Death Proof
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 31. okt 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Sammen med sin bedste ven og kollega, Robert Rodriguez, har Tarantino sat sig for at hylde de såkaldte Grindhouse-biografer, som viste den ene obskure B-film efter den anden, dengang de to gutter havde færre år på bagen. Man græmmes over, at vi her i Danmark ikke får lov til at se Tarantino og Rodriguez’ komplette “Grindhouse”-spillefilm, som bestod af “Death Proof”, Rodriguez’ morsomme zombiefilm, “Planet Terror”, og alskens korte, filmiske godbidder – også fordi “Death Proof” oprindeligt optrådte i en mere beskåret og angiveligt strammere udgave.
Men Kurt Russell er allerhelvedes charmerende som den klamme, mandschauvinistiske Stuntman Mike, der nyder at påkøre kønne kvinder i sin toptunede Chevrolet. Russell er omgivet af bedårende, talentfulde aktricer, der hver især skænkes en chance i rampelyset, som de alle forstår at udnytte. Både præstationerne og karaktererne er nøjagtig ligeså flamboyante, som de bør være i en hyldest til klassiske, enormt ekspressive B-film. Og de utrolige, overdådige stunts udgør en udstrakt og veltimet mellemfinger til nuværende filmmageres svaghed for computerskabte tricks. “Death Proof” er ikke lige så skudsikker som Stuntman Mikes frygtindgydende dræberbil, men når den kører på alle cylindere, er den nøjagtig ligeså ustoppelig.
Udover trailerne indeholder disc 1 featuretten “Hot Rods of Death Proof” (12 min.). Den altid karismatiske Tarantino taler her om sin forkærlighed for biljagter og dem i “Death Proof”. Havde det ikke været for instruktørens smittende entusiasme, havde denne minidokumentar været aldeles forglemmelig. På disc 2 kan man se skuespillerinden Mary Elizabeth Winstead synge sangen “Baby, It’s You” (2 min.) – en fuldstændig overflødig lille sag.
Derudover er der følgende featuretter: “Stunts on Wheels: The Legendary Drivers of Death Proof” (21 min.), “Introducing Zoë Bell” (9 min.), “Kurt Russell as Stuntman Mike” (10 min.), “Finding Quentin’s Gals” (21 min.), “The Guys of Death Proof” (8 min.) og “Quentin’s Greatest Collaborator: Editor Sally Menke” (5 min.). Vi hører primært om de forskellige stunts og hyringen af skuespillerne. Der diskes op med flere festlige anekdoter (primært af Tarantino og Bell), men mange af de forskellige interviews er tørre og ensartede. Man savner at høre mere om filmens æstetik og rødder. Filmens klipper udtaler sig ikke engang i den dokumentar, der bærer hendes navn.
“Death Proof” er ikke på højde med Tarantinos bedste bedrifter, men den har de uforlignelige replikker (endda for mange af slagsen) og den æstetiske løssluppenhed, der kendetegner en af vor tids største virtuoser. Dvd’en er lidt af en skuffelse. Skivens lydspor er fremragende, men transferet præsenterer ikke filmens billedside optimalt, og ekstramaterialet er kortfattet og overfladisk. Forhåbentlig kommer der en boks med begge udgaver af “Death Proof”, Robert Rodriguez’ “Planet Terror” og en masse interessant ekstramateriale. Med mindre du bare må eje alt, Tarantino har sat fingeraftryk på (hvilket da også er ganske forståeligt), bør du måske foreløbigt lade “Death Proof” blive på butikshylden.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet