Hvem er god og ond? Hvem er helten? Hvem er skurken? Det er jeg ikke helt sikker på i den tredje og bedste sæson af Marvel-serien “Daredevil”.

Skurken er ikke bare ond fordi, og antihelten Daredevil er steget op fra “The Defenders”-døden, men med et ønske om at efterlade Matt Murdock-identiteten i graven.

Han er stadig påvirket af hændelserne fra Sæson 2, hvor den blinde hævner blev spejlet i den brutalt gode Punisher og den gamle flamme, Elektra, der begge var endnu mere anti end Daredevil.

I Sæson 3 hedder Daredevil-spejlet FBI-supersoldaten agent Pointdexter – eller bare Dex.

Begge er de forældreløse, asociale og mangler mening i livet med et hul inderst inde, som de primært fylder med vold – intens og fedt koreograferet vold.

Dex rammer bullseye med hvert et skud og kast, når han roligt og cool dræber et dusin albanske gangstere. Det topper en kostumeløs Daredevil ved at nedlægge fanger og sikkerhedsvagter i en af de fedeste scener i Marvels Netflix-historie.

En scene, der fortsætter fra den ene lange “The Raid”-inspirerede ‘one take’-sekvens til den næste, hvor slagene og deres vægt føles, ligesom de involverede tydeligvis føler dem. Av!

Men det er ikke kun action. Vanen tror er der også tid til ro i Marvel-serierne – i hvert fald i de seks episoder, jeg har set. Her er der god tid til at udforske Dex’ baggrund. Og det med kreativt overskud.

Som når Wilson Fisk, den velkendte Kingpin-skurk, læser sagsmappen om Dex. I stedet for voice-over så opleves informationerne som kække flashback-sekvenser i stilen fra “Sherlock”, hvor rummet omkring Fisk bliver levende – nærmest interaktivt.

Den dybe baggrund afrunder Dex’ psykopatiske træk, men tag ikke fejl, han ér psyko. Han spilles også dejligt psykopatisk af Wilson Bethel. Han er vred på verden, der har skuffet ham. Som ikke forstår ham. Og han forstår ikke den – som Marvel-udgaven af taxi driveren Travis Bickle.

Han vil rydde op i sumpen, dræne Hell’s Kitchen for råddenskab, men ender som et hævnredskab for den manipulerende Wilson Fisk.

Sæson 3 opleves også som en drænet og bedre udgave af det omfattende Marvel-univers. Den overpakkede “The Defenders”-oplevelse er skraldet ned til et fokuseret minimum.

Her er ingen fjollede ninjaer fra ‘The Hand’, ligesom den blinde mentor, Stick, er ude af syne.

Tilbage er en trimmet enhed, der alle får betydningsfuld skærmtid som Matts advokat- og ‘comic relief’-ven, Foggy, samt Karen, der sammen med Matt fortsætter i en farlig Punisher-retning, hvor målet helliger midlet. Og hvad er så egentlig forskellen på den gode og den onde?

Det spørgsmål sætter den godhjertede FBI-agent Ray Nadeem fokus på. Han er ny og nem at holde af og med, og hans beslutninger danner ofte grobund for tvivlen; hvad er egentlig forskellen på Daredevil og Dex?

Svaret glæder jeg mig til at få med de afsluttende syv afsnit i en Sæson 3, der tegner til at blive et ægte bullseye.