det ikke disse effekter, som bar filmen.

For mig at se, er Avatar for filmkunsten, hvad (masser af) lagkagekrymmel er for gastronomien. Det kan godt være det kan spises, og det ser også spektakulært ud. Men det er ikke mad.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#49 Hr. Nielsen 14 år siden

nwinther (48) skrev:
For mig at se, er Avatar for filmkunsten, hvad (masser af) lagkagekrymmel er for gastronomien. Det kan godt være det kan spises, og det ser også spektakulært ud. Men det er ikke mad.


Men nu har du stadig IKKE set den og det er stadig en film uanset hvad, så din metafor lyder muligvis 'god' (faktisk synes jeg det lyder latterligt) og er af den slags vi så kan nikke ja til, men er jo i realiteten så tomt et postulat som det du påstår om filmen (og jeg har dog i det mindste læst hvad du skriver tak). Det er fuldstændig som at høre diverse pædagoger og skolelærere i 70' og 80'erne udtale sig negativt om film som 'Motorsavs Massakren, som værende en forfærdelig voldsfilm, uden de reelt havde set den. For mig er det fordomme på linie med dumhed.

I øvrigt burde din sammenligning nok nærmere havde været med en fastfood ret du ikke selv gider. Så havde den da i det mindste været tættere på at have værdi. Avatar har dog trods alt som ret fulgt opskriften og lavet hele retten, hvor svag man end måtte opfatte denne. Eller i et sprog du forstår, så har den sikkert rigeligt krymmel, men der er dog en lagkage under trods alt. At servere krymmel ville jo svare til at servere filmen uden lyd, historie, råklippet ogsv.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#50 the_paki_don 14 år siden

Det er meget prisværdigt, at George Lucas har doneret halvdelen af sin formue til efter hans død, men man kan sagtens være grisk og generøs i samme åndedrag. Man kan sammenligne det med, når man sidder i et fly og der kommer iltmasker ned: Forældrene skal drage luft til sig selv først, før de giver noget til deres barn. Den naturlige lyst til at hjælpe barnet skal tilsidesættes for at man kan være behjælpelig senere.

Lucas har skovlet penge ind via øjensynligt griske metoder for så at udøve generøse handlinger senere. Der står intet til hinder for, at Cameron ikke gør det samme senere.

Til de folk, der argumenterer for, at dette er et "tilbud" og man kan selv vælge, om man vil se det eller ej: Helt enig. Men det er for kortsigtet en tanke.

Hvis vi ser på det større billede, så er vi nødt til, som forbrugere at sige fra, når sådanne tiltag bliver iværksat, fordi de skader resten af branchen. The Last Airbender skal jeg ikke se på noget tidspunkt, om det er i 2D eller 3D, fordi historien skulle være noget bæ og en masse andet skidt. Men det at "The Last Airbender" bliver vist i 3D er at skade resten af 3D-markedet, fordi det er en del af en trend, at man skal lave film i 3D bare for profittens skyld. Ja, det er bare en forretning, som så meget andet, men når en af de store drenge som Cameron, der anklager andre for at ødelægge 3D comeback'et med ligegyldige 3D-konverteringer, så bliver jeg lammet af overraskelse over at se dette tiltag, der kan betegnes som at stille sig i kø med de andre nossefår og banke sig selv i løgene.

Min pointe er: Lad være med at give folk "tilbuddet" om at se Avatar igen i biografen, når det er så ligegyldigt. Det er et moneygrab, som New Line ikke benyttede sig af og retfærdigvis godt kunne gøre med "LOTR" Special Edition udgaverne. Det er godt nok to forskellige virksomheder, men de kigger jo over til hinanden i ny og næ.

3D æder sig selv op indefra. Og det fra en af dens største fortalere. En skam.

Skriv ny kommentar: