Darjeeling Limited, The
Udgivet 24. dec 2007 | Af: Benway | Set i biografen
Brødrene Francis, Peter og Jack mødes derfor i toget ‘The Darjeeling Limited’, der er indrettet som en slags multikulturel indisk smeltedigel af en sådan charme, at man næppe nogensinde ville have lyst til at forlade det igen, hvis man rent faktisk fandt det. Hver især bærer de på en følelsesmæssig bagage efter deres faders død, samt en rent fysisk en af slagsen i form af hans enorme mængder af matchende tasker. Inden længe viser det sig dog, at Francis ikke har fortalt hele sandheden om deres møde, og de kommer snart på en uventet rejse.
De tre brødre bærer alle på en mere eller mindre usagt krise, og ofte fornemmer man en afgrund, der kun lurer lige under overfladen. Owen Wilsons nu velkendte personlige krise føjer en betydelig vægt til hans rolle, der i ryk pludselig synes meget vedkommende. Som Francis er han evigt optimistisk og pågående i en grad, hvor man hurtigt fornemmer, at han dækker over et eller andet. Jason Schwartzman giver Jack en smag af halvt playboy/halvt forsmået ekskæreste, og som Peter er Adrien Brody den mest normale, men alligevel ikke så lykkelig som han burde være. I en af filmens mest tragiske og ganske uironiske øjeblikke formår han også at bevæge med ganske få virkemidler.
Alt er dog ikke lutter alvor, og undervejs serveres vi adskillige sjove optrin, samt en tilsyneladende endeløs række af underholdende små detaljer. Ikke mindst resultatet af den noget uigennemtænkte idé at medbringe et farligt dyr på togrejsen giver mange skægge episoder. Visuelt er filmen også en fornøjelse, og de mange slowmotion forsøg på at løbe toget op udvikler sig hurtigt til små poetiske episoder. De kulminerer i en formidabel afslutningssekvens, hvori kameraet bevæger sig igennem de forskellige togkupéer, hvor personerne sidder isoleret fra hinanden, men dog på sin vis samlet.
Indtil da er man godt underholdt af den stilfærdigt triste, men også hjertevarme og ironisk morsomme film. Den er umiddelbart ganske ligetil, men ved eftertanke begynder det langsomt at gå op for én, hvor glimrende et værk den egentlig er. Filmen handler essentielt om vores følelsesmæssige bagage, samt hvordan vi håndterer den, og i dens sidste stunder giver den en genvundet befrielse til personerne, som man mærker hele vejen ud af biografen. Selvom humoren er legende let, så er der massere af gods på dette tog.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet