Efter flere måneders spekulation om en mulig premieredato har Paramount Home Entertainment nu offentliggjort udgivelsesdatoen for den længe ventede animationsfilmatisering af første del i fantasyeposset “Dragonlance”, der er lavet direkte til dvd-markedet.

“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight”, der bygger over den første bog i sagaens første trilogi, “Dragonlace Krøniker”, af Margaret Weis og Tracy Hickman, vil ramme det amerikanske dvd-marked 15. januar, 2008.

Kiefer Sutherland leverer røst til den skrøbelige, men magtsyge mager Raistlin, Lucy Lawless lægger stemme til den smukke nomade Goldmoon, mens Michael Rosenbaum har rollen som Tanis Halvelver.

“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight” har fået en censur på PG-13, men der er endnu ikke offentliggjort hvilket ekstramateriale, der vil følge med i udgivelsen.

Coveret til dvd-filmen, der også har fået undertitlen “A Dungeons & Dragons Adventure Tale”, kan ses hos DVDActive.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 filmz-Center 17 år siden

Jeg synder at det nogle dålige stemmer de valle til figuren?
Gravatar

#2 mr gaijin 17 år siden

#1 Vi er alle syndere.

Faktisk mener jeg det omvendte. Det er en dårlig film at spilde en skuespiller som Kiefer Sutherland på.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#3 MaxXDk 17 år siden

#2 .. Enig ....

Efter at have set traileren til filmen - som er så ringe - så syntes jeg det er en skam at smide en så god skuespiller som Kiefer på en så ringe lavet film ...

Men se den skal jeg da - men gider da nok ikke gå ud og købe den .. Selvom min mening nok er lidt forudvalgt efter den trailer .. ((Syntes at Lord of the Rings animations filmen er bedre lavet end den her))
One mans evil can become the curse of all...
Gravatar

#4 Patriarch 17 år siden

Bortset fra at Kiefer lyder som om at "he is phoning it in" som man siger på Engelsk. Den ene scene hvor han snakker lyder bare som Jack Bauer og ikke Raistlin's nærmest hviskene stemme.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 vapor 17 år siden

Jeg mistede al interesse for denne film efter at have set traileren.
Gravatar

#6 filmz-Oddj0b 17 år siden

Hvorfor gør de sådan noget. Det kan jo ikke være seriøst at en historie der har haft så stor betydning for min barndom, skal laves så dårligt i en alder hvor ordentlige animationer ikke koster noget.
De kunne have lavet en mechima i world of warcraft der var pænere.
>>>------------------------>
Napoleon Dynamite
Gravatar

#7 filmz-Disky 17 år siden

Personligt synes jeg det er groft kritisabelt at smide Kiefer på som stemmer for Raistlin, han er slet ikke den karakter værdig.

p.s. Nej jeg har aldrig kunne lide 24 timer.

Skriv ny kommentar: