Tanken er ved at være tom

En af Pixar-studiernes sjældne, middelmådige sager – “Biler” fra 2006 – får nu sin to’er. Denne gang er de støvede, amerikanske landeveje byttet ud med hele verden, og fortællingen om racerbilen Lynet McQueen og hans tro væbner Bumle er tilsat unødig meget agentramasjang.

Milliardær-bilen Sir Miles Axelrod har opfundet det nye, miljøvenlige brændstof Allinol, og for at promovere dette afholder han et verdensomspændende racerløb. Det lader Lynet McQueen (med dansk stemme af David Owe) selvfølgelig ikke gå sin kølerhjelm forbi! Med Bumle (Lars Hjortshøj) og alle de andre medhjælpere hjemme fra Radiator Springs sætter Lynet kurs mod Tokyo, den italienske riviera og London. Undervejs rodes bondeknolden Bumle ud i en sag om spionage og såkaldte mandagsbiler (især af mærket Yugo), da han ved en fejl antages for at være en forklædt agent. Kan Lynet vinde Grand Prixet? Og har Bumle flair for dobbelt-agenteri?

“Biler” har aldrig stået som det helt store mesterværk fra Pixar. Mere som en parentes måske. Der var ikke alverden på spil i den første film, der blandede højoktan racerløb med en både hyggelig og nostalgisk lilleby-fortælling, hvor traktorvæltning og venskaber gik hånd i hånd. To’eren, der instrueres af John Lasseter og Brad Lewis, har desværre ikke samme nostalgiske følelse. Nok starter og slutter vi i Radiator Springs, men i resten af filmen (der i øvrigt sniger sig op på næsten to timer) hopper handlingen febrilsk mellem så stort et hav af locations, at man både bliver forpustet og døsig. Men fejende flot og glat animeret er de alle som én, med en detaljerigdom, jeg sjældent har oplevet.

Især imponerer scenerne fra det neonoplyste Tokyo med de skinnende blanke gader og visuelle farveeksplosioner. Og det er også i Tokyo, vi får filmens både bedste og sjoveste scene, da Bumle forvilder sig ind på et japansk “bil-toilet” og får sig en undervognsvask – og videoguide under seancen. Her rammer Lasseter og holdet pletskud med en nok forenklet, men ikke mindre præcis karakteristik af Japans særegne kultur.

Antropomorfe biler falder stensikkert i de mindre børns smag. Og så er alle de smarte maskiner et gigantisk hit på merchandise-fronten. Men vil den her film os noget ud over selvfølgelig at sælge en masse biografbilletter og legetøj i slipstrømmen? Tematisk har vi at gøre med oversødet kop te, hvor Lynet må indse, at Bumle trods alskens pinligheder selvfølgelig er verdens bedste ven. Og Bumle lærer, at det er okay at være bulet pauseklovn – så længe man bare er sig selv. Præcis hvor den noget rodede sidehistorie med spionage, britiske agenter og et gangsterlignende kartel af motorsvage mandagsbiler passer ind her er svært at gøre sig klog på.