7, 9, 13

Når man sådan pakker en dvd ud og ser navnet Jason Statham på coveret, kan man hurtigt blive bange for at skulle kæmpe sig igennem endnu en gang bras i stil med “The Expendables” eller “Crank”. Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene, og selv blind høne kan finde korn etc., og det viser sig, at “13” er en ganske habil film, som holder sig langt fra platte oneliners og adrenalinpumpet action.

Den unge elektriker Vince og hans familie mangler penge. Faderen ligger på hospitalet efter en ulykke, og for at få råd til hospitalsregningen må familien sælge huset. Gode råd er dyre, men en dag kommer Vince i besiddelse af et brev, som skulle være havnet i hænderne på en af hans kunder – en lokal narkoman med pengeproblemer. Det går op for ham, at han kan tjene nogle hurtige penge ved at udgive sig for at være førnævnte narkoman, men hvad han ikke ved er, at han dermed vikler sig ind i et dødeligt spil, hvor pengene er store, men indsatsen større.

“13” starter forholdsvist langsomt ud, og på trods af at der kommer til at ske meget i løbet af filmen, holdes tempoet nede gennem det meste af spilletiden. Plottet er yderst dramatisk, men der lægges større vægt på det intense psykologiske spil end på de ydre omstændigheder. Det er et glimrende valg af den georgiske instruktør og forfatter Géla Babluani, for havde fokus i højere grad været på de fysiske udskejelser, var fortællingen hurtigt blevet plat og overfladisk.

I filmens første kvarter er det dog meget svært at finde hoved og hale i historien. Man vælter rundt i karakterer og steder, men i kraft af nogle interessante personer – bl.a. en underspillet og rolig Statham – og et velkomponeret soundtrack lykkes det at skabe en stemningsfuld atmosfære, som fastholder seerens opmærksomhed. Géla Babluani bør da også have et godt greb om fortællingen – “13” er nemlig den amerikanske genindspilning af hans egen georgiske film fra 2005, “13 Tzameti”.

På trods af at instruktøren har fået muligheden for at gentage succesen og rette eventuelle skavanker, er det ikke lykkedes at finde på en ordentlig slutning. Filmen ender en anelse brat og føles ikke rigtigt afrundet, og det er synd, for på trods af den simple, men barske historie er “13” ganske underholdende i størstedelen af sine 97 minutter.

“13” foregøgler aldrig at være andet end underholdning (om end i en noget morbid form), selv om temaerne er ganske alvorlige. Filmen er hurtigt glemt igen og efterlader ikke noget større indtryk, men undervejs er man godt underholdt – på trods af den lidt for nemme slutning. Kigger man sig lidt omkring på internettet, tyder det på, at også originalen er et kig værd – måske endda i højere grad end genindspilningen.

Video

Præsenteret i 16:9. Der er en del småfejl i videotransferet. Først og fremmest er kontrasten ikke specielt stabil, hvilket medfører digital støj, og skarpheden er ikke synderligt god. Og som en lille sjældenhed er der faktisk også en læsefejl omkring 11.40, hvilket resulterer i et noget hakkende billede.

Audio

Dolby Digital 5.1. Det er ikke, fordi der er deciderede skavanker i lydsporet, men det er enormt kedeligt produceret. Dialogen lyder fint, men i filmens mest intense scener står en mand i et rum, som burde have en del rumklang, og råber, men der er totalt dødt i baghøjtalerne, så man ikke får fornemmelsen af lokalet. Ej heller når kameraet er omringet af larmende mennesker, sker der det store omme bagved.

Ekstramateriale?

Nix.