American Honey
Udgivet 25. jan 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Rihanna opsummerer hele “American Honey” efter få minutter. Til tonerne af “We Found Love” finder Star kærlighed et håbløst sted. I en håbløs slum-udgave af USA, hvor du må lære at svømme, hvis du ikke vil drukne. Eller lære at skralde mad fra en container, hvis redneck-mand og bonusbørn skal blive mætte i dag. Det er her, at Star finder kærligheden i en film, som er lige så vild som Shia LaBeouf.
For Star er ikke opkaldt efter en strålende stjerne, men derimod Dødsstjernen. Til gengæld er hun Andrea Arnolds nye slum-stjerne. Som Mia var det i min Arnold-favorit, “Fish Tank”, hvor Michael Fassbender var slumturist i Englands taberklasse. Nu er rollerne byttet om. For i “American Honey” er det slum-ungdommen, som kommer på besøg hos de rige i USA. Her følger Star sin drøm om noget andet med en gruppe teen kids, der sælger magasin-abonnementer til dem, der har rigeligt. Og derfor også har rigeligt med dårlig samvittighed.
Først og fremmest er det dog en slags modvillig kærlighedshistorie imellem Star og Shia, der sættes intenst i scene af et næsten kvadratisk format, som også gav en nærværende akvariefornemmelse i “Fish Tank”. Dengang var planen dog mere stram med lolita-spillet imellem Katie Jarvis og Fassbender, den unge og den gamle, den fattige og ham med familie i parcelhuset. I “American Honey” er den stramme plan ofret til fordel for fællessang med et Rihanna-omkvæd på indkøbsbåndet i et supermarked ude i ingenting. Sådan må det være, når den tabende ungdom selv bestemmer.
Kunne jeg bestemme, så fortsætter Andrea Arnold sin taber-odyssé med det suveræne blik for og fra dem på bunden. Dem, der inderst inde godt ved, at Darth Vaders indre er præcis som alle andres. Et skelet. Dén ømme livsbetragtning fra en trashet teen indrammer min kærlighed til de her unge, der kører rundt derude – på vej mod et håbløst sted.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet