Kort inden år 2017 blev til 2018 krydsede “The Last Jedi” et globalt billetsalg på en milliard dollars. Dermed har Lucasfilm under Disneys ledelse omsat for over fire milliarder dollars – det samme som de betalte til George Lucas.
Se også: Top 10: “Star Wars: The Last Jedi” topper i de danske biografer i 2017
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at “The Force Awakens”, “Rogue One” og “The Last Jedi” tilsammen har solgt biograf-billetter for over fire milliarder dollars.
Og det er samme beløb, som Disney betalte for Lucasfilm tilbage i 2012.
Dermed er købet dog ikke helt tjent ind endnu. Der skal tages højde for produktions-budget, biografernes andel samt skat.
Men med “Solo: A Star Wars Story” og “Episode IX” på vej så ligner Disney-købet af Lucasfilm allerede en god forretning.
“The Last Jedi” ser aktuelt ud til at ende på et billetsalg på 1,6 milliarder dollars, hvilket er nogenlunde midt imellem “The Force Awakens” ($2 mia.) og “Rogue One” ($1 mia.).