Alice i Eventyrland (2010)

InstruktionTim Burton

MedvirkendeMia Wasikowska, Johnny Depp, Helena Bonham Carter, Crispin Glover, Anne Hathaway, Stephen Fry, Christopher Lee, Michael Sheen, Alan Rickman, Matt Lucas, Timothy Spall, Barbara Windsor, Amy Bailey, Leo Bill, Marton Csokas, Lucy Davenport, Frances de la Tour, Lindsay Duncan, Brooke Forbes, Eleanor Gecks, Michael Gough, John Hopkins, Geraldine James, David Knijnenburg, Jessica Oyelowo, Tim Pigott-Smith, Jemma Powell, Arick Salmea, Harry Taylor, Eleanor Tomlinson, Paul Whitehouse

Længde108 min

GenreAdventure, Fantasy, Familie

IMDbVis på IMDb

I biografen04/03/2010


Anmeldelse

Alice i Eventyrland

3 6
Alice tilbage i Wonderland

Lewis Carrols klassiske fortælling “Alice i Eventyrland” er blevet iscenesat et hav af gange, siden bogen udkom i 1865. I år er det så blevet eventyrmesteren Tim Burtons tur til at vise sin version, der ivrigt låner elementer fra hele Carrols forfatterskab og forholder sig ganske frit til sit forlæg. Konstellationen Burton og “Alice i Eventyrland” vækker store forventninger om en sprudlende original fortolkning. Desværre er det langt fra resultatet.

Alice, der som lille pige besøgte det forunderlige eventyrland, er nu blevet en ung kvinde på 19 år. Tiden er sat i det victorianske sene 1800-tal, og Alice står foran at skulle forloves med en utiltalende aristokrat. Midt under forlovelsen flygter hun imidlertid for at eftersætte en mystisk hvid kanin ned til barndommens eventyrland, hvor de krøllede særlinge som Den Skøre Hattemager og den usynlige kat forventningsfuldt modtager hende. Men denne gang venter der hende en særlig opgave. Hun er nemlig forudset til med sværd i hånd at skulle besejre den onde røde dronning, så der igen kan blive fred i eventyrlandet.

Burton var på papiret selvskreven som instruktør til en ny version af den klassiske historie om Alice, og det vækker derfor stor undren, at resultatet er endt som en kejtet og ganske traditionel eventyrfilm. Med Burtons mange unikke og originale eventyrverdener in mente forbløffes man simpelthen over, at “Alice i Eventyrland” for det meste fremstår helt igennem konventionel. Mest uforståeligt er det, at man har fjernet den herligt fragmenterede og absurde fortælling, der netop er kendetegnende ved Carrols historie, for i stedet at skære det hele efter en tyndslidt eventyrskabelon, der er tæt på at planke “Narnia”-filmene og “Den uendelige historie”. Dertil virker det besynderligt, at Alice nu skal være en næsten fuldvoksen kvinde på 19 år, der stavrer rundt i det barnlige eventyrland og slås mod drager og deslige. Hvad skal det til for, spørger man konstant sig selv. Filmen påstår hårdnakket, at det gør hende til en mere selvstændig kvinde, men det forbliver et rungende postulat.

Forunderligt er det også. at Burton formår at få så forholdsvist lidt ud af de rablende skæve karakterer, der befolker Eventyrlandet. De er der ellers alle sammen, men her er de kedeligt reduceret til spøjse statister omkring Alices ret ligegyldige kamp mod den onde dronning. Jovist har Hattemageren fået en ganske fremtrædende rolle, men i Johnny Depps spil bliver det overraskende ikke til meget mere end en storsminket blanding af Jack Sparrow og Willy Wonka.

Når alt dette er sagt skal det indrømmes, at den visuelle udførelse ofte er ganske betagende, som da Alice falder ned gennem kaninhullet, og alskens ragelse flakser forbi hende. I 3D har det nogenlunde samme effekt som en svimlende rutsjebanetur. Det Burton’ske touch titter da også frem hist og her. F.eks. fremstår den onde dronning herligt grotesk med sit store hoved, der jævnligt blusser rødt, inden hun arrigt eksekverer en dødsdom over en eller anden. Men man må ærgerligt konstatere, at der stadig er langt til de eventyrlige gotisk (u)hyggelige verdener, som Burton skabte i film som “Edward saksehånd” og “The Nightmare Before Christmas”.

“Alice i Eventyrland” er i Tim Burtons hænder ikke blevet det store eventyr, man kunne forvente sig, men derimod et stykke ujævnt mainstream-fantasy, hvor galskaben har måttet vige for pænhed og forudsigelighed. Til tider er det flot og medrivende, men Disney og Burton har ikke her skabt en film, der står mål med Lewis Carrols fantastiske eventyr. Det gjorde Disney imidlertid tilbage i 1951 i en syret og rablende tegnefilmsversion, der fortjener en varm anbefaling herfra.


Kort om filmen

Alice kaster sig ud på en fantastisk rejse for at finde sin sande skæbne og bekæmpe den krigeriske Dronning af Eventyrlands brutale regime.