Ballet og syreangreb

“Bolshoi Babylon” stiller mange interessante spørgsmål. Hvem var skyld i syreangrebet på teatrets bedste danser? Hvad var motivet? Og hvorfor ville flere dansere have den eneste mistænkte løsladt? Det er spørgsmål, den desværre er mindre interesseret i at besvare. Det er en film om den elegante dans, ballet og det smukke teater, hvor dansen bliver opført. Men skandalerne, der lurer lige bag scenekanten, får lov til at blive der.

Der er to ting, “Bolshoi Babylon” vil slå fast: Bolshoi Teater er et udødeligt nationalsymbol, og ballet er en konkurrencepræget sport – især på Bolshoi. To kendsgerninger, jeg konstant blev mindet om. Størstedelen af de interviewede er kvindelige dansere, der kan tale om presset ved at være balletdanser, men må stille sig uforstående over for skandalerne. De kan fortælle om tingene, der sker, men ikke hvorfor. Og de interviewede, der sidder med svarene, er forsigtige med ikke at tale over sig. Et bestyrelsesmedlem udtaler om Bolshoi: ”udefra er den smuk, men nedenunder koger det”. Hvorfor koger det, og hvem har det varmest? Sikkert Sergei Filin, men hvorfor han blev målet for et syreangreb, blev jeg aldrig helt klog på.

Sergei Filin, den mest populære danser på teatret, blev tilbage i 2013 angrebet, da en maskeret gerningsmand kastede syre i ansigtet på ham. Ansigtet blev forbrændt og synet forsvandt på det ene øje. Grunden til forbrydelsen? Godt spørgsmål. Måske er det, fordi kæresten til den eneste mistænkte, Pavel Dmitrichenko, blev overset i en vigtig rolle. Hvorfor Filin blev beskyldt for den beslutning, synes ikke at være relevant. Lad os bare acceptere det. Helt præcis, hvorfor unge dansere startede en underskriftindsamling for at få Pavel Dmitrichenko frikendt, synes heller ikke relevant. Lad os bare nævne, det sker. Så kan vi vende tilbage til at minde om, hvor konkurrencepræget ballet er.

I centrum for skandalerne står den absolut mest tavse medvirkende: Sergei Filin. Efter at være udeblevet den første halvdel, vender han tilbage som balletmester i anden halvdel. Jeg kan kun forestille mig frustrationen i den modgang, Filin møder. Får sit ansigt lemlæstet. Den nye direktør for Bolshoi, Vladimir Urin, kan ikke fordrage ham. En gruppe af overordnede, der leder efter den mindste fejl, så de kan fyre ham. Modgang er der nok af, men hans oprigtige syn på alt dette? Her er dit gæt lige så godt som mit. Han er tavs og nævner kun, hvordan han er den samme efter hændelsen som før.

Det er svært at vide, hvem man skal holde med. Den nye direktør, der fyrer musikmesteren, fordi han ikke kunne indordne sig den nye ledelse. Eller Filin, der møder modgang, men også selv skaber fjender ved at hyre dansere udefra og fyre teatrets egne. En scene mod slutningen sætter effektivt de to egoer op imod hinanden: Vladimir Urin har kaldt medarbejderne sammen for at give dem et indblik i teatrets fremtid. Filin beslutter sig at afbryde Urin og komme med sin mening. Der er skænderi, og der er frustration. Godt understreget af scenens ubehagelige længde. Her får vi et indblik i det anstrengte forhold mellem balletmesteren og teaterdirektøren.