Skat, Matt Damon er skrumpet

Størrelsen betyder noget. Det indser Matt Damon i Alexander Paynes hidtil størst tænkte film. Men også mindst vellykkede. For måske er det ikke den ydre størrelse, der tæller for Damon og Payne. Men derimod den indre. “Downsizing” er en kæmpe af format, men inderst inde en krympet gimmick.

Idéen er ellers god og relevant for hele klodens befolkning. Som bekendt presser klimaet på, imens menneskene fylder mere og for meget. Hvad gør vi? Etbarnspolitik? Skære ned på forbruget? Eller bare råbe ’fake news' og håbe på det bedste? Alexander Payne har fået en bedre idé, der egentlig er en gammel idé. Lige fra “Den fantastiske rejse” ind i blodårerne på den døende forsker i 1966 til firsernes “Skat, børnene er skrumpet”, hvor baghaven blev forvandlet til et uoverskueligt action-adventure.

For Alexander Payne formindsker ikke Matt Damon for sjov. Størrelsen betyder noget. Hvis du går fra at veje 83 kilo til 83 gram, så slider du mindre på klimaet, end selv den bedste affaldssortering kan sørge for. Downsizing er løsningen på klimakrisen. Og så gør det ikke det frivillige tilbud om at flytte til minibyen Leisureland mindre attraktivt, at din formue ganges med 10. Alt er større som lille. Bare ikke Alexander Paynes film, der efter en herlig, nærmest perfid formindskning, hvor Mini-Matt skrabes op med en spatel af en af ‘kæmperne’, glemmer sin idé igen. Det reduceres til gimmick, hvor en stor Cohiba forvandles til 2.000 små cigarer.

I stedet handler “Downsizing” egentlig om det, som alle Paynes film handler om: Mænd med indre smerte. Og for at kurere det indre tager de på en ydre rejse. Sådan var det med Jack Nicholsons pensionist i “Rundt om Schmidt” over Paul Giamattis vinelsker i “Sideways” til George Clooney, der også blev alene mand i “The Descendants”. Matt Damon mangler også mening i sit småborgerlige liv, der består af gæld og et job, der ikke er det, han drømte om. Lykken må være ‘downsizing’ – og så er det jo også godt for miljøet…

Men lykken er som bekendt ikke din størrelse, men din gørelse. Derfor formindskes Paynes udgangspunkt og gode idé til fordel for en Matt Damon, der realiserer sig selv inde i lilleland. Han fester på piller, men finder lykken sammen med en vietnamesisk systemkritiker, der samler mad til de fattige mexicanere, som ikke har råd til at bo inde i Leisureland – de bor i en container-ghetto på den anden side af muren. Du behøver ikke at være et ‘stabilt geni’ for at regne den allegori ud.