I mange år var George Lucas kendt for at presse “Star Wars”-citronen til det yderste og udsende den ene nye udgave af trilogien efter den anden: De nye udgaver med nye scener i 1997, et længe ventet dvd-bokssæt i 2004 og de originale cuts i 2006 i en efter sigende “limited edition”.

Fremtiden vil desuden byde på Blu-ray-udgaver af filmene og sandsynligvis også 3D-udgaver.

Se også: Lucas slår fast: “Star Wars” udkommer på Blu-ray til næste år!

Men Lucas er ikke den eneste store Hollywood-kanon, der har fået en ry for at være grisk. James Cameron følger meget godt med.

Selvom “Avatar” allerede har slået alle rekorder og omsat for over 2,7 mia. dollars, genudsender Cameron filmen i biograferne i en 8,29 min. længere version med ikke tidligere sete scener.

Men det stopper langt fra der. Selvom filmen allerede er udsendt på dvd og Blu-ray, udkommer der til november en ny Special Edition. Modsat den nyudgivne biografversion vil denne dog indeholde hele 16 minutters ekstra scener – så selvom man har været en tur forbi biografen igen, bliver man nødt til atter at investere i dvd’en eller Blu-ray’en, hvis man vil have alle “Avatar”-scener med.

Se også: Officielt: “Avatar Special Edition” udsendes i danske biografer.

Og til næste år slipper Cameron desuden efter planen 3D-versionen løs på dvd og Blu-ray…

Hvem er mest glad for at hive penge op af deres fans’ lommer – James Cameron eller George Lucas? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (101)
Gravatar

#1 Graversen 14 år siden

Tror ikke Cameron gør det for pengenes skyld, da han allerede har rigeligt af dem. Tror mere han er ude på at cementere Avatar fast som den ubestridte bedst omsættende film i rigtig rigtig lang tid.
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#2 Yoda 14 år siden

Griske? De er ikke blot filminstruktører, de er også forretningsmænd, der skal tjene penge på deres varer ... sådan er det! Ingen af dem er griske. Er Mærsk grisk? Er MacDonalds griske? Er Apple griske? Er det fordi, at de arbejder med film - med kunst! - at visse mennesker får så janteagtigt ondt i røven over, at de bliver ved med at tjene penge. Hvis der er et marked, der vil betale for det, de udbyder, så skal de da i den grad tjene penge på det.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#3 NP 14 år siden

Som om filmverdens griskhed skulle være nogen nyhed. Det er jo business som alt mulig andet. Det handler om udbud og efterspørgelse. Avatar er den mest indtjenende film nogensinde, derfor må det antages, at der også er nok efterspørgelse efter flere udgivelser af filmen.

Men det er jo samtidig et udtryk for, at den niché, der tidligere var forbeholdt filmnørderne og deres laserdiscsamling, er blevet mainstream. Selv den almindelige forbruger efterspørger ekstramateriale og slettede scener, der kan give et ekstra indblik i filmens tilblivelse. Desuden udgør det ekstramateriale en form for bonusværdi, der gør det lidt nemmere at købe en dvd-udgivelse til flere hundrede kroner.

I tilfældet med Star Wars og Avatar er det måske mere sigende, at det er Fox, der står bag dem begge. Men det samme kunne siges om Warner Bros.'s udgivelser af Blade Runner og Ringenes Herre. Her er der da seriøst tale om double dip.
Gravatar

#5 powers 14 år siden

Jeg håber ikke at folk er dumme nok til at gå i biffen for at se sølle 16 min. mere af filmen....
Gravatar

#6 PredatorX 14 år siden

powers (5) skrev:
Jeg håber ikke at folk er dumme nok til at gå i biffen for at se sølle 16 min. mere af filmen....


Fedt du gider kommentere når du ikke engang gider læse nyheden ordentligt igennem.

George Lucas ER grisk. Når man ændrer så meget i sit manuskript (ROTJ) pga salg af legetøj går man på kompromis med sin kunst, og så kan man godt kaldes grisk kan man ikke?

Cameron er ikke... Han presser bare citronen lidt, og i sidste ende er publikum dømmende magt. Ser de den eller ser de den ikke?

thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#7 Buzz 14 år siden

der er jo også lord of the rings movis og dem er der penge i
Gravatar

#8 filmz-loke76 14 år siden

Man kunne også spørge, hvem er det mest trendy at hade PT.... Sikke da en EB artikel
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#9 ikj80 14 år siden

Ingen af dem er griske, man gør sku hvad man kan for tjene penge, de tvinger ikke folk til at se eller købe deres film. Det er simpel udbud og efterspørgsel.
Gravatar

#10 the_paki_don 14 år siden

Jeg vil sige, at James Cameron er ved at udvikle en grisk tendens. Men det er trods alt ikke nyt i filmbranchen. Jeg sammenligner dette træk med "Ringenes Herre" filmene, hvor Special Edition udgaverne bød på meget mere ekstra, MEN IKKE BLEV UDGIVET I BIOGRAFERNE. De kunne sagtens have klaret en tur i biografen.

Jeg synes, at denne "ekstra valgmulighed" med at få 8 minutter ekstra i biffen og 8 minutter oveni til hjemmebiografen er ren og skær griskhed.

Lad det være noget som det købende hjemmepublikum kan vælge og lad være med at optage plads for andre film i biografen for en film, som allerede har haft sin fænomenale storhedstid.

Tænk på at skulle betale over 100 kr. for en film, som man allerede har set, måske endda har på DVD/Blu-ray for 8 minutter ekstra?

Cameron advarer industrien om ikke at gøre alle mulige film til 3D bare for at tjene ekstra penge, men kun hvis det giver en reel værdi/mening for filmen at være i 3D. Avatar gav for mig mening, at den skulle blive vist i 3D, men det her er for sølle.

Det kan godt være, at der snart kommer Jackass 3D, som synes at være det dummeste eksempel på at tjene ekstra penge og at Clash of the Titans samt The Last Airbender var forsøg på at få ekstra profit og intet andet. De er medvirkende til at ende 3D-æraen hurtigere (end planlagt). Er det meget bedre, at der hver 6. måned kommer lidt ekstra materiale fra en DVD op på det store lærred? Det synes jeg ikke. Cameron gør sig selv til grin.

Jeg ved ikke, hvad der er værst: Det, at Cameron genudgiver filmen, eller at filmen nok skal tjene nogle penge igen...

Skriv ny kommentar: