Antboy: Den Røde Furies hævn
Udgivet 22. dec 2014 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Få har gjort det: Efterfulgt en udmærket første superheltefilm med en endnu bedre toer. Christopher Nolan er vel ham, der har gjort det mest markant med springet fra “Batman Begins” til “The Dark Knight”. Nu følger danske Ask Hasselbalch trop. Med sidste års “Antboy” – en slags “Busters verden” i superhelteklæder – gav han nyt håb til dansk ungdomsfilm. Opfølgeren, “Antboy: Den Røde Furies hævn”, hæver nu barren, for hvad en lille dansk pissemyre kan bære.
Klogeligt vælges det sidste. Som i forårets “The Amazing Spider-Man 2”, hvor kærlighedshistorien imellem Peter og Gwen dejligt fyldte det meste. Det er svært at være Pelle, når man også skal redde dagen som Antboy. Men paletten udvides, så det også vises, at det er svært at være Wilhelm, der er ven med den populære Antboy, men selv lever i skyggen som nørdet sidekick. Det samme gælder for hævnerpigen, Den Røde Furie, der mobbes og føler sig usynlig, hvorfor hun ganske genialt udstyres med netop den evne: at være usynlig. På den måde er “Antboy: Den Røde Furies hævn” ikke bare helte og skurke, der slås, men en fortælling om livets hverdagsproblemer pakket overbevisende kulørt ind i helte og skurke, der slås.
Det er her min største begejstring for “Antboy: Den Røde Furies hævn”skal findes. Den er 100 % afklaret med, hvad den er og kan. Den tager sin mytologi, sine skurke og universet seriøst. Det er rigtigt det her, vi leger ikke bare. Folk kan dø, og Pelle kan miste Ida. Men samtidig ved den, at Antboy er en dansk velfærdssuperhelt. Han er ikke for alvor super som idolerne fra USA, men ganske middel fra Middelby, som en grænsebom nede ved Otto Duborg ville være det. Derfor handler det ikke om at redde hele verden og universet, men derimod sætte pris på sine venner.
Enkelte gange bryder “Antboy: Den Røde Furies hævn” sin egen superhelteillusion. Som i besøget hos den mobbede hævnerinde, der bor i Brøndby Strands stigmatiserende beton. Hun syer sit eget tøj, har kun sin far og bliver mobbet i skolen. Hendes situation har en forklaring. For hos velfærdssuperhelten Antboy bruges udklædningslegen til andet end at GCI-smadre endnu en storby. Ham kunne Superman og The Avengers lære noget af.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet