For 15 år siden var Darren Aronofsky udset som instruktøren, der skulle genskabe Batmans storhed på film. “Batman: Year One” blev dog dengang droppet. Nu drømmer Aronofsky i stedet om Superman.

Se også: ”mother!”-instruktør havde udvalgt Joaquin Phoenix til Batman i “Year One”

Det lyder dog ikke til, at DC Films aktuelt har “mother!”-instruktøren i tankerne med henblik på “Man of Steel 2”. Derfor er der lange udsigter til en “Superman”-film a la Aronofsky:

”Superman vil altid været interessant. Men de er allerede i fuld gang med at genopfinde ham, så det kommer ikke til at ske før om lang tid,” siger Aronofsky til CinePop.

I stedet er favoritten til “Man of Steel 2” en anden premiere-aktuel instruktør, nemlig Matthew Vaughn (“Kingsman 2”), der drømmer om en klassisk, lys “Superman”-film.

Men det lyder til, at DC Films altid kan ringe til Darren Aronofsky – han er klar på en superhelt, hvis DCEU skal have et skud “Black Swan”/”The Wrestler” til deres helte-univers.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: