Det store rygte lige nu om Warner Bros.’ kommende “Justice League”-film er, at filmen vil gå den kosmiske rute i stil med Marvels “The Avengers” ved at bruge skurken Darkseid som omdrejningspunktet. Nu kan hjemmesiden Latinoreview fortælle lidt mere om, hvad vi muligvis kan forvente.
Se også: Michael Caine vil gerne spille Alfred i “Justice League”.
De mener nemlig, at filmen vil blive baseret på tegneserien “Justice League of America” fra 1980, der blev skrevet af Gerry Conway og tegnet af George Perez. I fortællingen forsøger skurken Darkseid ved hjælp af en stråle at skubbe Jorden ud af dens kredsløbsbane og erstatte pladsen med hans egen planet, Apokolips.
Hvad der gør dette interessant, er det faktum, at historien er et såkaldt crossover mellem Justice League og Justice Society. Tilbage i 1980 boede Justice League og Justice Society (DC helte fra 2. verdenskrig) i forskellige dimensioner, og de ville årligt krydse mellem verdenerne for at arbejde sammen.
Det er muligt, at filmens manuskriptforfatter, Will Beale (“Gangster Squad”), løser problemet med flere superhelte ved at lade dem leve på forskellige Jorde. På denne måde kan Christoper Nolans Batman-film opretholde deres egen tone, mens Warner Bros. forsøger at gå større med andre franchises.
Indtil videre er det dog kun et rygte, men der går ikke længe, inden vi begynder at høre konkret nyt omkring “Justice League”-filmen. Projektet er nemlig sat til at ramme biograferne i 2015, så en annoncering vedrørende en instruktør er formentlig tæt på.
Den første film, der skal bane vejen til Warner Bros. og DC’s “Justice League”, er Zack Snyders “Man of Steel”, der rammer alverdens biografer næste sommer.
#1 Lars.dk 11 år siden
Når man har set de sidste 3 Batman har jeg svært ved at se Batman i sådan noget.....
BATAMN vs. PREDATOR!
#2 Snyltetast 11 år siden
Jeg synes personligt, det lyder superinteressant. Superman er indeed den stærkeste i Justice League, men Batman er lederen...
Ift. filmen synes jeg, det lyder omfattende, og det kræver både sin manuskriptforfatter og instruktør at få det hele til at hænge sammen, så de, der ikke umiddelbart kender til tegneserierne, kan følge med. Det formåede man fx at gøre med The Avengers ved at simplificere mange af handlingerne og karaktererne, men der er mange andre måder at gøre det på. Er spændt på denne film, da fx sort/hvid-spillet mellem Batman og Superman kan udforskes rigtig meget. Interessant projekt. :)
#3 Kyllingebenet 11 år siden
Og Batman vs Predator ville virkelig være fedt, få ham der stod bag 300 til at lave den!
#4 SublimeKen 11 år siden
#5 KasperBS 11 år siden
#6 Frederik 11 år siden
#7 Mister Marvel 11 år siden
#8 Alex- 11 år siden
At sammenbringe Justice League og Justice Society vil jeg ikke satse mine penge på sker, da det er alt for tidligt. Der burde lige komme en Justice League film som er mere nede på jorden (bogstaveligt talt) først.
#9 Geekalot 11 år siden
Nolan har et perfekt syn på det med superhelte universet, samme har Abrams.
Men det vil være dystert, det er sikkert, for det gamle Spiderman dage, med de bløde figure er ovre, hverfalt til 2020 ca. Tror jeg.
Bare min mening :)
#10 PredatorX 11 år siden
Hvad betyder det?