I forbindelse med nattens MTV Awards har 20th Century Fox udsendt et nyt klip fra “X-Men: Days of Future Past”. Klippet er en hæsblæsende forsmag på åbningsduellen og byder bl.a. på en række portaler, som mutanterne benytter til at komme fra sted til sted.
Se også: Eksklusivt på Filmz: Nye plakater til “X-Men: Days of Future Past”
“X-Men: Days of Future Past” er baseret på tegneseriehistorien fra 1980’erne af samme navn. Omdrejningspunktet i tegneserien er en dystopisk fremtid, hvor størstedelen af verdens mutanter er blevet tilintetgjort af gigantiske robotter – de såkaldte Sentinels.
I filmen vender Hugh Jackman vender tilbage som Wolverine, og derudover medvirker navne som Halle Berry, James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Patrick Stewart, Ian McKellen, Peter Dinklage og Ellen Page i denne stjernespækkede tegneseriefilmatisering.
“X-Men: Days of Future Past”, som er instrueret af Bryan Singer (“X-Men 2”) og skrevet af Simon Kinberg (“X-Men: The Last Stand”, “Jumper”), får biografpremiere den 22. maj i år.
#1 Patriarch 10 år siden
#2 De4_Kia 10 år siden
Kunne ikke være mere uenig. Synes derimod det ser lovende ud, men glæder mig ikke mere end filmen end jeg allerede gjorde :)
#3 tricopulus 10 år siden
X-men er tilbage :-)
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#4 dslacker 10 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440